Hvor sikre er kosmetiske produkter på det europæiske marked?
Der er fundamental forskel på, hvordan henholdsvis USA og Europa lovgiver og kontrollerer stoffer i kosmetik og andre plejeprodukter.
Kvinde lægger makeup foran et spejl

EU forbyder mere end 1.300 stoffer og begrænser brugen af mere end 250 stoffer op til bestemte koncentrationer. Til sammenligning har USA ifølge det amerikanske lægemiddelagentur kun nedsat forbud mod 11 skadelige stoffer i kosmetiske produkter. (Foto: Shutterstock)

EU forbyder mere end 1.300 stoffer og begrænser brugen af mere end 250 stoffer op til bestemte koncentrationer. Til sammenligning har USA ifølge det amerikanske lægemiddelagentur kun nedsat forbud mod 11 skadelige stoffer i kosmetiske produkter. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Hvornår har du sidst nærstuderet listen af ingredienser på en flaske shampoo?

Er du nogensinde begyndt at nyse, når du bruger ansigtspudder?

Spekulerede du på, hvad det var i din solcreme, der blokerede Solens UV-lys og beskyttede din hud, da du lå på stranden i sommer?

Et stort antal kemiske stoffer bliver anvendt i mange af disse produkter.

HBO-dokumentarserien 'Not So Pretty', som undersøger de skadelige kemikalier, der bruges i skønheds-, hår- og negleindustrien, centrerer sig især omkring forbrugere og ansatte, der hævder, at de bliver eksponeret for skadelige stoffer i plejeprodukter og i kosmetik.

Frem for alt er dokumentarserien en rystende afsløring af mørklægning, hemmeligheder og den manglende regulering af kosmetik og plejeprodukter i USA.

USA har kun forbud mod 11 skadelige stoffer - EU mere end 1.300

Ifølge det amerikanske lægemiddelagentur US Food & Drug Administration (FDA) har USA kun nedsat forbud mod 11 skadelige stoffer i kosmetiske produkter.

Til sammenligning forbyder Den Europæiske Union (EU) mere end 1.300 stoffer og begrænser brugen af mere end 250 stoffer op til bestemte koncentrationer.

USA er ét af verdens største markeder for skønhedsindustrien. Studier udført i USA, i Europa og i Asien bekræfter, at kvinder har en tendens til i langt højere grad at forbruge kosmetik og plejeprodukter end mænd.

Desuden tegner kvinder sig for langt størstedelen af medarbejderne (90 procent) i forskellige professionelle skønhedstjenester som frisør- og neglesaloner.

Eksponering for 'hverdagskemikalier'

En del af de interviewede i serien hævder at have pådraget sig lungehindekræft, en kræftsygdom, der påvirker vævet omkring organer i kroppen, på grund af asbest fundet i talkum og make-up.

Andre forklarer, at de er blevet ramt af fertilitetsproblemer og endda aborter som følge af eksponering for 'hverdagskemikalier', der forstyrrer hormonerne, kendt som hormonforstyrrende stoffer.

Det er stoffer som bisphenol A (BPA), som kan findes i øjenmake-up og neglelak, eller phthalater, som forhindrer neglelakken i at revne og hjælper parfumeduften til at vare ved.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet,  Syddansk Universitet & Region H.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Forskelle kontinenterne imellem

På trods af ligheder er der fundamental forskel på, hvordan henholdsvis USA og Europa lovgiver og kontrollerer stoffer i kosmetik og andre plejeprodukter.

FDA har ikke meget at skulle have sagt, når det kommer til at kræve, at producenterne afslører sikkerhedsdata og ingredienser i deres produkter.

I mangel af sådanne kritiske oplysninger skal FDA ikke desto mindre bære bevisbyrden og påvise, at et bestemt stof er skadeligt i forbindelse med den tilsigtede anvendelse for at kunne trække det tilbage.

Bevisbyrden for sikkerhed ligger hos producenten

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kosmetiske produkter fastsætter derimod reglerne for markedsføring af stoffer på grundlag af deres effekt på menneskesundheden.

Den Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed (SCCS) rådgiver også Europa-Kommissionen om sundheds- og sikkerhedsrisici ved kosmetiske produkter og deres ingredienser.

Endelig, og i modsætning til USA, ligger bevisbyrden for sikkerhed hos producenten, som skal tilføje data om kosmetiske produkter til Cosmetic Products Notification Portal (CPNP), som er tilgængelig for myndigheder, SCCS og giftcentre.

I Europa er producenten altid ansvarlig for produktsikkerheden. Hvert produkt skal desuden gennem en sikkerhedsvurdering, før det kan sælges.

Tommelfingerreglen er, at stoffer, der er klassificeret som kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske (CMR) i kategori 1 eller 2, er forbudt i kosmetik.

Visse undtagelser er tilladt

Visse undtagelser bliver dog tilladt efter en obligatorisk sikkerhedsvurdering fra SCCS.

Andre EU-kemikalieforordninger supplerer sikkerhedsbestemmelserne baseret på en klassificeringsprocedure for farlige stoffer (som CMR) samt giver et sikkerhedsnet for miljørisici, som kosmetikken udgør, efter at produkterne er brugt og vasket af.

Et hurtigt blik på listen over forbudte stoffer i den europæiske kosmetikforordning afslører, at asbest er forbudt i samtlige kosmetiske produkter.

Desuden er produktion og markedsføring af asbest totalt forbudt, undtagen i tilfælde af anvendelse til fremstilling af klor og natriumhydroxid; to kemikalier, der findes i rengøringsmidler, ifølge tilsynsmyndigheden.

Asbest er et klart og strengt ’no go’ på det europæiske kosmetikmarked.

Også BPA og phthalater er forbudt i kosmetik. BPA er officielt klassificeret i EU som reproduktionstoksisk, hormonforstyrrende og inkluderet på kandidatlisten over særligt problematiske stoffer (SVHC).

Det betyder, at forbrugeren kan anmode om, at producenterne informerer dem om tilstedeværelsen af kemikalier, der udgør over 0,1 procent af vægten i deres produkt, som specificeret i EU's REACH-forordning.

Grænseværdier

Hvad med titaniumdioxid? Titaniumdioxid er et farvestof, der anvendes i en lang række plejeprodukter og kosmetik.

Det er et kemikalie, som får produkter til at fremstå kridhvide og også kan bruges som farvestof i farvede produkter. Det har været brugt i næsten 100 år som hvidt pigment og kan findes i farvekosmetik som øjenskygge og blush, løse og pressede puddere.

Titaniumdioxids resistens mod ultravoldeligt lys betyder, at kemikaliet også er en vigtig ingrediens i mange solcremer. EU klassificerer det som et kategori 2 carcinogent stof ved indånding, hvilket betyder, at der er mistanke om, at stoffet forårsager kræft ved indånding.

Kvinde med solcreme på en strand

Titaniumdioxid er en vigtig ingrediens i mange solcremer. (Foto: Antonio Gabola/Unsplash)

Visse restriktioner for anvendelse af titaniumdioxid i kosmetiske produkter er allerede på plads, og disse er især udbredte i forbindelse med produkter, der bliver påført ved at blive sprøjtet på.

For eksempel er der fastsat en grænseværdi på 1,1 procent i professionelle hårsprayprodukter og i farvestoffer. Pulverapplikationer, der »kan føre til eksponering af brugerens lunger ved indånding«, er forbudt.

Hvor trygge kan EU-forbrugerne føle sig?

Når det gælder de juridiske rammer omkring kemikalier og kosmetiske produkter, har det europæiske marked omfattende sikkerhedsbestemmelser.

Det kan dog være en udfordring at håndhæve kontrol og lovgivning i forbindelse med international handel og onlinesalg. EU-rapporter har fremhævet tilstedeværelsen af en del skadelige stoffer i kosmetik og andre plejeprodukter, der cirkulerer på det europæiske marked.

I 2018 fandt myndighederne i Tjekkiet og Holland asbest i et makeup-mærke og en række varer fremstillet i Kina bestemt til børn.

De europæiske håndhævelsesmyndigheder samarbejder for at undgå sådanne produkter på EU-markedet, og Safety Gate-platformen advarer forbrugere om varer, der ikke overholder EU-kravene.

Ydermere sigter den europæiske Kemikaliestrategi for bæredygtighed fra 2020 mod et endnu højere niveau af forbruger- og miljøbeskyttelse med dens forskellige handlinger, som eksempelvis overvejelser omkring en mulig ’cocktaileffekt’ af kemikalier.

Reducér eksponeringen for skadelige kemikalier

Her er en række sikkerhedsretningslinjer og ressourcer for europæiske forbrugere, der gerne vil reducere den potentielle eksponering for skadelige kemikalier:

  • Hvis du er sensitiv over for almindelige allergener, så brug uparfumeret kosmetik, som ikke har ord som ’duft’ eller ’parfume’ i indholdsfortegnelsen.
  • Forsøg af hensyn til miljøet og personlig sundhed at begrænse den anvendte dosis. Uanset om det er en shampoo eller et rengøringsmiddel, er små mængder almindeligvis nok, når du vasker håret eller gør en overflade ren.
  • Vær på vagt over for billige importerede kosmetik- og plejeprodukter. Forbrugeren bør se på indholdsfortegnelsen samt tjekke, hvor produktet blev fremstillet. Producenter uden for EU er ikke nødvendigvis opmærksomme på EU-regler og er muligvis mindre opmærksomme på produktsikkerheden.
  • Fortæl din læge om eventuelle uønskede bivirkninger efter brugen af et produkt. Gem produktets emballage og etiket til yderligere reference.
  • Gør brug af europæiske apps, der registrerer kemikalier i produkter, som eksempelvis INCI Beauty (til kosmetik), ToxFox (til kosmetik og andre produkter) og Scan4Chem (til hverdagsartikler som tøj, køkkenudstyr, sportsudstyr, elektronik osv.) (I Danmark har vi Tænks app Kemiluppen, red.)
  • Gør brug af din ret til at kende til SVHC'er i produkter ved at anmode om oplysninger fra leverandører.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk