Hvor og hvordan er der størst risiko for at blive smittet med coronavirus?
Et internationalt forskerhold har regnet på, præcis hvornår vi er i fare for at blive smittet med corona.
COVID-19 corona sygdom smitte bakterier RNA DNA virale protein genetisk kode PCR (Polymerase Chain Reaction) får antistoffer epidemi pandemi udbredelse udbrud global spredning vaccine behandling

Dårlige nyheder for de danselystne - natklubbesøg og sang øger risikoen for smitte. (Foto: Logan Weaver/Unsplash)

Dårlige nyheder for de danselystne - natklubbesøg og sang øger risikoen for smitte. (Foto: Logan Weaver/Unsplash)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

To år inde i pandemien er de fleste af os kørt godt og grundigt trætte. 

Antallet af COVID-19-tilfælde er højere end nogensinde, og indlæggelsestallene stiger hurtigt i mange lande. Med dette dystre bagtæppe længes vi efter at vende tilbage til en normal verden.

Vi vil gerne mødes med venner på en café eller invitere til middage og fest. Vi vil gerne have, at vores arbejdspladser blomstrer og trives som før pandemien.

Vi vil gerne have, at børnene vender tilbage til deres engang velkendte rutine med undervisning på skolen, venner og fritidsaktiviteter. 

Vi vil gerne køre med offentlig transport, synge i kor, vende tilbage til fitnesscenteret eller danse på en natklub uden at være bange for at blive smittet med coronavirus.

Hvilke aktiviteter er sikre?

Men hvilke af disse aktiviteter er sikre? Og præcist hvor sikre er de? Det er spørgsmål, vi forsøger at besvare i vores seneste studie.

SARS-CoV-2-virussen, der forårsager COVID-19, bliver hovedsageligt spredt ved luftbåren transmission. Så nøglen til at afværge smitteoverførsel er at forstå de luftbårne partiklers adfærd, hvilket kræver viden fra fysikkens og kemiens verden.

Luft er væske, der består af usynlige, hurtigt og tilfældigt bevægende molekyler, så luftbårne partikler spredes indendørs over tid, som i et rum eller på en bus. 

En smittet person kan udånde partikler, der indeholder virussen, og jo tættere du er på dem, desto større er sandsynligheden for, at du indånder nogle virusholdige partikler. 

Men jo længere tid I begge bruger i rummet, jo mere spredt vil virussen blive. 

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Smittede udånder virale partikler

Når vi er udendørs, er der næsten uendelig meget plads, så virussen hober sig ikke op ikke på samme måde, men en person kan stadig overføre virussen, hvis vi står tæt på dem.

Virale partikler kan blive udsendt, hver gang en smittet person trækker vejret, men især ved:

  • Dyb vejrtrækning - for eksempel i forbindelse med motion eller træning
  • Vokalisering - som at tale eller synge

Et velsiddende mundbind kan reducere transmission, fordi det blokerer for virussen, men en smittet person, der sidder stille i et hjørne uden mundbind, er langt mindre tilbøjelig til at smitte end en smittet, der kommer tæt på og starter et ophedet skænderi.

Alle varianter er lige luftbårne

Alle varianter af SARS-CoV-2 er lige luftbårne, men risikoen for at få COVID-19 afhænger af variantens overførbarhed, altså smitsomhed (Delta var mere smitsom end tidligere varianter, men Omikron er endnu mere smitsom), og af hvor mange mennesker, der er inficeret (sygdommens udbredelse). 

I skrivende stund er mere end 97 procent af COVID-19-tilfældene i Storbritannien Omikron, og én person ud af 15 er i øjeblikket inficeret (prævalens 6,7 procent). 

Selvom Omikron ser ud til at være mere overførbar, lader det også til, at varianten forårsager mindre alvorlig sygdom, især hos vaccinerede personer.

Risiko for at blive smittet

I vores studie har vi kvantificeret, hvordan de forskellige effekter på transmission ændrer risikoen for at blive syg. De undersøgte effekter er som følger:

  • Virale faktorer (overførbarhed/prævalens)
  • Menneskelige faktorer (mundbind eller ej, aktivitet eller stilsiddende, vokalisering/stille)
  • Luftkvalitetsfaktorer (indendørs/udendørs, stort rum/lille rum, mange tilstede/få tilstede, ventileret/uventileret).

Vi studerede omhyggeligt empiriske data på, hvor mange mennesker, der blev smittet ved superspreader-hændelser, hvor nøgleparametre som rumstørrelse, antallet af personer til stede og ventilationsniveau var veldokumenterede samt ved at repræsentere, hvordan transmission sker ved hjælp af en matematisk model.

Det nye diagram fra vores studie, som du kan se nedenfor, giver en procentvis sandsynlighed for at blive smittet i forskellige situationer.

corona virus smitte infektion steder risiko hvor hvornår hvordan coronavirus covid19

Tryk på billedet for at zoome ind. Grafikken er fra forskernes studie og viser, hvor der er størst risiko for at blive smittet med coronavirus, sorteret efter om der er få eller mange mennesker til stede, og om det er udendørs eller indendørs med god ventilation eller dårlig ventilation. (Illustration: Zhe Peng et al. - oversat af Videnskab.dk)

Gode råd på vejen

En sikker måde at blive smittet med COVID-19 på er at gøre en kombination af ting, der tvinger dig ind i de mørke røde celler i tabellen. For eksempel:

  • Mange mennesker samlet i et lukket rum med dårlig luftkvalitet, som et underventileret fitnesscenter, en natklub eller skoleklasse
  • Gør noget anstrengende eller højrøstet som at træne, synge eller råbe
  • Lad være med at bruge mundbind. Bliv i rummet i lang tid

For at undgå at blive smittet med COVID-19, skal du holde dig til de grønne eller ravgule felter i tabellen. For eksempel:

  • Hvis du skal mødes med andre, skal du gøre det udendørs eller i et rum, der er godt ventileret, eller mødes i et rum, hvor ventilationen og luftkvaliteten er god
  • Hold antallet af personer på et minimum
  • Brug mindst muligt tid sammen
  • Lad være med at råbe, synge eller dyrke hård motion
  • Brug velsiddende mundbind af høj kvalitet fra du træder ind i bygningen, til du forlader den

Mens diagrammet giver et estimat for hver situation, vil den faktiske risiko afhænge af de specifikke parametre, som præcis hvor mange mennesker, der er i et rum, samt hvor stort rummet er.

Hvis du har lyst til at indsætte dine egne data for en bestemt situation og aktivitet, kan du prøve vores COVID-19 Aerosol Transmission Estimator.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk