Vi lever længere end nogensinde verden over. 

Der er ikke tegn på, at denne menneskelige levetidsrevolution, som begyndte i 1840, har i sinde at slutte inden for den nærmeste fremtid.

Forståelsen af, hvordan menneskets levealder kan blive forlænget, er et vigtigt videnskabeligt mål med afgørende sundhedsmæssige, sociale, politiske, kulturelle og økonomiske konsekvenser.

I denne artikel – baseret på vores nyligt publicerede studie 'Demographic perspectives on the rise of longevity' – opsummerer vi tidligere tendenser i menneskets levetid, kommende udsigter for den forventede levealder og potentielle retninger for fremtidig forskning.

Er der en grænse for, hvor gamle vi kan blive?

I modsætning til forventningerne i klassiske evolutionsteorier om aldring og mange eksperters forudsigelser rykker levealderen opad.

Indtil for nylig antog aldringseksperterne ellers, at menneskets levetid er begrænset, til dels som følge af manglen på stærkt evolutionært pres imod skadelige genetiske varianter i alderdommen.

Et andet argument for en øvre grænse for den menneskelige levetid er, at vi evolutionsmæssigt ikke er skabt til at blive gamle, for når kvinder bliver ældre, mister de deres evne til at sætte børn i verden. Og selvom mænd kan få børn i en høj alder, har ældre mænd en tendens til kun at få få børn.

Ældre personer hjælper til en vis grad børn med at overleve. På denne måde bidrager de til at maksimere antallet af afkom, men denne effekt er lille – især over en lang periode af menneskelig evolution, hvor kun få individer nåede at fylde 70 år.

Vi er derfor ikke skabt til at leve til langt op i alderen.

Den forventede levealder er næsten fordoblet

Historiske demografiske data ser imidlertid ud til at indikere noget andet. 

Mange lande har i dag en forventet levealder, der overstiger 80 år, ifølge data fra Human Mortality Database, HMD (alle vores aldersdata stammer fra denne database).

Den fremadskridende overlevelsesgrænse er en del af en større levealderevolution. I 1840 kunne svenske kvinder se frem til verdens længste forventede levealder ved fødslen: 46 år.

Over tid steg aldersverdensrekorden støt, og forskellige lande tog føringen.

I de seneste 30 år har Japan været rekordindehaver. Den forventede levealder for japanske kvinder født i 2017 er mere end 87 år.

Siden 1840 er rekorden eller 'best practice' gået fra 46 år (Sverige) til 87 år, altså næsten en fordobling. 

Den er steget i et bemærkelsesværdigt stabilt tempo på næsten 2,5 år per årti, 3 måneder om året, 6 timer om dagen (se figur).

Best-practice levealderen er steget medknap 2,5 år hvert årti siden 1840. (Figur: Vaupel et al. 2021)

Mere lige levetid

Stigningen i forventet levealder før 1950'erne skyldtes hovedsagligt fremskridt i bekæmpelsen og forebyggelsen af smitsomme sygdomme og det deraf følgende fald i dødeligheden blandt spædbørn, børn og unge voksne.

Den forbedrede forventede levealder siden da er primært knyttet til fremskridt i bekæmpelse og forebyggelse af kroniske sygdomme, hvilket resulterede i forbedringer i overlevelsen og udsættelse af dødeligheden blandt ældre.

Levetiden er altså blevet forlænget, og dødelighedsrisiciene har bevæget sig mod de ældre.

I Frankrig er risikoen for at dø som 70-årig i 2017 den samme som risikoen for at dø som 60-årig for kvinder og 58-årig for mænd - for 50 år siden (se tabel 1 her).

(Figur: Demographic perspectives on the rise of longevity/PNAS)

I takt med at den forventede levealder steg, steg ligheden i levetid tilsvarende - variationen i levealder blev altså mindre.

Det har vist sig at være et levetidskontinuum i løbet af millioner af års primatevolution i mange lande og mellem undergrupper i befolkningen.

Lighed i levetiden er et udtryk for helbredsforskelle i befolkningen samt individuel usikkerhed i levetiden.

I takt med at levetiden i gennemsnit steg, blev den også mere lige, og personer i firserne og i halvfemserne stod for de fleste dødsfald i lande med den højeste forventede levealder.

Kan vi slå rekorden på 122 år?

Ud over lighed i den forventede levealder og ligheden i levetid er den maksimale menneskelige levealder også en god indikator for fremskridt i levealder, defineret som den højeste alder, de ældste individer har nået over tid.

I de seneste årtier er den maksimale levetid i gennemsnit steget med cirka 1,5 måneder om året. 

At Jeanne Calment, der døde i 1997 som 122-årig, fortsat sidder på rekorden som den længstlevende person i verden, bliver af nogle fortolket som, at grænsen for menneskets levealder er nået. 

Denne fortolkning er dog misvisende, siden de mest nylige studier indikerer, at denne rekord sandsynligvis vil blive slået i fremtiden (se her, her og figur 4 i vores nye studie)

Desuden er denne påstand ikke forenelig med observationer, der viser, at risikoen for at dø et givent år når et plateau på ca. 50 procent, efter man er fyldt 105 år.

Derfor er den maksimale levetid formentlig bestemt af antallet af mennesker, der når dette plateau, hvilket sandsynligvis vil stige, efterhånden som flere mennesker bliver meget gamle.

Endelig understøtter analysen af usædvanlige levealdre ved hjælp af ekstrem værditeori ikke eksistensen af en øvre grænse.

Forskellige forudsigelser for fremtiden

Hvis udviklingen bliver ved at gå denne vej, vil de fleste børn født i dette årtusinde i lande med høj forventet levealder blive 100 år.

De fleste børn, som lever i dag, kan se frem til et meget langt liv, forudsat at den forventede levealder fortsætter med at stige med historisk hastighed på mere end to år per årti.

Prognoserne afhænger dog af, at vi bliver bedre til at reducere dødeligheden blandt meget gamle personer. Kommer det til at ske?

Blandt forskere, der er villige til at spekulere i, hvordan den forventede levealder ser ud i fremtiden, er der overordnet set tre synspunkter (opsummeret i denne artikel):

• En del forskere hævder, at den forventede levealder vil stige langsommere end tidligere, måske vil den nærme sig en grænse, der ikke er meget højere end det nuværende rekordniveau, med en vis risiko for at den forventede levealder falder.
• Andre tror, at den forventede levealder fortsat vil stige, og at dødeligheden vil falde med en historisk hastighed i løbet af de kommende årtier - og måske endda længere.
• Endelig forudsiger nogle fremtidsforskere, at den forventede levealder vil stige væsentligt hurtigere som følge af store biomedicinske gennembrud.

Vi kan forvente, at en lang levetid i fremtiden vil være forskellig fra, hvad vi tidligere har oplevet – men vi ved ikke, hvor anderledes. Hvilke forbedringer vil vi se i forhold til dødeligheden i fremtiden? (Foto: Shutterstock)

Hvad mon det bliver?

De fleste demografer, forsikringsmatematikere og alderdomsforskere lader til at mene, at fremtiden vil ende et sted mellem det første og det andet scenarie. Selvom nogle mener, at teori nummer to er mere sandsynlig, støtter mange den første, og kun få er åbne over for den tredje.

Vi kan forvente, at en lang levetid i fremtiden vil være forskellig fra, hvad vi tidligere har oplevet – men vi ved ikke, hvor anderledes. Hvilke forbedringer vil vi se i forhold til dødeligheden i fremtiden?

Eksperterne ved meget om fortiden, men har svært ved at forudse hændelser i fremtiden, især overraskende hændelser, der har fundet sted så ofte tidligere, men som var uforudsete og endda uforudsigelige.

På den anden side er det ikke svært at forestille sig en udvikling, der kan bremse eller endda vende stigningen i forventet levealder.

Får COVID-19 en effekt på forventet levealder?

Fremtiden bliver måske turbulent, men det var fortiden også.

Tag nu bare det 20. århundrede: to verdenskrige, den spanske syge, fascismens og kommunismens opdukken og fald, Depressionen i 1930'erne eller AIDS-epidemien; alle tragiske hændelser.

Alligevel steg den den forventede levealder fra 60,8 år i New Zealand i 1900 (best practice det år) til 84,5 år i Japan i 2000.

COVID-19-pandemien kan være årsag til nye scenarier, men det er stadig usikkert, hvordan pandemien vil påvirke levetiden i fremtiden: Selvom COVID-19 kan have en kortvarig effekt på den forventede levealder, som den spanske syge havde i 1918, kan effekten være lille eller endda positiv på længere sigt takket være adfærdsmæssige og politiske forandringer.

Hvem ved, hvad morgendagen bringer?

Helbredsmæssige forbedringer i fremtiden vil måske blive bremset af skadelige trends (som fedme), ligesom helbredsmæssige forbedringer før i tiden blev hæmmet af negative trends (rygning).

Fremtiden byder måske på biomedicinske gennembrud i behandling, forebyggelse og bekæmpelse af kræft, demens og måske endda nedsat aldringshastighed – historisk har vi også set bemærkelsesværdige fremskridt i reduktionen af dødeligheden som følge af infektiøse og hjerte-kar-sygdomme.

Den igangværende og hidtil usete stigning i den lange levetid i løbet af de seneste 200 år er så bemærkelsesværdig, at fremtiden for den lange levetid kan byde på en tilsvarende, uventet udvikling.

Fremtiden vil næsten helt sikkert overraske os, men måske er det alligevel muligt at foregribe nogle generelle tendenser.

De sociale, økonomiske, sundhedsmæssige, kulturelle og politiske konsekvenser af en yderligere stigning i levetiden er så afgørende, at udviklingen af mere effektive metoder til prognoser bør prioriteres.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark.