Hvilken stilling bør jeg sove i, og er der en 'rigtig' måde at ligge på?
Ligger du 'rigtigt'? Hvad siger forskningen om din sovestilling? Og hvilke hovedpuder og madrasser er bedst?
Hvilken stilling er bedst at sove i

Ideelt set bør vi finde en sovestilling, der hjælper os med at få en god nats søvn samt afværger, at vi vågner op med smerter. (Foto: Shutterstock)

Ideelt set bør vi finde en sovestilling, der hjælper os med at få en god nats søvn samt afværger, at vi vågner op med smerter. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Efter 50 års forskning hævdede den prominente søvnforsker William Dement fra Stanford University efter sigende, at den eneste solide forklaring, han kender, på, hvorfor vi sover, er, 'fordi vi bliver søvnige'.

Selvom søvn muligvis er den eneste grundadfærd, hvis funktion vi stadig leder efter, (som forskeren Daniel Bushey fra University of Wisconsin forklarer det), har søvnen tydeligvis stor betydning for vores sundhed og velvære.

Men sover vi så rigtigt? Hvad siger forskningen om sovestillingen?

Er der en korrekt stilling at sove i?

De fleste foretrækker at sove på siden. Det er godt at høre, da personer, som ligger på ryggen, er mere tilbøjelige til at sove dårligt eller have vejrtrækningsbesvær i løbet af natten.

I de fleste tilfælde har vi en tendens til at bevæge os ret meget i løbet af natten. Et studie med 664 deltagere fandt, at de sovende deltagere i gennemsnit tilbragte:

  • Cirka 54 procent af tiden på siden.
  • Omkring 37 procent af tiden på ryggen.
  • Cirka 7 procent af tiden på maven.

Mænd (især under 35 år) har en tendens til at være mest urolige, med flere positionsskift og arm-, lår- og øvre rygbevægelser i løbet af natten.

Det er muligvis ikke en dårlig ting, da det generelt er en god idé at lade kroppen bevæge sig i løbet af natten.

Søvn stilling maven siden ryggen vejrtrækning tryksår liggesår pude madras

Der er ingen solid forskning, der leverer entydig evidens på en 'optimal soveposition'. Det afgørende for en god sovestilling er, at vi ligger behageligt. (Foto: Christian Moro/The Conversation)

Kroppen justerer selv sovepositionen

Når vi sover, er kroppen opmærksom på smerte eller ubehag, og den justerer sovepositionen i overensstemmelse hermed. På denne måde undgår vi normalt at udvikle liggesår (eller tryksår) i hverdagen.

Hvis du opdager, at du ikke kan bevæge dig, fordi din partner (eller hund) optager for meget plads i sengen, så overvej at skifte side eller at få en større seng.

Og put dig ikke for stramt ind i dynen eller tæppet; giv dig selv lidt plads til at bevæge dig til begge sider.

Det er helt afgørende, at vi ligger behageligt.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet,  Syddansk Universitet & Region H.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Ingen 'optimal soveposition'

Der er ingen solid forskning, der leverer klar evidens om en 'optimal soveposition'. Alder, vægt, miljø, aktiviteter og graviditet spiller altsammen en rolle for, hvilken søvnposition der er bedst for kroppen.

Ideelt set bør vi finde en stilling, der hjælper os med at få en god nats søvn samt afværger, at vi vågner op med smerter.

Men indenfor vores valgte position er nogle stillinger bedre end andre. I et studie vågnede deltagerne, der hvilede i en stilling, hvor der er en rotation af rygsøjlen (som den ikke-støttede sidestilling), med mere smerte om morgenen.

Ikke desto mindre, selvom nogle former for side-sovestillinger kan forårsage en smule belastning på rygsøjlen, ser det ud til, at sidestillingerne generelt stadig er bedre end de andre muligheder.

Hvilken hovedpude skal jeg vælge?

Valget af den rigtige hovedpude er afgørende for en god nats søvn.

Manglende støtte til hoved og nakke, mens vi sover, har vist sig i høj grad at påvirke rygsøjlen og kan forårsage muskelproblemer som nakkesmerter, skuldersmerter og muskelstivhed.

Materialet, som hovedpuden er lavet af, ser ikke ud til at påvirke rygsøjlen. Det er formen og højden, der betyder noget.

En U-formet pude kan hjælpe dig med at få en længere nattesøvn, og en rulleformet pude kan reducere smerter om morgenen og ved sengetid hos personer, der lider af kroniske smerter.

Hvad med madrassen?

Desværre har forskningen ikke givet os et endegyldigt svar på, hvad der er den optimale madras. Fordi vi alle sover forskelligt, vil det være svært at sammenligne på lang sigt.

Der er dog dårlige madrasser. Hvis din seng synker i midten, har mistet sin fasthed, udvikler støjende fjedre eller viser tydelige tegn på slid, så overvej at skifte madrassen.

Hvis du vender madrassen, kan du muligvis forlænge dens levetid og forbedre komforten. Dette bør gøres mindst én til to gange om året.

Andre tips til en god nattesøvn

  • Hold en køligere temperatur i soveværelset. Den ideelle søvntemperatur er 18,3 ℃ (mellem 15-19 ℃) - højere temperaturer kan påvirke søvnen.
  • Sørg for lidt luftgennemstrømning i værelset. Udover at bringe dejlig frisk luft ind, fjerner det også al ophobet varme og holder os kølige om natten.
  • En del lægemidler, som visse typer antihistaminer, kan gøre det lettere at falde i søvn. På den anden side kan stimulanser som koffein drastisk påvirke søvnkvaliteten.
  • Sørg endelig for ikke at gå i seng med en fuld blære, da det kan påvirke søvnen at skulle op for at tisse om natten.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk