Hvad laver mine nyrer, og hvorfor kan jeg undvære den ene?
Når jeg kan undvære min ene nyre, kan den næppe være særlig vigtig… eller hvad?
nyre_tonyrer_nyresvigt_nyrefunktion_funktion_hvorforharjegennyre_nyresæt_nyresygdom_nyrefilter_nyrerneerseje

På størrelse med en juicebrik, formet som en Spunk-vingummi og fungerer som et kaffefilter; nyrerne er fascinerende organer! (Foto: Shutterstock)

På størrelse med en juicebrik, formet som en Spunk-vingummi og fungerer som et kaffefilter; nyrerne er fascinerende organer! (Foto: Shutterstock)

Et menneske tisser normalt 4-6 gange i døgnet, og her har man direkte kontakt til sine nyrer.

I det daglige tænker du næppe over, at nyrerne fjerner affald fra kroppen, skaffer kalk til knoglerne, passer på druesukker til kroppens energibehov og regulerer syre/base i kroppen, så du ikke ender sur som en citron.

Nyrerne stimulerer dannelsen af røde blodlegemer ved at frigive hormonet EPO (erythropoietin), holder blodtrykket oppe og holder balance i kroppens indhold af vand og salt.

Når du løber en tur og sveder, holder nyrerne på vandet i kroppen, og omvendt, hvis du drikker to liter vand hurtigt, udskiller nyrerne overskud af væske, som du tisser ud igen efter 30-60 minutter.

Hvis du mangler nyrefunktion, bliver vandet i kroppen, vægten stiger, og kroppen svulmer op som en Michelin-mand. Heldigvis gør nyrernes normale funktioner, at din krop hele tiden kan tilpasse sig ændringer i omgivelserne, så du ikke ender med at svulme op.

Nyrerne er afgørende for vores ve og vel, men skal der virkelig to til? Læs med og bliv klogere på det lille bønneformede organ, og hvorfor du har to styk, når du i princippet kan klare dig med én.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Hvor er mine nyrer, og hvordan bliver de til?

Du har to nyrer, hver fylder så meget som en lille juicekarton og vejer cirka 150 gram. De ligger lige under det nederste ribben og lige over hoftebenet på ryggen, når du står op.

Set forfra er de gemt bagved leveren, tarmene og mavesækken og er godt beskyttet af muskler og fedt.

Nyrerne bliver dannet fra omkring uge 6 til 36 af de 40 ugers fosterliv. Nyrerne fungerer allerede i morens mave. Fosteret drikker og tisser. Fostervand dannes eksempelvis mest fra fosterets urin.

Nyrerne vokser og modnes, indtil man er cirka to år. Først her fungerer nyrerne som hos en voksen.

Nyrerne er som kaffefiltre

Så hvordan virker nyrerne?

Nyrerne består af en masse filtre, der fungerer som en grov sigte.

Sigten holder celler i blodet tilbage (røde og hvide blodlegemer) og store æggehvidestoffer (proteiner), mens vand og opløste stoffer som salte, aminosyrer og sukker passerer igennem filteret.

Hvor meget løber gennem alle filtrene hos et rask menneske? En dansker var allerede i 1920'erne den første, som fandt på at bruge ét af kroppens affaldsstoffer, kreatinin, til at måle filtrationen.

Nærmere bestemt Poul Brandt Rehberg, fysiolog, modstandsmand, politiker og elev af nobelprisvinderen August Krogh. Rehberg troede dog ikke selv på tallet: 180 liter i døgnet løber gennem nyrernes filtre! Så meget væske har man jo ikke i kroppen?

Du og jeg har cirka 5-6 liter blod i kroppen, hvoraf 60 procent - svarende til 3-3,6 liter - er plasma (blod uden celler). Tilsammen har vi cirka 42 liter vand i kroppen, men det er jo stadig ikke 180 liter.

Så hvordan kan Rehbergs tal passe?

Ligner kogt spaghetti under mikroskop

Det, vi nu ved, er, at de i alt 14 liter væske udenfor cellerne i kroppen filtreres 12-14 gange i døgnet. Det er voldsomt og kan lade sig gøre, fordi der løber rigtig meget blod gennem nyrerne på et døgn. Vi tisser normalt kun 1-2 liter af de 180 liter, der er blevet filtreret hvert døgn, så hvad sker der med de resterende 178 liter?

Efter at have passeret blod-filtrene løber væsken gennem et slynget rørsystem i nyrerne. Et enkelt rør er 3-5 centimeter langt men ekstremt tyndt, kun 30-50 mikrometer i diameter - det er kun lidt mere end en enkelt frisk tråd i et edderkoppespind (1000 mikrometer = 1 millimeter, så rørets tykkelse er 3-5/100-dele af en millimeter).

Nyrerne ligner i mikroskopet en pakke kogt spaghetti, som er blevet kold og filtret sammen. Hvis man skærer en tynd skive af en nyre, ser man en masse tynde rør ved siden af hinanden.

Det ligner lidt et åbent hvepsebo med mange regelmæssige cirkler og længere rør.

Rørene består af ét lag celler, som er de virkelige arbejdsheste i nyrerne; de suger 99 procent af væsken tilbage til kroppen, ind i blodet, og regulerer hvor mange salte, der udskilles. Eksempelvis udskilles der kun 0,2-0,5 procent af det salt (NaCl), der filtreres fra blodet per dag.

Nyren kan skelne: Nyttestoffer suges tilbage, for eksempel aminosyrer, vand og druesukker (glukose), mens affaldsstoffer bliver i væsken og nogle affaldsstoffer udskilles aktivt fra cellerne i rørsystemet.

Normalt er der ikke druesukker i urinen, men hvis man har ubehandlet sukkersyge, kan nyrerørenes sugekapacitet blive overskredet, og druesukkeret ’løber over’.

nyre_tonyrer_nyresvigt_nyrefunktion_funktion_hvorforharjegennyre_nyresæt_nyresygdom_nyrefilter_nyrerneerseje

Fem hurtige om nyrerne. (Figur: Boye L. Jensen)

Når der kun er en enkelt, eller nyrerne er misdannede

Blandt de hyppigste typer misdannelser er udviklingsfejl af urinvejene, der transporterer urin fra nyrerne til blæren. De er stadig sjældne og kan for det meste behandles.

Hvis et barn eller en voksen mangler noget af sine nyrer, kan nyrerne – i modsætning til eksempelvis leveren eller huden – ikke vokse ud igen. Hvis kirurger fjerner et stykke af en nyre hos et barn eller en voksen, har man mindre nyre tilbage resten af livet.

Det fantastiske er, at selv hvis hele den ene nyre fjernes fra en rask person, har man lavere filtration, men stadig nok til at rense blodet tilstrækkeligt.

Nyrelæger bedømmer nyrernes størrelse med et ultralydsapparat. Små nyrer kalder man for ’skrumpenyrer’. Når nyrerne har været syge i længere tid og ikke virker så godt, er de ofte skrumpet.

Når den ene sætter ud, overtager den anden

Nyrerne kan godt blive skadet og ophøre med at virke akut ved kortvarig iltmangel eller stop i blodforsyning og så komme sig helt igen, ligesom hjernen efter en hjernerystelse.

Nyrerne har ’et reservehjul’, som kan sættes på, hvis den ene nyre akut sætter ud – eller hvis den ene nyre fjernes for at give den til en anden person. Det kalder man reservekapaciteten.

Man kan ikke mærke, når reservehjulet sættes på, og den anden nyre overtager en del af arbejdet. Vi ved heller ikke, hvad signalet er, der pludselig får den ene nyre til at øge filtrationen. 

Hos yngre, sunde mennesker er reserven stor, og her forøges funktionen af den ene nyre med 25-30 procent, hvis den anden nyre sætter ud, fjernes, eller hvis urinafløbet fra nyren er tilstoppet. Det giver rigelig funktion til at regulere vand, salt, syre og affaldsstoffer.

Nyrer er så stærke, at du kan give den ene væk

Nyrerne har en stor kapacitet i forhold til kroppens behov, og med alderen taber man nyrefunktion. Din morfar på 85 år med to raske men gamle nyrer har samlet set nyrefunktion svarende til kun én nyre hos en ung.

Men det er stadig tilstrækkeligt til at rense blodet, og han mærker ikke noget til det. Hvis man har raske nyrer, kan man give sin ene nyre til en person med nyresvigt.

Som giver (donor) har man et normalt og langt liv bagefter, dog med lavere nyrefunktion.

Fordi filtrationen er så enorm i to raske nyrer kan man godt leve fint med én rask nyre.

Det er anderledes hvis man har en nyresygdom med nedsat funktion - så er der tendens til at funktionen aftager med tiden. Og bliver ved med at aftage. Det kalder man progression, og det er der ikke lægemidler, der kan standse, men kun forsinke.

Hvis sygdom rammer nyrerne, opdager man det ikke så let. Og har man kun en enkelt nyre tilbage, er det vigtigt, at den ikke bliver ramt. Hos mennesker er nyrerne heldigvis robuste og driftssikre organer, og sygdomme i nyrerne er sjældne.

Nyrerne rammes af sygdomme fra andre steder i kroppen

Sygdomme andre steder i kroppen kan dog ramme nyrerne, og den almindeligste sygdom er sukkersyge.

Sukkersyge, også kendt som diabetes mellitus, betyder på græsk og latin honningsødt og rask flydende som et springvand. I gamle dage smagte lægerne på urinen for at teste, om en given patient havde sukkersyge.

I dag bruger de en papirstrimmel, som viser, om der er glukose i en urinprøve.

Forhøjet blodtryk (hypertension), gigtsygdomme og forskellige typer af medicin og nogle infektioner med bakterier og virus kan ligeledes beskadige nyrerne.

Nyrebækkenbetændelse er, når bakterier via urinen bevæger sig mod strømmen og kravler fra blæren og langs urinlederne tilbage til nyrerne.

Det kan være alvorligt, gøre ondt og giver høj feber. I gamle dage var det ofte årsag til nyresvigt, da sygdommen havde det med at komme igen, og der – i modsætning til i dag – ikke var god behandling.

Pas på nyrerne: Hold dig fra svampe og mærkelige urteteer

Men hvordan kan man så passe på sine nyrer?

De fleste får skannet deres nyrer, når de er fostre, og her opdager man nogle gange misdannelser. Når man er voksen, er rådet at få målt blodtrykket regelmæssigt.

Hvis det er forhøjet, skal det sænkes. Pas på både blodsukkeret og blodtryk, hvis du har sukkersyge! Lad være med at spise svampe, du ikke kender, eller drikke mærkelige urteteer, det kan skade nyrerne.

I Danmark får cirka 700 mennesker hvert år terminalt nyresvigt. Det betyder, at nyrefunktionen er blevet så lav, at nyrelægerne må hjælpe med at rense blodet på andre måder.

Enten ved at blodet løber fra kroppen gennem et rense-apparat (hæmodialyse) og tilbage igen eller ved at bruge skyllevæske i bughulen, som kan gøres derhjemme (peritonealdialyse).

Urin kan afsløre sygdomme i nyren

Hvis man holder op med at tisse igennem længere tid, har man eller er ved at få nyresvigt. Det kan man heldigvis godt komme sig over igen.

Omvendt kan man godt drikke og tisse normalt, men alligevel have dårlig eller nedsat nyrefunktion uden rigtigt at mærke det. Så mængden af urin er ikke altid et godt mål for, om nyrerne virker.

Hvordan hænger det sammen?

Hver nyre består af cirka en million filtre. I mikroskopet ligner hvert filter et garnnøgle, de er cirka 1/3 millimeter i diameter og består af små snoede blodkar, hårkar eller kapillærer, som er rullet op i en kugle og omgivet af en tragt, som minder lidt om et kaffefilter.

I kaffemaskinen er det tyngdekraften, der får vandet til at løbe igennem filteret. I nyrerne er det trykket inde i kapillærerne, der driver væske gennem filteret. Trykket kommer fra hjertet.

Hastigheden på filtreringen kaldes ’den glomerulære filtrationshastighed’ (GFR), den kan måles på hospitalet med forskellige præcise metoder ved at bruge særligt målestof. Filtreringen er så enorm (180 liter i døgnet), at den eksempelvis kan være reduceret til 25 procent, og alligevel har man normal produktion af urin.

Derfor kan du ikke mærke, om din nyre er syg

Hvis filtrationens hastighed er faldet, giver det ikke direkte symptomer. Ingen syge klager til lægen over, at de har nedsat filtration i nyrerne.

Det er derfor en stor udfordring for læger og hospitaler, fordi der er ingen klare symptomer på lav nyrefunktion, før den næsten er helt væk.

Det gør ikke ondt. For at få et indtryk af nyrefunktionen kan lægen måle et affaldsstof fra musklerne (kreatinin) eller leveren (urea = urinstof) i blodet. Lægen vil også tjekke, om der er store proteiner fra blodet, der normalt ikke skal være i urinen (albumin) eller blod i urinen med en papirmetode.

Kreatinins eneste vej ud af kroppen er gennem filtration i nyrerne og med urinen. Så hvis nyrerne filtrerer mindre, stiger koncentrationen af kreatinin i blodet (det var det, ovennævnte Rehberg udnyttede).

Hvorfor har vi både lever og nyrer?

Til sidst: Hvorfor har vi to organer – nyrerne og leveren – der konkurrerer om at udskille affaldsstoffer?

Svaret er, at der er en arbejdsdeling mellem lever og nyrer: De fedtopløselige affaldsstoffer kan ligesom smør i vand ikke opløses i blodet og binder til særlige fedtbindere i blodet.

Dermed kan de ikke passere i nyrefilteret.

Leveren er derimod en stor magnet for fedtopløselige stoffer. De trænger let ind i leverceller, som omdanner fedtopløselige molekyler til mere vandopløselige molekyler.

Nogle affaldsstoffer vekselvirker, så de først gøres mere vandopløselige i leveren og derefter via blodets plasma kan filtreres og udskilles i nyrerne – det gælder eksempelvis nogle dopingstoffer, der måles i urin.

Andre stoffer udskilles fra leveren til tarmene via galdevejene og forlader kroppen med afføringen.

Som med næsten alt andet i kroppen (blindtarmen måske undtaget), er der tale om en nøje tilpasning til vores miljø gennem evolutionen, så kroppen kan håndtere forskellige kemiske typer af affaldsstoffer, udskille dem og undgå skadelig ophobning.  

Men det er næsten ikke til at forstå, hvordan nyrerne på samme tid kan udskille affaldsstoffer, styre antal røde blodlegemer, regulere kroppens indhold af vand, salt, sukker, kalk og kalium og regulere blodtrykket.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk