Omikron-symptomer: Her er de mest almindelige
Stort britisk studie har fundet, at kun halvdelen af de nyligt corona-smittede havde et eller flere af de 'klassiske' tre symptomer: feber, hoste eller tab af lugtesans.
BA5 BA.5 BA4 BA.4 symptomer COVID-19 corona sygdom Omikron

Symptomerne på Omikron har udviklet sig i takt med virussen. Tegnene på smitte med Omikron adskiller sig fra tegn på corona, da andre varianter var fremherskende. (Foto: Shutterstock)

Symptomerne på Omikron har udviklet sig i takt med virussen. Tegnene på smitte med Omikron adskiller sig fra tegn på corona, da andre varianter var fremherskende. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

I næsten to år har millionvis af personer dagligt rapporteret om deres helbred til ZOE COVID Study, som hjælper med at tracke pandemien, som den finder sted. 

Særligt de 480 millioner rapporteringer, som er indsendt via studiets app, viser, at corona-symptomerne også har udviklet sig i takt med virussen.

Tilbage i 2020 stod det hurtigt klart, at den oprindelige variant samt Alfa-varianten forårsagede 3 meget hyppige symptomer – hoste, feber og tab af lugtesans – samt mindst 20 andre som træthed, hovedpine, åndenød, muskelsmerter og mave-tarmproblemer samt mere usædvanlige fænomener som rødt hududslæt og stærkt røde læber og tunge (COVID tongue).

Ændring i de hyppigst rapporterede symptomer

Da Delta-varianten dukkede op, bemærkede vi en ændring i de hyppigst rapporterede symptomer

Tidligere almindelige symptomer som åndenød, feber og tab af lugtesans faldt på ranglisten. 

Forekomsten af forkølelseslignende symptomer - som flåd fra næsen, ondt i halsen og vedvarende nysen - blev mere udbredte sammen med hovedpine og hoste, især hos personer, der var vaccinerede.

Det ser ud til, at Omikron fortsætter i Delta-variantens fodspor ved at forårsage symptomer, der er minder mere om en almindelig forkølelse, især hos folk, der er blevet vaccineret, og færre generelle systemiske symptomer, som kvalme, muskelsmerter, diarré og hududslæt.

Forekomst af Omikron-symptomer

  • Løbende næse: 73,01 %
  • Hovedpine: 67,51 %
  • Træthed: 63,50 %
  • Nysen: 60,24 %
  • Ondt i halsen: 59,66 %
  • Hoste: 43,56 %
  • Hæs stemme: 35,75 %
  • Andet: 35,70 %
  • Kuldegysninger: 30,41 %
  • Feber: 29,47 %
  • Svimmelhed: 27,89 %
  • Omtågethed: 23,68 %
  • Forstyrret lugtesans: 23,17 %
  • Ømme øjne: 22,86 %
  • Muskelsmerter: 22,65 %
  • Manglende appetit: 20,89 %
  • Tab af lugtesans: 19,33 %
  • Brystsmerter: 18,58 %
  • Hævede kirtler: 18,51 %
  • Nedtrykthed: 16,02 %

Vi så på helbredsrapporteringer fra personer, der rapporterede, at de havde COVID-19 i december, da Omikron spredte sig i Storbritannien.

Vi sammenlignede rapporteringerne med data fra begyndelsen af oktober, hvor Delta var den dominerende variant. 

Vi kontrollerede derefter vores resultater fra denne sammenligning ved også at analysere data fra en lille gruppe deltagere, som var blevet fortalt af myndighederne, at der var mistanke om, at deres positive PCR-resultater var formodede eller bekræftede Omikron-infektioner.

Vores analyse viste ikke en signifikant forskel i den overordnede symptomprofil for henholdsvis Delta og Omikron, hvor de fem hyppigste symptomer i begge perioder var flåd fra næsen, hovedpine, træthed, nysen og ondt i halsen. 

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Tydelige forskelle

Men når det kommer til den overordnede prævalens af symptomerne, er der visse tydelige forskelle.

For eksempel var anosmi (tab af lugt- eller smagssans) i top 10 i oktober, men er nu faldet til en 17. plads. Det, der engang var en nøgleindikator for COVID, ses nu kun hos omkring én ud af fem personer, der tester positivt. 

Og ifølge vores data vil mindre end en tredjedel af patienterne (29 procent) opleve feber, hvilket også var langt mere almindeligt tidligere.

Nok så vigtigt, fandt vi, at kun halvdelen af de COVID-smittede havde et eller flere af de klassiske tre symptomer: feber, hoste eller tab af lugtesans, hvilket indikerer, at den britiske regerings retningslinjer i forhold til PCR-test (som foreslår, at man bør blive testet, hvis man har et af disse tre symptomer) er forældede.

Hvor alvorlig er Omikron?

Den nye Omikron-variant er langt mere smitsom end tidligere varianter, hvilket er årsag til stigningen i antallet af smittetilfælde i hele Storbritannien og i andre lande

Selvom det endnu ikke står klart, om vi står over for en overvældende bølge af indlæggelser som følge af sygdommen, er det vigtigt at huske, at selvom Omikron og Delta muligvis ikke forårsager andet end en grim forkølelse blandt mange patienter, kan varianterne stadig dræbe eller forårsage langvarige symptomer, samt forstyrre dagliglivet - især hos mennesker, der ikke er vaccinerede eller er immunsvækkede.

Indtil videre har vi set størstedelen af tilfældene hos yngre mennesker, men vi ser nu også, at smittetallene stiger blandt ældre aldersgrupper, mens den samlede infektionsrate stadig er så høj.

Den seneste stigning i positive tilfælde blandt personer over 75 år er bekymrende, men vi håber, at et højt vaccineoptag i Storbritannien blandt ældre og mere sårbare grupper vil fortsætte med at resultere i mildere symptomer og færre indlæggelser. 

Det største problem med Omikron er bølgen af sygefravær blandt sundhedspersonale, som varianten er skyld i.

Omikron-undervarianter

Omikron er en variant af coronavirus, men omikron består i sig selv også af en række undervarianter.

De mest kendte er BA.1 og BA.2, der dominerede i Danmark under den store smittebølge i december 2021 frem til foråret 2022.

I løbet af juni 2022 er Omikron-varianten BA.5 blevet dominerende i Danmark, mens BA.4 og BA.2.12.1 er til stede i mindre omfang ifølge Statens Serum Institut.

Læs mere i artiklen BA.5 og BA.4: Hvorfor opstår så mange nye Omikron-undervarianter?

Faktaboksen er tilføjet 27. juni 2022.

Er det Omikron eller forkølelse?

I takt med at vinteren strenges, er der en række grimme forkølelser på vej såvel som influenza.

ZOE COVID Study app-datamængden fortæller os, at symptomerne forårsaget af de nuværende COVID-varianter ligner forkølelsesymptomer meget. 

Det betyder, at det ikke er muligt at vide med sikkerhed, om det er Omikron eller en forkølelse baseret på symptomerne alene. 

Når forekomsten af COVID er høj, skal man gå ud fra, at ondt i halsen, flåd fra næsen eller usædvanlig træthed er COVID, indtil man er blevet testet.

Fordi bidragyderne til ZOE COVID Study-appen logger alle daglige symptomer, såvel som eventuelle COVID-testresultater, er vi også i stand til at spore forekomsten af forkølelse, som ikke er COVID. 

For bare 3 måneder siden testede omkring 1 ud af 12 personer med nye luftvejssymptomer positiv for COVID. 

Men med Omicron er omkring 50 procent af 'nye forkølelser' i øjeblikket faktisk COVID.

Bliv hjemme, hvis du føler dig sløj

Så hvis du eller et familiemedlem har det dårligt, er der en risiko for, at det kan være COVID, især hvis du har flåd fra næsen og nyser meget. 

Du bør blive hjemme og blive testet for at være sikker. 

Husk, at selvom antigentest (også kaldet for lyntest, kviktest og hurtigtest) er gode, især hvis både hals og næse bliver podet, er de mindre følsomme end PCR-tests. Så bliv testet igen et par dage senere, da en enkelt lyntest ikke er garanti for, at du ikke er smittet.

Og så lige til sidst: Uanset de officielle retningslinjer er det bedst at blive hjemme, hvis du føler dig syg med forkølelseslignende symptomer, undgå nær kontakt med andre og brug mundbind, hvis du går ud.

På denne måde kan du undgå at sprede virus til andre, der måske er mere sårbare.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk