Hvad er støv? Og hvor kommer det fra?
Støv kan have negative effekter på din sundhed, og visse typer støv er decideret skadelige, skriver et australsk forskerhold i denne artikel.
Støv hjemmet giftige stoffer kemikalier asbest flammehæmmende miljø snavs immunsystem

Vi gør klogt i ofte at svinge støvsugeren og fejekosten. Støvet i hjemmet risikerer nemlig at indeholde en række gifte stoffer og kemikalier. (Foto: Shutterstock)

Vi gør klogt i ofte at svinge støvsugeren og fejekosten. Støvet i hjemmet risikerer nemlig at indeholde en række gifte stoffer og kemikalier. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Alt i hjemmet samler støv. Men hvad er støv egentlig? Hvor kommer det fra, og hvorfor kommer det hele tiden tilbage? Kommer det udefra? Er det fibre fra vores tøj og celler fra vores hud?

Ja, men det er også meget mere end det.

Indbyggere på tværs af Australien har sendt deres støv til DustSafe-programmet ved Macquarie Universitet.

I stedet for at tømme støvsugeren i skraldespanden, pakker de indholdet og sender det til os, og så analyserer vi det.

På denne måde lærer vi alle støvets hemmeligheder at kende. I alt deltager 35 lande i DustSafe-programmet.

Her er en forsmag på, hvad vi ved indtil videre.

Støv er overalt

Støvet lægger sig overalt, både på overflader i naturen såvel som i hjemmet og på bygningerne, hvor vi tilbringer 90 procent af vores tid – selv før coronapandemien tvang os alle indendørs.

En del støv er naturligt. Det stammer fra klippe, sten, jord og endda verdensrummet.

DustSafe-programmet har dog afsløret, at husstøv i Australien kan indeholde ubudne 'gæster':

'Snavs' er gavnligt

Visse estimater indikerer, at 1/3 af forurenende sporstoffer i husstøvet stammer fra kilder inde i hjemmet, og resten kommer udefra via luft, tøj, kæledyr, sko og lignende.

Sammen med vores kæledyr bidrager vi konstant til støvmængderne med hudceller og hår. Støv består også af små stykker fødevarer, plast, jord og forrådnede insekter.

Det lyder måske umiddelbart lidt ulækkert, at kæledyrene transporterer en række organiske forurenende stoffer, herunder afføring, ind i hjemmet.

Men der er faktisk mere og mere evidens for, at en del 'snavs' er gavnligt. Det hjælper muligvis immunsystemet og med at mindske risikoen for allergi.

Dansk forsker: Støv kan både være sundt og usundt

I en Videnskab.dk-artikel fra 2013 udtalte Vivi Schlünssen, professor ved Aarhus Universitet, sig også om støvets indhold.

Hun forklarede, at husstøv som sådan ikke er farligt. Det kommer nemlig helt an på, hvad støvet indeholder, sagde Vivi Shlünssen.

Hun ville dog ikke anbefale, at man bor i en svinesti. Støv kan nemlig irritere luftvejene og nedsætte vores velvære.

Men hun forklarede også, at der er forskere, som mener, at det kan være sundhedsskadeligt for børn at vokse op i alt for rene hjem, fordi de så bliver udsat for få mængder mikroorganismer og derfor har større risiko for at udvikle astma og allergi, fortæller medicineren.

Hun understregede dog, at det blot er en hypotese blandt mange andre om årsagerne til astma og allergi.

Kilde: Hvad er støv og nullermænd lavet af?

Associeret med visse kræftformer og fødselsdefekter

Madlavning, åbne pejse og rygning indendørs øger mængden af meget fint støv i hjemmet samt en række bekymrende forurenende stoffer, der er forbundet med negative sundhedsmæssige effekter.

Støv indeholder en lang række kemikalier, blandt andet visse, som står listet på Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte (formålet med konventionen er at beskytte menneskers sundhed og miljøet imod persistente organiske miljøgifte - også kaldet POP-stoffer, red.).

Disse stoffer er associeret med visse kræftformer, fødselsdefekter, dysfunktionelle immun- og reproduktionssystemer, større modtagelighed for sygdomme og skader på nervesystemet.

Kemikalier i støvet

Kemikalier brugt i pesticider og i vores tøj og møbler blander sig også med støvet i vores hjem.

Giftige bromerede flammehæmmere, som er kemikalier, der kan tilsættes plast, skum og tekstiler for at forhindre brand, bliver brugt i utallige produkter til hjemmet, for eksempel børnenes nattøj. Disse stoffer kan finde vej til husstøvet i hjemmet.

Støv indeholder også mikroplast fra tøj, emballage, tæpper og andet inventar. Disse partikler er lette at indånde og indtage, især for børn, der ofte putter deres fingre (og alt muligt andet) i munden.

Pefluorerede kemikalier eller PFAS-forbindelser (såkaldte 'evighedskemikalier') bruges i mange produkter til hjemmet, som kosmetik og visse non-stick overflader. Disse kemikalier er også at finde i husstøvet.

Støv udefra hjemmet

Omkring 2/3 af støvet i et hjem kommer udefra.

Jord fra haven og vejstøv bliver fragtet ind på sko eller blæst ind i huset med vinden. Udendørs støvpartikler kommer ind i hårene på dine kæledyr. Køretøjets udstødningsstøv trænger også ind.

De seneste støvstorme har transporteret muldjord fra landbrugs- og ørkenområder til vores hjem i byerne.

Naturbrande skaber fint partikelformet atmosfærisk støv, som kan indeholde giftige komponenter fra tidligere forurening.

Støv fra nærliggende miner og industri kan resultere i giftig eksponering for børn.

Dårlig luftkvalitet og fugt i hjemmet er en kilde til sygdom og død.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Støv bidrager til negative sundhedsmæssige effekter

Vi kan udlede, at støv også bidrager til negative sundhedsmæssige effekter.

Visse typer støv er især skadelige: Der er fornyet bekymring for lungesilikose og eksponering for asbest blandt håndværkerne i forbindelse med renovering af hjemmet.

Overdreven brug af desinfektionsmidler og antibakterielle produkter er associeret med den øgede forekomst af antibiotikaresistente gener, som vi registrerer i støvet.

Næsten hver femte australier har allergisk rhinitis (bedre kendt som høfeber), forårsaget af støvrelaterede allergener som støvmider, pollen, kæledyrenes skæl og hudpartikler.

Gør noget ved støvet!

Husstøv er en del af livet. Selv i lukkede hjem vil det stadig lægge sig fra den indendørs atmosfære, fra loftet, gesimser og loftsrum. Det trænger ind i stuerne gennem revner ved vinduer og døre.

Partikler af snavs, røg, fibre eller knuste materialer, der svæver i luften, lægger sig til sidst som støv.

Men der er meget, du selv kan gøre.

Vi kan forsøge at forhindre, at støvet trænger ind. Brug dørmåtter og tag skoene af, når du går indenfor. Mudderklædte børn eller kæledyr kan vaskes af ved døren, og støvet arbejdstøj skal tages af, så snart man kommer ind i hjemmet.

Vi skal være bevidste om, hvilke kemikalier vi bruger i vores hjem, samt hvordan vi bruger dem.

Hold igen med unødvendige antibakterielle produkter

Ved at reducere vores brug af plast, pesticider og imprægnering hjælper vi med at reducere den kemiske belastning. Hold dig fra unødvendige antibakterielle produkter; en fugtig klud med sæbe eller lidt vaskemiddel er lige så god til at rengøre en overflade.

Regelmæssig støvsugning hjælper rigtig meget. Støvsugere udstyret med et fint partikelfilter (for eksempel et HEPA-filter) er mere effektive til at fjerne allergifremkaldende støv.

Afstøvning med en tør klud eller fjerkost sender sandsynligvis blot støvet tilbage i luften, så brug i stedet en fugtig klud.

Vask hårde gulvoverflader med vand, for det fjerner også fint støv, som fejning eller støvsugning ikke gør kål på.

Hvis du vil vide mere om dit støv, kan du sende en prøve til DustSafe.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.