Hvad er Ramsay Hunt-syndromet, som popstjernen Justin Bieber er ramt af?
Ramsey Hunt-syndrom er en sjælden sygdom, men alle, der har haft skoldkopper, kan potentielt udvikle den.
 Ramsay Hunt-syndromet Justin Bieber ansigtslammelse virus skoldkoppevirus øjne

Popstjernen er ramt af en lidelse kaldet Ramsay Hunt-syndrom, som forårsages af varicella-zoster-virus; den samme virus, der forårsager skoldkopper. (Foto: Shutterstock)

Popstjernen er ramt af en lidelse kaldet Ramsay Hunt-syndrom, som forårsages af varicella-zoster-virus; den samme virus, der forårsager skoldkopper. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Den 28-årige canadiske popmusiker Justin Bieber har været nødt til at aflyse en række koncerter i sin igangværende turné på grund af en virusinfektion, som har gjort ham lam i den ene side af ansigtet.

»Som I kan se, blinker jeg ikke på det her øje. Jeg kan ikke smile med denne side af mit ansigt. Mit næsebor kan ikke bevæge sig,« fortæller Justin Bieber sine fan i en video på Instagram.

Popstjernen er ramt af en lidelse kaldet Ramsay Hunt-syndrom, som forårsages af varicella-zoster-virus; den samme virus, der forårsager skoldkopper

Efter at en smittet er kommet sig over skoldkopper, kan virussen ligge i dvale (eller latent) i kroppen i flere årtier. Den gemmer sig normalt i en struktur kaldet dorsal ganglien, som er en klynge nerveceller ved rygmarven.

Sygdommen ligger i dvale i kroppen

Mens sygdommen er i dvale, er der ingen symptomer, men hos en del patienter bliver den genaktiveret.

Det kan ske spontant eller som følge af en trigger, som en anden infektion (eksempelvis COVID-19), et svækket immunsystem eller stress, som kan ændre immunsystemets funktion. Det gør det muligt for skoldkoppevirussen at vågne af dvale og forårsage sygdom.

Når virussen genaktiveres, ses den typisk i et enkelt område af kroppen (ofte overkroppen) i form af smertefulde helvedesildsudslæt og blærer.

Men når genaktiveringen påvirker ansigtsnerven, kaldes det Ramsay Hunt-syndrom, opkaldt efter James Ramsay Hunt, den læge, der først beskrev lidelsen i 1907.

Ramsey Hunt-syndrom er en sjælden sygdom, som typisk rammer 5 ud af 100.000 mennesker hvert år. Men faktisk kan alle, der har haft skoldkopper, potentielt udvikle sygdommen.

Hvordan forårsager sygdommen skade?

Ansigtsnerven løber fra hjernen til ansigtet via en meget smal kanal, der på latin kaldes canalis nervi facialis. Der er sådan en nerve på hver side af hjernen, som forsyner henholdsvis venstre og højre side af ansigtet.

Denne smalle tunnel ligger i en meget kompakt knogle, så selv den mindste betændelse kan føre til, at nerven kommer i klemme. Og fordi den ligger dybt i kraniet, kan det være meget svært at behandle.

På sin rejse følger ansigtsnerven vestibulocochlearis, som i daglig tale kaldes for balancenerven, og som både er involveret i hørelse og balance, så derfor får en del patienter med Ramsay Hunt-syndrom også har problemer med hørelsen som tinnitus og lejlighedsvis svimmelhed og besvær med balancen.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Varierende symptomer

Symptomerne på syndromet varierer fra tilfælde til tilfælde, men lidelsen viser sig almindeligvis ved lammelse af ansigtsnerven, der sender signaler til de muskler, vi bruger til at lave ansigtsudtryk, hvilket gør det svært at smile eller rynke panden.

Syndromet kan også begrænse evnen til at blinke, og nogle patienter har sløret taleSmagssansen kan også ændres.

Et smertefuldt udslæt opstår typisk på og omkring øret i samme side som lammelsen. Dette udslæt indikerer, at der ikke er tale om Bells parese (en anden type ansigtslammelse).

En af komplikationerne ved Ramsay Hunt-syndromet er risikoen for beskadigelse af øjets hornhinde (hvor lyset passerer igennem). Det skyldes, at patienter ikke kan blinke, hvilket er med til at smøre øjet. 

Kan skade øjet

På grund af den manglende evne til at blive og lukke øjet er det muligt for partikler eller stoffer at trænge ind i øjet, skade hornhinden og påvirke synet. 

Ansigtsnerven forsyner også tårekirtlen, som også kan blive lammet. Denne kirtel producerer væsken, der smører øjet.

Patienter med Ramsay Hunt-syndrom kan muligvis få behov for at smøre deres øje med kunstige tårer, og det berørte øje skal lukkes med tape om natten.

Behandlingen består normalt af antivirale lægemidler, steroider og smertestillende medicin. Sandsynligheden for at komme sig helt er bedst, hvis behandlingen startes tidligt.

Hvis behandlingen gives inden for tre dage efter udvikling af symptomer, kommer omkring 70 procent af patienterne sig helt, men hvis behandlingen ikke bliver påbegyndt inden for denne tidsramme, falder chancen for at komme sig helt til 50 procent.

Vi er sikre på, at Justin Bieber får god behandling, så forhåbentlig vil han snart komme sig helt.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

 

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk