Hvad betyder hjernen for bedømmelse af moral?
hjernen moral amoral ændringer

Undersøgelser har vist, at ændringer i hjernen kan have stor betydning for, hvornår vi opfatter en handling som amoralsk. (Foto: Shutterstock)

Undersøgelser har vist, at ændringer i hjernen kan have stor betydning for, hvornår vi opfatter en handling som amoralsk. (Foto: Shutterstock)

Alle vore mentale egenskaber, fra vor evne til at se rødt til at lave sociale beslutninger, er alle underlagt den biologiske mekanisme, vi har mellem ørerne.

Den moderne hjerneforskning har dog indtil nu fokuseret forholdsvis mere på sanserne.

Men i disse dage sker der en rivende udvikling i vor forståelse af mere komplekse former for adfærd og opfattelse.

Det at opfatte andre og forstå deres motiver, bliver ofte kaldet 'social neuroscience'; altså hjernens rolle i sociale situationer.

Hvordan opfatter vi andre? Hvordan opfører vi os i forhold til andre? Og hvordan kan andre personer påvirke vor adfærd?

Et forskningsområde, som nu er i vækst, er studiet af hjernens betydning for moralsk adfærd. Man er for eksempel interesseret i at vide, hvordan vi opfatter andres adfærd som moralsk passende eller upassende, eller hvordan vi reagerer, når en person bryder en social konvention eller forventning.

At tænke på andres tanker

For at lave moralske bedømmelser må vi som et minimum være i stand til at forstå, at andre personer har tanker og motiver. Denne egenskab bliver ofte kaldet 'theory of mind'; altså vor evne til at have en antagelse om, at andre mennesker har et sind.

Studier har vist, at et område i overlappet mellem tindingelappen og isselappen (den såkaldte 'temporo-parietal junction') er aktiv, når vi tænker på andre menneskers sind.

Men hvilken rolle spiller strukturen?

I et nyt studie forsøgte en gruppe forskere at forstyrre aktiviteten i dette område ved hjælp af 'Transkraniel Magnetisk Stimulation' (TMS).

Det er en metode, hvorved man groft set kan hæmme eller øge aktiviteten i udvalgte områder af hjernens yderside.

Forstyrrelse svækker moralsk bedømmelse

Forskergruppen var anført af Rebecca Saxe fra MIT. Når forskerne hæmmede aktiviteten i området, fandt de, at det hæmmede forsøgspersonernes moralske bedømmelser.

Det hæmmede også deres generelle opmærksomhed mod andres tanker og følelser.

Personerne blev sat til at bedømme handlinger som moralsk acceptable eller uacceptable.

Normalt bedømmer vi en handling som umoralsk, hvis vi kan se, at en person forsøger at gøre en anden fortræd, selv om det ikke lykkes.

Her fandt forskerne, at gruppen som fik TMS til det kritiske område, men ikke til andre områder i hjernen, ikke bedømte denne slags adfærd som så umoralsk: De var mindre opmærksomme på personens intentioner.

I et andet forsøg viste en anden gruppe forskere, anført af Antonio Damasio, at en tilsvarende svækkelse kunne indtræffe hos patienter med skade til pandelapperne. Specielt hvis skaden var i den såkaldte ventromediale del af pandelappen. 

Det viste sig netop, at i opgaver hvor personen skulle bedømme ud fra en persons intentioner, var patienter med skade til dette område dårligere.

Måske to forskellige mekanismer

Det betyder, at vore evner til at bedømme handlinger som moralske, hviler på vor evne til at forstå, at andre mennesker har tanker, følelser og intentioner.

Uden denne indsigt forringes vore moralske bedømmelser, og vi kommer i mindre grad til at reagere på andres umoralske adfærd.

Her til sidst vil jeg tilføje en spekulation: Måske er der to forskellige mekanismer, som bliver påvirket ved de to hjerneområder. Måske er det sådan, at den første type skade påvirker vor evne til at forstå andre personers tanker, mens skade til pandelappernes under- og midterside i større grad handler om, at vi ikke reagerer følelsesmæssigt på amoralske handlinger.

Måske kan disse sidste patienter godt forstå andre menneskers sind, men de reagerer ikke emotionelt på gode eller dårlige handlinger. Det er en ren spekulation, men måske noget som i den nærmeste fremtid kan efterprøves.  

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg. Der kan derfor forekomme personlige betragtninger, der normalt ikke optræder i Videnskab.dk's artikler.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk