Hovedpine på flyrejser: Kommer der en behandling?
Passagerer med flyrelateret hovedpine har måttet bide smerten i sig på flyrejsen, men det kan måske være slut i fremtiden.
kvinde ombord på fly har migræne hovedpine kurerer flyrelateret hovedpine med triptaner

Flyrelateret hovedpine opstår kun i forbindelse med flyrejser. Den opleves som en stikkende smerte lokaliseret i øjenregionen. (Foto: Shutterstock) 

Flyrelateret hovedpine opstår kun i forbindelse med flyrejser. Den opleves som en stikkende smerte lokaliseret i øjenregionen. (Foto: Shutterstock) 

Flyrejser er en hyppig transportform, som mange af os anvender i løbet af et år. Nogle har måske oplevet at måtte bide en smertefuld hovedpine i sig, hvis de har rejst med fly.

Denne hovedpine kan sandsynligvis have været flyrelateret hovedpine.

Flyrelateret hovedpine beskrives som en relativ smertefuld hovedpine, lokaliseret i den ene øjenregion. Den opleves som stikkende og opstår kun i forbindelse med flyrejse (du kan se Den Internationale Hovedpineorganisations klassifikation af flyhovedpine her).

Jeg har i de seneste seks år forsket i flyrelateret hovedpine med min vejleder ved Aalborg Universitet, lektor Parisa Gazerani.

I denne periode har jeg arbejdet på at give et indledende overblik over hovedpinens diagnose, mekanisme og behandling, hvilket har mundet ud i en færdig ph.d.-afhandling, som jeg skal forsvare på Aalborg Universitet inden for det næste halve år.

Især mekanismen har der været tvivl om, da man ikke har haft mulighed for at kortlægge, hvad der præcist sker i kroppen under et flyrelateret hovedpine-anfald.

Du kan læse mere om, hvad flyrelateret er, og hvordan diagnosen stilles i artiklen ’Flyrelateret hovedpine: Får du også smerter i hovedet, når du flyver?’, som jeg tidligere har udgivet her på Videnskab.dk.

Hvordan skal hovedpinen behandles?

I min afhandling har jeg skrevet en forsøgsprotokol, hvor jeg giver mit bud på, hvordan flyrelateret hovedpine kan behandles.

En forsøgsprotokol er en udførlig beskrivelse af, hvordan og hvorfor et forsøg skal udføres.

Protokollen indeholder oplysninger om de specifikke krav, en forsøgsperson skal opfylde, og, i mit tilfælde, hvor meget medicin de enkelte forsøgspersoner skal indtage samt hvilke bivirkninger, de kan opleve.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet og Region H.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Min forsøgsprotokol har været godkendt af den videnskabsetiske komite i Region Nordjylland, men den er foreløbigt afsluttet, da ingen vidste, hvordan COVID-19-pandemien ville udvikle sig på daværende tidspunkt.

I dag findes der ikke en formel behandlingsplan for hovedpinen, men der har været udført forsøg på både ikke-medicinsk behandling og medicinsk behandling (eksempelvis smertestillende i form af såkaldte nonsteroide anti-inflammatoriske præparater (NSAIDs), såsom ibuprofen).

Jeg vil fokusere på de medicinske behandlinger, eftersom det er dem, der har vist sigt at være mest effektfulde i forhold til at lindre hovedpinen. Behandlingen har været i form af migrænemedicinen triptaner.

Erfaringerne med triptaner

Triptaner er en fællesbetegnelse for præparater, man specifikt anvender til at behandle anfald af migræne og Hortons hovedpine. De virker mod migræne ved at trække blodkarrene i hjernen sammen.

Evidensen for brugen triptaner mod flyrelateret hovedpine er stadig svag, og der mangler kliniske studier, der undersøger sammenhængen nærmere.

I 2017 udgav jeg en oversigtsartikel over flyrelateret hovedpine, som viste, at der på daværende tidspunkt var blevet beskrevet 275 tilfælde af hovedpinen. Det skal dog understreges, at antallet af reelle patienter kan være højere, da det højst sandsynligt ikke er alle patienter, som har henvendt sig til deres læge med hovedpinen.

Desuden er det også blevet estimeret i et israelsk studie, at 100 millioner flypassagerer årligt lider af flyrelateret hovedpine.

I min oversigtsartikel var der 12 patienter ud af de 275 patienter, som tog triptaner. 9 ud af de 12 oplevede efterfølgende fuldstændig hovedpinefrie flyveture.

I et tyrkisk studie udskrev lægerne triptaner til fem forsøgspersoner, og i opfølgningsperioden på tre-fire år var de helt hovedpinefrie.

Dette indikerer en meget effektfuld virkning, og netop opfølgningsperioden i det tyrkiske studie har derfor dannet baggrunden for forsøgsprotokollen i min ph.d.-afhandling, hvor jeg skal undersøge, om og hvordan triptaner virker hos en gruppe flyrejsende med flyrelateret hovedpine.

Triptaner og flyrelateret hovedpine

I min første artikel om flyrelateret hovedpine beskrev jeg, hvordan min vejleder og jeg foretog simulerede flyveture i et trykkammer, så vi kunne opsætte en eksperimentel model for hovedpinen.

Denne gang foregår mit studie under en rigtig flyvetur. Jeg vil også benytte mig af spytprøver for at måle koncentrationen af calcitonin gen-relateret peptid (CGRP) både før, under og efter en flyvetur.

CGRP er et lille molekyle, som har en karudvidende effekt i hjernearterierne. Netop CGRP har vist sig at være forhøjet under et migræneanfald hos migrænepatienter. Og brugen af triptaner har vist sig at reducere koncentrationen af CGRP og dermed også lindre patienternes migræne.

Selvom der ikke er en direkte sammenhæng mellem flyrelateret hovedpine og migræne, er det interessant at bemærke, at både migrænikere og ikke-migrænikere har anvendt triptaner mod flyrelateret hovedpine med stor succes.

Eftersom grene af trigeminus (vores femte kranienerve ud af 12 kranienerver i alt) menes at være involveret i både migræne og flyrelateret hovedpine, er det også interessant at undersøge og kortlægge, om der er en sammenhæng her eller ej.

Trigeminus-nerven har forgreninger, der går ned i øjenregiongen og tæt på bihulerne i næsen, hvor et flyrelateret hovedpine-anfald menes at udløse en aktivering af disse grene som følge af manglende trykudligning i bihulerne.

Triptaner kan være en mulighed

Enkelte studier i litteraturen har indikeret en effektiv brug af triptaner (her og her). I 2019 kunne vi præsentere en dansk patienthistorie, hvor patienten anvendte triptaner og oplevede hovedpinefrie flyveture efterfølgende.

Derfor kan det tænkes, at man vil kunne tilbyde flypassagerer denne medicin i fremtiden.

Mit studie – og forsøgsprotokollen – kan være startskuddet til flere kliniske behandlingsforsøg for andre forskere inden for feltet. Så kan vi øge evidensen for brugen af triptaner – og afkræfte virkningen, hvis det viser sig slet ikke at have nogen effekt.

Hvis vi forestiller os et scenarie, hvor triptaner bliver godkendt mod flyrelateret hovedpine, åbner det også muligheden for at indtage triptaner i form af en næsespray.

Det kan gøre det nemmere for patienterne at indtage triptaner, når det er svært at synke, eller man har en frygt for nåle ved injektioner.

Vi skal dog være opmærksomme på, at triptaner ikke vil kunne tilbydes patienter med kredsløbsproblemer på grund af sine karsammentrækkende virkning. Derfor skal triptaner tilbydes som én mulig behandling blandt andre.

Opfordring til fremtidige behandlingsstudier

Jeg nåede ikke at igangsætte forsøgsprotokollen. Den var nemlig planlagt til at gå i gang i 2020, men da var COVID-19-pandemien på sit højeste.

Stort set alle fly holdt stille på jorden, og indsamling af spytprøver fra flypassagerer blev på daværende tidspunkt vurderet til ikke at være forsvarligt.

Derfor er mit håb med forsøgsprotokollen, at den kan motivere andre forskere inden for feltet til at gennemføre kliniske studier med forskellige behandlingsmuligheder, eksempelvis triptaner, så behandlingsstrategier kan udvikles, og patienterne kan tilbydes den behandling, der passer dem bedst.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk