Hjerneskade: hvad er følgerne?
Mange mennesker med erhvervet hjerneskade oplever ensartede problemer. Desværre er de ret uhåndgribelige, både for patienten, neuropsykologer og pårørende.

Hjerneskader har mange problemer, såsom hukommelsestab. Husker vi dårligt har vi svært ved at holde fokus og bliver udmattet nemt. (Foto: Shutterstock)

Hjerneskader har mange problemer, såsom hukommelsestab. Husker vi dårligt har vi svært ved at holde fokus og bliver udmattet nemt. (Foto: Shutterstock)

Hvad er det værste ved at have en hjerneskade? Utallige videnskabelige studier har stillet dette spørgsmål til personer med erhvervet hjerneskadede. På top 5 finder man altid følgende:

  • Hukommelsesproblemer: glemmer konsekvent ting man lige har fået at vide.
  • Koncentrationsbesvær: har svært ved at holde fokus, hvis der sker flere ting samtidigt. Det er svært at multitaske.
  • Træthed: alting er ekstra krævende og udmatter. En eftermiddag til familiefest skal følges op af flere dages ro.

Mellem 50% og 80% af alle personer, der har været indlagt med en hjerneskade, klager over disse problemer i årene efter skaden. For mange vil det følge dem resten af livet, og generelt set, sker der oven i købet en forværring i løbet af de første år efter skaden.

Uhåndgribelige følger

Læg mærke til hvor uhåndgribelige disse problemer er i modsætning til fysiske problemer. Det er nemt at forstå hvorfor en person med talebesvær har svært ved at udtrykke sig. Eller hvorfor en person med spasmer i benene halter. Eller hvorfor en person der har mistet sin arm må finde andre måder at spise på.

Fysiske følger er lettere at forstå og anerkende. Men det er altså ikke de fysiske følger der topper listerne over de mest invaliderende følger. De mest invaliderende følger af hjerneskade er problemer med tænkning.

Og disse følger er uhåndgribelige, både for almindelige mennesker men også for neuropsykologer.

Uhåndgribeligt for neuropsykologer

Lad os tage neuropsykologerne først: Neuropsykologiske undersøgelser består normalt af en serie af enkle opgaver, som laves i et uforstyrret lokale. Her fungerer mange patienter relativt godt, fordi testningen varer relativt kort tid og der er styr på rammerne.

Hvis man derimod tog patienterne ned i et supermarked og bad dem købe ind til en fest, vil det for mange være helt umuligt at løse opgaven. Der er mange forstyrrelser i et supermarked og opgaven er ustruktureret. Desværre findes der ikke neuropsykologiske tests, som fungerer på den måde, fordi de er næsten umulige at standardisere.

Uhåndgribeligt for pårørende

Hverdagen er fyldt med situationer, som går galt hvis vi husker dårligt, har svært ved at holde fokus og bliver hurtigt udmattet. Hvis man fx støder ind i en gammel ven på gaden, skal man skabe sammenhæng mellem mange små stykker information, for at have en lille snak.

Men det er svært for både den hjerneskadede og for pårørende at sige præcist hvad der går galt i den slags situationer. Af frygt for at skille sig ud, har mange personer med erhvervet hjerneskade fundet strategier til at skjule problemerne.

For eksempel snakkede jeg engang med en person, som virkede meget interesseret i, hvad jeg lavede. Der gik noget tid, før det gik op for mig, at personen konsekvent spurgte ind til den sidste halvdel af min seneste sætning. Resten var allerede glemt. Og ved hele tiden at spørge ind til mig, undgik personen at rette opmærksomheden mod sig selv.

Arbejdshukommelse

Der er tit en sammenhæng mellem de problemer jeg har nævnt ovenfor og arbejdshukommelse. Arbejdshukommelse (Working Memory) er en kognitiv funktion, hvor korttidshukommelse og styring af opmærksomhed tilsammen gør os i stand til at tænke komplekse, sammenhængende tanker.

Det er arbejdshukommelsen der er i funktion, når vi kan holde fokus på en samtale til familiefesten og når vi planlæger indkøb i supermarkedet. Vi skal holde fokus på en overordnet plan, samtidig med at vi sorterer i alle de tanker og sanseindtryk vi får ind.

Det vigtige er, at arbejdshukommelse har en begrænset kapacitet: der er grænser for hvor mange forstyrrelser vi kan modstå og hvor mange ting vi kan huske på, på én gang. Og denne kapacitet er ofte lavere hos personer, med erhvervet hjerneskade. Derfor skal der mindre til, før deres kapacitet er overskredet.

Hvad vil det sige at være hjerneskadet?

Der er mange myter om, hvad det vil sige at være hjerneskadet. Mange tænker på manglende impulskontrol: uhæmmede og voldelige personer. Der er også en del, som tænker på folk, som slet ikke fungerer og må have hjælp til alt.

Men de mest hyppige problemer er altså mere uhåndgribelige og handler om tænkning. De kan tit forstås som en nedsat arbejdshukommelseskapacitet.

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk