Hjælper TikToks ‘indvendige bruser’ virkelig mod forstoppelse?
Hvad siger forskningen? Professor i ernæring og diætetik forklarer.
Chia citron 'internal shower' kost sundhed TikTok

En drik af chiafrø og citronsaft er gået viralt på det sociale medie TikTok. (Foto: Shutterstock)

En drik af chiafrø og citronsaft er gået viralt på det sociale medie TikTok. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Har du hørt om 'indvendig bruser'-trenden på TikTok? Det er en drik af chiafrø og citronsaft, som er gået viralt på det sociale medie.

Drikken bliver hyldet som en fordøjelses-booster, der bekæmper forstoppelse og oppustethed (især efter rejser), som afgiftningsdrik og tømmermændskur.

Fortalere for drikken anbefaler, at du blander to spiseskefulde chiafrø i en kop vand og tilsætter citronsaft.

Så venter du på, at frøene begynder at absorbere vandet og danne en gel, hvorefter du drikker den på tom mave og afventer resultaterne.

Chiafrø er spiselige frø fra en blomstrende plante i familie med mynte og salvie. 

Opfordrer til forsigtighed

De bittesmå chiafrø (1.000 frø vejer cirka 1,3 gram) har en god næringssammensætning og er rige på kostfibre, flerumættet fedt og protein. 

De indeholder også B-vitaminer (thiamin, riboflavin, niacin og folinsyre) og mineraler (calcium, kalium, magnesium og fosfor).

Men før du skynder dig ud og køber chiafrø, er der lige et par ting at tage højde for. 

National Capital Poison Center i USA opfordrer til forsigtighed, efter at en person måtte under kniven på operationsbordet, fordi de gelerede chiafrø havde sat sig fast og blokerede hans spiserør.

Lad os granske påstandene om den 'indvendige bruser'.

1. Fordøjelsesbooster

Chiafrø kan ikke 'booste' fordøjelsen. 

For de fleste af os sker fordøjelsesprocesserne automatisk, ligesom vejrtrækning og blodgennemstrømning. 

Så vi kan ikke fremskynde de enzymatiske processer, der hjælper med nedbrydning, fordøjelse og optagelse af maden.

Denne påstand er sandsynligvis blandet sammen med forstoppelse, som påvirker den tid, det tager for ufordøjet mad at bevæge sig gennem tarmen til tyktarmen, hvor det bliver bearbejdet og omdannet til afføring.

Der er medicinske lidelser, som eksempelvis cystisk fibrose, hvor fordøjelsesenzymerne ikke blandes tilstrækkeligt med maden, så patienter er nødt til at tage medicinske enzymer oralt. Men dette er meget sjældent.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet,  Syddansk Universitet & Region H.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

2. Afhjælper forstoppelse

Denne påstand er formentlig sand, på grund af det meget høje fiberindhold i chiafrø.

Indholdet af kostfibre i chiafrø varierer fra 23 procent til 41 procent, afhængigt af sorten. 

Heraf er 85 procent uopløselige fibre, der tilføjer fylde til afføringen og hjælper med at øge afføringens transithastighed gennem tarmene. 

De øvrige 15 procent er opløselige fibre, hvilket betyder, at de opløses i vand og forbliver intakte, indtil de når tyktarmen. 

Disse fibre fermenteres af tarmmikroberne. Det producerer vand, der hjælper med at blødgøre afføringen.

Ikke den eneste fiberrige fødevare

To spiseskefulde chiafrø vejer omkring 20-25 gram, hvoraf 9-10 gram er fibre, hvilket er meget sammenlignet med voksnes daglige indtag på 25-30 gram om dagen.

Men chiafrø er ikke den eneste fiberrige fødevare. Så hvad er tegn på, at du bør se nærmere på din kost?

Hvis du i løbet af de seneste par måneder har oplevet symptomer som eksempelvis klumpet eller hård afføring, ufuldstændig tømning af tarmen, behov for at presse for at komme af med afføringen eller færre end tre gange afføring om ugen, lider du muligvis af forstoppelse.


The Conversation, CC BY-ND

Det kan du afhjælpe ved at drikke så meget vand, at din urin får samme farve som halm.

Forøg derefter indtaget af fødevarer med et højt indhold af fiber som eksempelvis psyllium, rugbrød og fuldkornsbrød samt bælgfrugter (kikærter, linser, blandede bønner, røde kidneybønner, bagte bønner) samt fødevarer som svesker, kiwi, porre, løg, rødbeder, rosenkål, ferskner, vandmelon og honningmelon samt selvfølgelig chiafrø. 

Disse fiberrige fødevarer har alle vist sig at være gode mod forstoppelse.

Hvis dine afføringsvaner ikke forbedres eller har ændret sig, skal du kontakte din læge.

3. Afhjælper oppustethed

Oppustethed er følelsen af ekstra meget luft i mave- og tarmsystemet.  

Nylig forskning har vist, at både mennesker med en sund tarm og personer med irritabel tyktarm (IBS) havde lignende reaktioner efter indtagelse af et testmåltid med hensyn til gasproduktion og retention af maveindholdet.

Men forskerne fandt, at personer med IBS rapporterede flere symptomer relateret til produktionen af luft i tarmsystemet, hvilket betyder, at tarmene var mere overfølsomme.

Det indikerer, at personer med IBS muligvis vil finde produktionen af luft i maven efter en chia ‘indvendig bruser’ ubehagelig eller endda smertefuld.

4. Kur mod tømmermænd

Der er ingen beviser for, at chia eller citronsaft, vitaminer eller andre midler kan kurere tømmermænd.

Chiafrø indeholder thiamin, og alkohol reducerer optagelsen af thiamin fra maven. 

Men tømmermænd opstår, når vi drikker for meget alkohol, og derfor kommer thiamin fra chiafrø for sent til at blive brugt i løbet af forbrændingen af alkohol.

Den bedste 'kur' mod tømmermænd er forebyggelse.

Lige til sidst ...

Chiafrø har et højt fiberindhold.

Du kan bruge dem i opskrifter, der smager bedre end den 'indvendige bruser'-drik, som chia-banandessert eller en bær-chia-smoothie, og som ikke udgør en kvælningsrisiko.

Bare drik vandet separat. Der er nemlig ingen særlig fordel ved at kombinere de to.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk