Glykogen i musklerne er det, der afgør de mest intense øjeblikke i Tour de France
Det er essentielt at have nok muskelglykogen tilbage i benene, når rytterne skal bestige det afgørende bjerg.

Rytterne producerer i gennemsnit 300 watt, når de kører en etape under Tour de France, fortæller idrætsforsker Kasper Degn Gejl i videon. Men de vildeste når langt højere op. (Video: SDU)

Rytterne producerer i gennemsnit 300 watt, når de kører en etape under Tour de France, fortæller idrætsforsker Kasper Degn Gejl i videon. Men de vildeste når langt højere op. (Video: SDU)

Indimellem kan man tage sig selv i at blive forpustet, når cykelrytterne drøner op og ned ad de franske bjerge i sommervarmen under Tour de France. 

Cykelrytterne bruger da også 6.000 kalorier på at klare sig igennem én enkelt etape.

Det svarer til 16 cheeseburgere eller det dobbelte af, hvad en gennemsnitlig mand bruger af kalorier på en dag. 

Det fortæller professor Niels Ørtenblad. Han er forskningsleder ved Institut for Idræt og Biomekanik.

Sammen med adjunkt Kasper Degn Gejl giver de et indblik i, hvad der sker indeni cykelrytternes vilde kroppe, når kilometer af franske landeveje og bjergskråninger skal forceres med umenneskelig hast. 

Er du vild med Tour de France?

Så har Ernst Albin Hansen, lektor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet, lavet ikke bare én, men to Tour de France-kalendere her på Forskerzonen. 

Her kommer han forbi kondital, mental træning, højdetræning, rygsmerter, doping, kalorieindtag,  aerodynamik, siddesår, restitution, watt-produktion og meget mere. 

Du finder hans alle hans Tour-artikler her.

At vinde Touren kræver muskelglykogen

I videoen ovenfor kan du blandt andet høre, hvad der adskiller klassementsrytterne fra bjergrytterne. Og hvorfor sprinterne typisk vejer mere end de andre. 

Og så får du tilmed afsløret en vigtig ingrediens i opskriften på, hvordan man vinder Tour de France.

Til det skal man bruge kulhydrat i musklerne. Man kalder det muskelglykogen. Det er det, rytterne bruger mest af, når de kæmper sig over det ene franske bjerg efter det andet.

Muskelglykogen er helt afgørende for, at man kan præstere som topatlet, fortæller professor Niels Ørtenblad.

Derfor pakkes kaptajnerne også ind i starten af etaperne af deres hjælperyttere. Så de kan spare på muskelglykogenet og presse kroppen til det yderste i slutningen af etaperne. Selv efter timevis i sadlen. 

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk