Giv kroppen lidt credit. Hjernen får rigeligt i forvejen.
Mange tænker på øjet som et fotografiapparat, der sender en tro kopi af synsindtrykket videre til hjernen. I virkeligheden sender øjet et bearbejdet og relativt komprimeret signal til hjernen. Vi bør altså ikke give hjernen credit for et stykke arbejde, som faktisk bliver udført i kroppen.

Øjet forudser en ensfarvet og stilstående verden. (Foto: Shutterstock)

Øjet forudser en ensfarvet og stilstående verden. (Foto: Shutterstock)

Øjet komprimerer synsindtrykket

Nethinden i øjet består af omkring 100 millioner lysfølsomme neuroner. I 80'erne og 90'erne opdagede man, at selvom de enkelte neuroner opfanger et ganske nøjagtigt billede af omgivelserne, bliver billedet lavet radikalt om inden det bliver sendt til hjernen.

Neuronerne i nethinden er forbundet sådan, at der helt automatisk sker en 'komprimering' af det billede, der rammer nethinden, til et billede af kontraster og bevægelser, som sendes til hjernen. Hvis man fx ser på en blå himmel, er der næsten ingen kontraster og bevægelser og derfor (lidt forsimplet for eksemplets skyld) kan øjet simpelthen nøjes med at sende beskeden 'himmelblå over det hele' til hjernen i stedet for 'himmelblå, himmelblå, himmelblå, himmelblå, ...' beskeder fra hver af de millioner af lysfølsomme neuroner.

JPG efterligner øjet og MP3 efterligner øret

Komprimering er smart. Det er også princippet bag billedformatet JPG, som alle moderne digitalkameraer gemmer billeder i, og som typisk er 10-20 gange mindre end det ukomprimerede billede. Faktisk virker JPG formatet netop så godt, fordi det fungerer på samme måde som øjet, og hjernen derfor 'ved' hvilken information der er overflødig.

Øret komprimerer for øvrigt på samme måde. Øresneglen er indrettet sådan, at bestemte tonehøjder skaber ressonans i bestemte områder i øresneglen, hvorfra der sendes et signal til hjernen. Øret kan altså i stedet for at sende 'trykbølge, trykbølge, trykbølge …' 5.000 gange hvert sekund, bare sende beskeden '5.000 Hz'. MP3 lydfiler er komprimeret på samme måde.

Kan øjet forudsige?

Vi kan fortolke øjets funktion på en lidt mere filosofisk måde: det forudsiger en verden, der er ensfarvet og står stille. Øjet sender kun afvigelser fra denne forudsigelse videre til hjernen. Det kaldes predictive coding. Man kan sige, at øjet forsøger at ignorere synsindtrykket ved hjælp af sin forudsigelse og kun sender det nye og overraskende videre til hjernen.

Hjernen ville blive fuldstændigt overvældet med informationer, hvis den fik en tro kopi af det billede, lyset tegner på øjets nethinde, eller alle de impulser, der rammer øret. Alligevel tror mange, at hjernen får de 'rene' sanseindtryk. Moralen er, at vi ofte giver hjernen for meget credit for et stykke arbejde, der i virkeligheden sker i kroppen.

Giv kroppen lidt credit. Hjernen får rigeligt i forvejen.

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk