Genoplivning: Kan det gavne os som pårørende at se vores kære i den svære stund?
Får du et traume eller en værdi ud af at være til stede, når dem, du elsker, ånder ud i en akut situation? Læge samler op på, hvad vi ved og ikke ved.
Genoplivning hjertestop gavner det de pårørende mentalt psykisk at være til stede

Christian Eriksens hjertestop under EM-fodboldkampen i sommer har sat gang i debatten igen om, hvorvidt det er godt eller skidt for de pårørende at være til stede og se behandlingen ved genoplivningsforsøg. Hvad viser forskningen? (Foto: Shutterstock)

Christian Eriksens hjertestop under EM-fodboldkampen i sommer har sat gang i debatten igen om, hvorvidt det er godt eller skidt for de pårørende at være til stede og se behandlingen ved genoplivningsforsøg. Hvad viser forskningen? (Foto: Shutterstock)

Hvis min far pludselig falder om med hjertestop, er jeg ikke i tvivl om, hvor jeg skal gøre af mig selv, når ambulancen kommer. Jeg skal se, hvad de gør ved ham. Jeg vil overvære behandlingen.

Men det er ikke sikkert, det er den bedste strategi for en anden at overvære deres kæres akutte behandling. 

Om de pårørendes skal være til stede og se behandlingen ved genoplivningsforsøg i forbindelse med hjertestop er et emne, der atter er kommet op til diskussion, efter Christian Eriksen faldt om med hjertestop under EM-fodboldkampen i sommer. 

Mange husker formentlig, hvordan hans holdkammerater dannede en rørende mur af kærlighed omkring ham, så nysgerrige øjne blev holdt fra at se, hvad der foregik. 

Men hans kæreste blev også holdt væk fra behandlingssituationen. Var dét det rigtige valg? Det kan være tæt på umuligt at afgøre, men forskningen kan faktisk gøre os (lidt) klogere. 

Jeg er aktuelt ved at lave en ph.d.-afhandling om pårørendes tilstedeværelse ved akut behandling og genoplivningsforsøg. 

Derfor har jeg lavet en Cochrane-oversigt. Det er en systematisk oversigt over alle de lodtrækningsforsøg, der findes, som undersøger effekten af at tilbyde de pårørende at være til stede ved akut behandling og genoplivning. 

I de forsøg, jeg har med i oversigten, har man trukket lod om, hvorvidt de pårørende skulle have tilbuddet om tilstedeværelse, eller om de ikke skulle have tilbuddet. 

Efterfølgende har man undersøgt, om de fik psykologiske traumer af det.  

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Kan det gavne én at se sin ægtefælle dø?

Søren Brostrøm har udtalt, at han finder det uværdigt, at ægtepar og nær familie i perioder under corona-pandemien var forhindret i at se hinanden. 

Det samme kan man mene om de sidste timer af livet i forbindelse med akut behandling. 

Et studie af høj kvalitet fra Paris fandt ud af, at det for nogle pårørende kan forebygge psykiske traumer at være til stede ved genoplivningsforsøg, hvis de ønsker det, samt at det formentlig ikke påvirker patientbehandlingen. 

Der findes dog desværre ikke megen såkaldt hård evidens på området, hvorfor det kan være svært i en dansk kontekst at konkludere på de data, der findes – og navnlig, når det omhandler hospitalsbehandling. 

Det er en triade af folk, der påvirkes: sundhedsfagligt personale, patienter og pårørende.

Dette gør formentlig, at eksempelvis kulturelle forskelle kan have indvirkning på, hvordan de forskellige aktører påvirkes. 

For nogle pårørende kan der være en værdi i at opleve, at det sundhedsfaglige personale gjorde, hvad de kunne for at redde deres kære, hvis det ender med død. At få en afslutning. At få sagt farvel. 

For andre kan oplevelsen være for voldsom, og de pårørende kan få psykiske traumer. 

En skulder at græde ud ved

Europæisk Råd for Genoplivning anbefaler, at man bør tilbyde de pårørende at være til stede, hvis det er sikkert. Hvad ’sikkert' dækker over, er til fortolkning, men jeg tænker, det i hvert fald må dække over, at de ikke forstyrrer behandlingen. 

Rådet understreger dog samtidig, at der bør være en støtteperson til stede, hvis man inviterer de pårørende med ind i behandlingsrummet ved hjertestop. 

At stå helt alene for sig selv i et hjørne af en hospitalsstue med taske og frakke over armen, mens ens kære ligger livløs, og man ikke ved, hvad der foregår, er nok ikke den rigtige vej at gå. 

I min verden giver det mening, at der skal være en stol at sidde på og en skulder at græde ud ved.

genoplivning_pårørende_traume_sorg_usikreresultater_behandlingsrum_operation_hospital_læge_patient_pårørende

I andre lande inviteres de pårørende ind i behandlingsrummet, men i Danmark er praksis både ret forskellig og ret tilfældig, ifølge læge og ph.d. studerende (Foto: Shutterstock)

Forskelle fra land til land – og internt i Danmark

At have de pårørende med i behandlingsrummet ved genoplivningsforsøg af hjertestop samt i forbindelse med akut behandling er en praksis, som er implementeret systematisk på hospitalet i både Lund og Malmø i Sverige, fortæller svenske kollegaer mig.  

Her har man uddannet personalet i at håndtere de pårørende, og man har to stole på akutstuen; en til den pårørende og en til en støtteperson. 

I andre lande inviterer man ligeledes systematisk de pårørende med ind i behandlingsrummet. 

Hvad er praksis i Danmark? Så vidt jeg kan bedømme: Ret forskellig – og lettere tilfældig. 

De pårørende inviteres med ind på akutstuen på nogle danske hospitaler, herunder blandt andet på Rigshospitalets traumestue, eller får lov at se på, mens ambulancepersonalet arbejder udenfor hospitalet. 

Men der findes ingen tal på, hvor ofte det sker, og mit indtryk – baseret på interviews af læger og sygeplejersker – er, at det ofte er en mere eller mindre personafhængig beslutning; synes de ansvarlige i situationen, at det er en god idé eller ej?

Forstyrrer de pårørende behandlingen?

Tvivlen om praksis kan skabe utryghed og føre til diskussioner blandt fagfolk, da nogle mener, at de pårørende forstyrrer behandlingen, og at den eventuelle fordel, der kan være for de pårørende, overskygges af denne ulempe.

Problemet er, at ingen ved, hvem der har ret. 

Der findes nemlig ikke mange studier, som har undersøgt, hvordan pårørendes tilstedeværelse i disse akutte situationer påvirker det sundhedsfaglige personales stressniveau eller patientbehandlingen. 

Et mindre simulationsstudie fra Detroit, USA, viser, at pårørende kan forstyrre behandlingen – afhængigt af, hvordan de opfører sig. 

Hvordan påvirkes det sundhedsfaglige personale?

Vi arbejder i det danske sundhedsvæsen med en mere holistisk tilgang til patienten og behandlingen end tidligere, og her tror jeg, at pårørende-involvering er en naturlig udvikling. 

Nogle mener endda, at det kan ses som en form for lindrende behandling af patienten at have de pårørende til stede i de sidste timer af livet. 

Men inden man vælger at indføre regler om, at de pårørende skal tilbydes at være til stede ved akut behandling og genoplivningsforsøg – eller ikke skal tilbydes det – er det vigtigt at undersøge, hvordan det sundhedsfaglige personale påvirkes herhjemme i Danmark. 

Foreløbig har jeg gennemgået litteraturen med henblik på primært de pårørende og patienterne, men jeg er nu i gang med at undersøge påvirkningen af det sundhedsfaglige personale. 

Aktuelt er jeg ved at afslutte fokusgruppeinterviews med cirka 25 læger og sygeplejersker på Herlev Hospital om, hvilke barrierer og faciliterende faktorer der er for at invitere de pårørende med ind i behandlingsrummet, og hvordan de som sundhedsfaglige påvirkes af de pårørendes tilstedeværelse. 

Jeg er også ved at lave endnu en Cochrane-oversigt over alle de internationale studier, hvor man har interviewet sundhedsfagligt personale. 

Jeg håber, at en eventuel tilstedeværelse af de pårørende, der ikke forstyrrer behandlingen, måske kan føre til øget patientsikkerhed. 

I litteraturen samt de interviews, jeg er ved at afslutte, går det igen, at de pårørende ved at berette om patientens forudgående tilstand samt ønsker, kan bidrage med vigtig viden i patientforløbet. 

De pårørende kan hjælpe til med at sætte patienten i fokus. På den måde håber jeg således også, at man kan forebygge (nogle) fejl.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker