Forskernes dom: Sko på indendørs er bare uhumsk
Forskere, der studerer indendørs forurenende stoffer, afsiger dom over uvanen.
Sko uvane forurenende stoffer bly miljø

Det er ikke kun støv, snavs eller hår og hud fra mennesker og kæledyr, som hober sig op i hjemmet, men også mikroorganismer som lægemiddelresistente patogener og kræftfremkaldende giftstoffer. (Foto: Shutterstock)

Det er ikke kun støv, snavs eller hår og hud fra mennesker og kæledyr, som hober sig op i hjemmet, men også mikroorganismer som lægemiddelresistente patogener og kræftfremkaldende giftstoffer. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Du gør sikkert dine sko rene, hvis du træder i noget mudret eller ulækkert (lige en hurtig opfrisker til alle hundeejerne: Saml lige op efter din hund).

Men tager du også skoene af, så snart du kommer hjem? Det gør masser af mennesker nemlig ikke. For mange er det, de slæber ind i hjemmet via skosålerne, det sidste, de tænker på.

Vi er miljø-kemikere, som har brugt et årti på at undersøge indemiljøet og de forurenende stoffer, vi bliver udsat for i vores hjem. 

Selvom vores undersøgelse af indendørsmiljøet via vores DustSafe-program langt fra er afsluttet, er forskningen i spørgsmålet om, hvorvidt det er bedst at tage skoene af i hjemmet, ganske klar.

Det er bedst at efterlade snavs, skidt og møg udenfor døren.

Hvilke forurenende stoffer er der i dit hjem, og hvordan kom de indenfor?

Vi bruger helt op til 90 procent af vores tid indendørs, så spørgsmålet om, hvorvidt det er i orden at have sko på i huset eller ej, er ikke helt ligegyldigt.

Politisk fokus ligger typisk på det udendørs miljø: Jord, luftkvalitet og miljømæssige folkesundheds-risici. Der er dog stigende lovgivningsmæssig interesse for spørgsmålet om den indendørs luftkvalitet.

Det er ikke kun støv og snavs fra mennesker og kæledyr, der fælder hår og hud, som hober sig op i hjemmet. Omkring 1/3 af det kommer kommer udefra, enten blæst ind eller trampet med ind under de anstødelige skosåler.

Nogle af de mikroorganismer, der kan være at finde på sko og gulve, er lægemiddelresistente patogener, så som hospitalsassocierede patogener (i form af vira eller bakterier), som er meget svære at behandle.

Tilsæt kræftfremkaldende giftstoffer fra vejbelægningen på asfalten og hormonforstyrrende plænekemikalier, og pludselig ser du måske snavset på dine sko i et nyt lys.

Et hav af indendørs skadelige stoffer

Vores arbejde involverede måling og vurdering af eksponering for en række skadelige stoffer fundet i hjemmet, blandt andet:

Et stærkt fokus i vores arbejde er vurderingen af niveauert af potentielt giftige metaller (som arsen, cadmium og bly) i hjem i 35 lande (blandt andet Australien).

Lugt- og farveløse

Disse forurenende stoffer - og vigtigst af alt det farlige neurotoksin bly - er lugt- og farveløse. 

Så der er ingen måde, vi kan vide, om farerne ved blyeksponering kun er i jorden omkring huset eller i vandrørerne, eller om de også er på gulvet i stuen.

Forskning indikerer dog, at der er en meget stærk forbindelse mellem blyet inde i hjemmet og blyet i havejorden.

Den mest sandsynlige årsag til denne forbindelse er snavs blæst ind fra haven eller trådt ind i hjemmet på skoene og på kæledyrenes lodne poter.

Denne forbindelse siger noget om, hvor højt vi bør prioritere, at stoffer fra udendørs miljøet forbliver netop dér (du kan læse tips om det hér).

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Findes stort set overalt

En nylig artikel i Wall Street Journal hævder, at sko i hjemmet ikke er så skadelige endda. Forfatteren gør opmærksom på, at E. coli – farlige bakterier, der udvikler sig i tarmene hos mange pattedyr, blandt andet mennesker – er så vidt udbredt, at det stort set er at finde overalt. 

Så det burde ikke være nogen overraskelse, at E. coli er at finde på skosålerne (faktisk hele 96 procent af dem, som artiklen påpeger).

Men lad os lige slå én ting helt fast: Selvom det er fint at være videnskabelig og holde fast i begrebet E. coli, er det (for at sige det lige ud) bakterier, der er forbundet med afføring.

Uanset om det er vores eller Fidos, kan det potentielt gøre os meget syge, hvis vi bliver eksponeret for et højt niveau.

Og lad os se det i øjnene - det er også bare uhumsk. Hvorfor sprede det rundt i huset, hvis der er et helt enkelt alternativ – at tage skoene af ved døren?

Tag skoene af!

Så hvad er ulempen ved ikke at gå med sko på indendørs?

Udover at vi lejlighedsvis risikerer at støde tæerne, er der fra et miljømæssigt og sundhedsmæssigt synspunkt ikke mange ulemper ved at have et skofrit hus. 

Hvis du efterlader dine sko på måtten ved indgangen, efterlader du også de potentielt skadelige patogener netop dér.

Vi ved alle, at forebyggelse er langt bedre end behandling, og at tage skoene af ved døren er en grundlæggende og nem forebyggelsesaktivitet for mange af os.

Har du brug for sko som støtte til fødderne? Nemt! Bare brug et par 'indendørssko', som aldrig bliver brugt udenfor.

Nyd naturen - men lad skidt og møg bliver derude

Tilbage er står spørgsmålet om det 'sterile hus-syndrom' eller hygiejnehypotesen, som refererer til øgede forekomster af allergier blandt børn. Det bliver hævdet, at allergi er relateret til alt for steril husholdning.

Faktisk er en del snavs sandsynligvis gavnligt, og studier indikerer, at det hjælper med at udvikle immunsystemet og reducere allergirisikoen.

Men der er bedre og mindre uhumske måder at gøre det på end at gå rundt indedørs med beskidte sko på. 

Gå udenfor, gå en lang tur, nyd naturen. Men lad være med at bringe de mere snavsede dele indenfor, hvor det kan det hobe sig op og forurene vores hjem.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk