Forskere: Stol ikke på kostråd, der hyper enkelte fødevarers fantastiske helbredseffekter
Ernæring er langt mere kompleks end som så.
Superfoods mad ernæring bioaktive stoffer vitaminer mineraler makronæringsstoffer mikronæringsstoffer

Superfoods er én af de helt store trends inden for kost og ernæring, men i virkeligheden er fokus ofte kun rettet mod en lillebitte del af fødevaren, som ofte også findes andre steder. (Foto: Shutterstock)

Superfoods er én af de helt store trends inden for kost og ernæring, men i virkeligheden er fokus ofte kun rettet mod en lillebitte del af fødevaren, som ofte også findes andre steder. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Du har sikkert læst påstande om, at blåbær reducerer risikoen for demens, eller at rødvin er godt for hjertet, eller at kaffe beskytter mod type 2-diabetes - eller mange af de andre store sundhedspostulater om en bestemt 'superfood'. 

Men er disse påstande sande?

Selvom vi – en gruppe ernæringsforskere – har været involveret i denne form for forskning, er vi ikke ansvarlige for overskrifterne. Bag de opsigtsvækkende overskrifter gemmer sig vigtig og seriøs forskning, der kan hjælpe os alle til at blive gladere og sundere.

Vi studerer såkaldte bioaktive stoffer i fødevarer, som har en effekt på sundheden (enten god eller dårlig). 

I modsætning til vitaminer og mineraler er bioaktive stoffer, som visse fedtsyrer, fibre eller flavanoler (en gruppe forbindelser, der findes i eksempelvis te eller æbler), ikke afgørende for vores overlevelse, men alligevel påvirker de vores helbred.

Meget vi stadig skal afdække

Den store udfordring med forskningen i bioaktive stoffer er at adskille en fødevares effekt fra en individuel kemisk forbindelse (fødevarer er utrolig komplekse og indeholder mange forbindelser).

Eksempelvis indeholder en kop kaffe phenolsyrer, som har en positiv effekt på hjertesundheden, men også andre forbindelser, der kan øge kolesteroltallet. Det gør vores forskning både kompliceret og spændende.

Vi er nødt til at finde måder, vi kan skelne mellem forskellige dele af fødevarernes sundhedseffekt for at forstå, hvad der sker, og i sidste ende skabe mere tillid til de anbefalinger, vi giver.

En måde at finde ud af mere om de enkelte fødevarers effekt på vores helbred er at sammenligne mennesker med forskellige kostvaner og følge dem over lang tid. 

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Virkeligheden er langt mere indviklet

Den tilgang har hjulpet os med at vise, at middelhavskost – og nordisk kost – holder os sundere i længere tid. Men denne tilgang er mangelfuld, når vi ønsker at afsløre mere om individuelle fødevarer eller deres forskellige komponenter.

Fødevarer bliver aldrig indtaget isoleret, og det er utroligt svært at skille dem ad i sådanne studier.

For at gøre resultaterne af forskningen lettere at forstå, bliver resultaterne ofte konverteret til sammenlignelige fødevarer - den mængde hindbær, te eller rødvin vi bør indtage - men i virkeligheden er det langt mere indviklet.

Forskningen i kost og sundhed er kompliceret, fordi der er mange ting at tage højde for: 

  • De essentielle næringsstoffer, som vi har brug for for at overleve
  • Kostmønstre, der kan have effekt på det generelle helbred, og som er grundlaget for anbefalinger, som eksempelvis den britiske regerings Eatwell-guide
  • Bioaktive forbindelser, som hovedsageligt findes i vegetabilske fødevarer, og som kan have en gavnlig effekt på helbredet

Brombær og blommer er lige så gavnlige som blåbær

Forskning i bioaktive stoffer resulterer ofte i overskrifter om fødevarer med fantastiske kvaliteter, men i virkeligheden er fokus ofte kun rettet mod en lillebitte del af fødevaren, som ofte også findes andre steder.

Et bemærkelsesværdigt eksempel er blåbær. Blåbær indeholder ganske vist bioaktive stoffer, men de er også dyre. Brombær og blommer indeholder de samme bioaktive stoffer, men er langt billigere. 

Superfoods mad ernæring bioaktive stoffer vitaminer mineraler makronæringsstoffer mikronæringsstoffer

Blåbær er længe blevet anset for at være en superfood, men blommer og brombær indeholder de samme bioaktive stoffer - og så er de billigere. (Foto: veeterzy / Unsplash)

I løbet af de seneste årtier har vi lært meget om de kemiske forbindelser, der naturligt forekommer i fødevarer - hvad de er, og hvordan de påvirker kroppen. 

Nogle af dem gavner hjertet, hjernen og tarmene og kan hjælpe os med at løbe hurtigere, cykle længere, koncentrere os mere og blive bedre til at slappe af.

Fokusér på variation

Mange af dem forårsager dog problemer, når de indtages i for store mængder. For eksempel kan flavanoler fra grøn te forårsage leverskade, hvis de indtages i meget store mængder. 

Vi er kun lige begyndt at afdække, om der er en idéel mængde af disse forbindelser, der leverer maksimal gavn. 

Indtil da er det sikkert at sige, at en varieret kost er den bedste tilgang.

Det fantastiske ved vores forståelse af ernæring er, at den hele tiden udvikler sig og forbedres, så vi får en langt bedre forståelse af, hvilke fødevarer vi skal holde øje med, i takt med at forskningen skrider frem.

Alle bør opbygge en slags 'kost-portefølje' med de essentielle næringsstoffer, fibre og bioaktive stoffer, der er nødvendige for at holde sig sund og for at ældes godt. 

Vores komplekse kroppe

Vores kroppe er utrolig komplekse og har brug for masser af forskellige vitaminer, mineraler, makro- og mikronæringsstoffer for at holde os i gang optimalt. 

Det virker nu sandsynligt, at vi skal tilføje bioaktive stoffer til denne liste. Men det er lige meget, hvor de kommer fra - det er variationen, der er vigtig.

Du bør være på vagt overfor kostråd, der råder dig til at udelukke en masse vidunderlige fødevarer, og som fokuserer på ganske få 'superfoods', der tilsyneladende har magiske egenskaber. 

Ernæring er meget mere kompleks end som så – og det er meget nemmere at spise en sund kost.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk