Du har sikkert læst påstande om, at blåbær reducerer risikoen for demens, eller at rødvin er godt for hjertet, eller at kaffe beskytter mod type 2-diabetes - eller mange af de andre store sundhedspostulater om en bestemt 'superfood'. 

Men er disse påstande sande?

Selvom vi – en gruppe ernæringsforskere – har været involveret i denne form for forskning, er vi ikke ansvarlige for overskrifterne. Bag de opsigtsvækkende overskrifter gemmer sig vigtig og seriøs forskning, der kan hjælpe os alle til at blive gladere og sundere.

Vi studerer såkaldte bioaktive stoffer i fødevarer, som har en effekt på sundheden (enten god eller dårlig). 

I modsætning til vitaminer og mineraler er bioaktive stoffer, som visse fedtsyrer, fibre eller flavanoler (en gruppe forbindelser, der findes i eksempelvis te eller æbler), ikke afgørende for vores overlevelse, men alligevel påvirker de vores helbred.

Meget vi stadig skal afdække

Den store udfordring med forskningen i bioaktive stoffer er at adskille en fødevares effekt fra en individuel kemisk forbindelse (fødevarer er utrolig komplekse og indeholder mange forbindelser).

Eksempelvis indeholder en kop kaffe phenolsyrer, som har en positiv effekt på hjertesundheden, men også andre forbindelser, der kan øge kolesteroltallet. Det gør vores forskning både kompliceret og spændende.

Vi er nødt til at finde måder, vi kan skelne mellem forskellige dele af fødevarernes sundhedseffekt for at forstå, hvad der sker, og i sidste ende skabe mere tillid til de anbefalinger, vi giver.

En måde at finde ud af mere om de enkelte fødevarers effekt på vores helbred er at sammenligne mennesker med forskellige kostvaner og følge dem over lang tid. 

Virkeligheden er langt mere indviklet

Den tilgang har hjulpet os med at vise, at middelhavskost – og nordisk kost – holder os sundere i længere tid. Men denne tilgang er mangelfuld, når vi ønsker at afsløre mere om individuelle fødevarer eller deres forskellige komponenter.

Fødevarer bliver aldrig indtaget isoleret, og det er utroligt svært at skille dem ad i sådanne studier.

For at gøre resultaterne af forskningen lettere at forstå, bliver resultaterne ofte konverteret til sammenlignelige fødevarer - den mængde hindbær, te eller rødvin vi bør indtage - men i virkeligheden er det langt mere indviklet.

Forskningen i kost og sundhed er kompliceret, fordi der er mange ting at tage højde for: 

• De essentielle næringsstoffer, som vi har brug for for at overleve
• Kostmønstre, der kan have effekt på det generelle helbred, og som er grundlaget for anbefalinger, som eksempelvis den britiske regerings Eatwell-guide
• Bioaktive forbindelser, som hovedsageligt findes i vegetabilske fødevarer, og som kan have en gavnlig effekt på helbredet

Brombær og blommer er lige så gavnlige som blåbær

Forskning i bioaktive stoffer resulterer ofte i overskrifter om fødevarer med fantastiske kvaliteter, men i virkeligheden er fokus ofte kun rettet mod en lillebitte del af fødevaren, som ofte også findes andre steder.

Et bemærkelsesværdigt eksempel er blåbær. Blåbær indeholder ganske vist bioaktive stoffer, men de er også dyre. Brombær og blommer indeholder de samme bioaktive stoffer, men er langt billigere. 

Blåbær er længe blevet anset for at være en superfood, men blommer og brombær indeholder de samme bioaktive stoffer - og så er de billigere. (Foto: veeterzy / Unsplash)

I løbet af de seneste årtier har vi lært meget om de kemiske forbindelser, der naturligt forekommer i fødevarer - hvad de er, og hvordan de påvirker kroppen. 

Nogle af dem gavner hjertet, hjernen og tarmene og kan hjælpe os med at løbe hurtigere, cykle længere, koncentrere os mere og blive bedre til at slappe af.

Fokusér på variation

Mange af dem forårsager dog problemer, når de indtages i for store mængder. For eksempel kan flavanoler fra grøn te forårsage leverskade, hvis de indtages i meget store mængder. 

Vi er kun lige begyndt at afdække, om der er en idéel mængde af disse forbindelser, der leverer maksimal gavn. 

Indtil da er det sikkert at sige, at en varieret kost er den bedste tilgang.

Det fantastiske ved vores forståelse af ernæring er, at den hele tiden udvikler sig og forbedres, så vi får en langt bedre forståelse af, hvilke fødevarer vi skal holde øje med, i takt med at forskningen skrider frem.

Alle bør opbygge en slags 'kost-portefølje' med de essentielle næringsstoffer, fibre og bioaktive stoffer, der er nødvendige for at holde sig sund og for at ældes godt. 

Vores komplekse kroppe

Vores kroppe er utrolig komplekse og har brug for masser af forskellige vitaminer, mineraler, makro- og mikronæringsstoffer for at holde os i gang optimalt. 

Det virker nu sandsynligt, at vi skal tilføje bioaktive stoffer til denne liste. Men det er lige meget, hvor de kommer fra - det er variationen, der er vigtig.

Du bør være på vagt overfor kostråd, der råder dig til at udelukke en masse vidunderlige fødevarer, og som fokuserer på ganske få 'superfoods', der tilsyneladende har magiske egenskaber. 

Ernæring er meget mere kompleks end som så – og det er meget nemmere at spise en sund kost.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.