Forskere: Har vi massetestet helt uden grund?
Dansk studie kan ikke vise, at tests har ført til færre indlæggelser eller mindre smitte. Der kan dog være effekter, studiet blot ikke fandt.
Massetestning

I studiet kunne artiklens forfattere ikke finde en målbar gevinst ved massetestning. Det betyder dog ikke, at man slet ikke skal teste. Basal testning af personer med symptomer og deres nærkontakter giver god mening under en pandemi. (Foto: Shutterstock)

I studiet kunne artiklens forfattere ikke finde en målbar gevinst ved massetestning. Det betyder dog ikke, at man slet ikke skal teste. Basal testning af personer med symptomer og deres nærkontakter giver god mening under en pandemi. (Foto: Shutterstock)

Du kender det. En podepind op i hvert næsebor eller ned i halsen. X antal minutter eller timer senere har du svaret.

Tests, tests og flere tests. Det høje antal tests har været tiltænkt en stor rolle i den danske pandemi-værktøjskasse. Både i forhold til at nedbringe smitten og for at holde samfundet mest muligt åbent.  

Vi begyndte at masseteste for COVID-19 allerede i foråret 2020. Kapaciteten til PCR-test blev udvidet i april og maj, og fra slutningen maj 2020 fik alle borgere ret til at blive testet gratis uden henvisning.

Antallet af daglige PCR-test steg fra knap 15.000 i begyndelsen af juni til næsen 70.000 test i december 2020. Med de hurtige antigentest (kviktest) blev testkapaciteten øget yderligere og kulminerede med hele 700.000 daglige COVID-19 tests i maj 2021.

I alt er der dags dato foretaget næsten 100 millioner COVID-19 test i Danmark.

Relativt få videnskabelige studier på tværs af lande belyser, hvor effektivt massetests egentligt er. Det har vi forsøgt. Svaret er umiddelbart ikke opløftende for den danske strategi.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Overraskende resultat

Hvad har vi fået ud af de mange millioner tests? Vi har set på offentlige data for tests og hospitalsindlæggelser. Vi har præsenteret og diskuteret resultaterne i et videnskabeligt studie.

Vores forventning var, at øger man antallet af test, vil man finde flere COVID-19-smittede. Derved kan man bryde smittekæder ved restriktive tiltag som karantæne, der så leder til, at antallet af hospitalsindlæggelser falder.

Vi forventede altså en negativ korrelation: Flere test giver færre hospitalsindlæggelser.

Den fandt vi ikke. Antallet af tests påvirker tilsyneladende ikke antallet af hospitalsindlæggelser.

Vi kan heller ikke se, at de mange tests påvirker positivprocenten (et mål for, hvor meget smitte, der er i samfundet).

Vi undersøgte tre perioder

Da det er klart, at restriktioner og genåbning tillige påvirker antallet af hospitalsindlæggelser (jo mere åbent et samfund, desto højere smitte), identificerede vi tre perioder, hvor der skete forholdsvis få ændringer i restriktioner:

1. periode (27. maj 2020 til 6. december 2020): Det danske samfund var åbent med relativt få ændringer i restriktioner, bortset fra at ansigtsmasker blev indført i offentlig transport 22. august og i indendørs faciliteter med offentlig adgang 29. oktober.

I løbet af denne fase steg testningen fra 14.781 tests/dag til 69.215 test/dag (figur 1).

Figur 1: Antallet af indlæggelser er angivet med sorte punkter og linje (venstre y-akse). Antallet af test er angivet med blå punkter og linje (højre y-akse). Periode: 27.5.2020-6.12.2020. (Figur: Forfatterne)

2. periode (11. december 2020 til 28. februar 2021): Vinter-nedlukning med strenge restriktioner [21].

Hospitalsindlæggelser toppede med 210 indlagte 28. december 2020, og testning steg fra 102.431 tests/dag til 143.001 test/dag (figur 2).

Vaccinationer startede 27. december, dog var kun 7,3 procent af befolkningen vaccineret ved periodens udgang.

Figur 2: Antallet af indlæggelser er angivet med sorte punkter og linje (venstre y-akse). Antallet af test er angivet med blå punkter og linje (højre y-akse). Periode: 11.12.2020-28.2.2020. (Figur: Forfatterne)

3. periode (6. april 2021-21. juni 2021): Skoler, uddannelsesinstitutioner og liberale erhverv blev genåbnet.

Indkøbscentre blev genåbnet 21. april, og indendørs faciliteter såsom restauranter og museer åbnede 6. maj for gæster, der var vaccineret eller havde en negativ COVID-19-test.

Kravet om mundbind blev opgivet 14. juni. Denne periode havde den mest omfattende massetestning med et gennemsnit på hele 466.861 tests/dag (figur 3).

Ved udgangen af ​​maj var alle borgere over 65 år blevet tilbudt en COVID-19-vaccine, og 37 procent af befolkningen havde fået den første dosis. 21. juni 2021 havde 53 procent fået den første dosis.

Figur 3: Antallet af indlæggelser er angivet med sorte punkter og linje (venstre y-akse). Antallet af test er angivet med blå punkter og linje (højre y-akse). Periode: 6.4.2021-21.6.2021. (Figur: Forfatterne)

Hvad viser perioderne?

Ovenstående figurer kan imidlertid ikke stå alene. For de tre perioder var det også nødvendigt at tage højde for, at der er 2-3 ugers forsinkelse, fra en person bliver testet positiv, til der kan ses en effekt på antallet af indlæggelser.

Det skyldes, at når en person bliver testet positiv og går i karantæne, vil det forhindre smitte af den næste person. Derved bliver færre syge, og færre kommer på hospitalet.

Som vist i figur 4 var der ikke nogen åbenlys sammenhæng mellem antallet af test og hospitalsindlæggelser for nogen af de tre perioder.

Figur 4: Sammenhængen mellem antallet af indlæggelser og antallet af test for de tre undersøgte perioder. Der er indlagt to ugers forsinkelse i indlæggelser i forhold til test, for at tage højde for den tid, der går, fra at positivt testede går i isolation, til at det kan have en effekt på indlæggelsestallet. (Figur: Forfatterne)

Korrelationskoefficienten – et mål for, om test og hospitalsindlæggelser følger hinanden med en lineær sammenhæng – var da også tæt på 0.  Det vil sige, at der ikke var nogen statistisk sammenhæng mellem antallet af test og hospitalsindlæggelser for de tre grafer i figuren.

Bemærkelsesværdigt er det desuden, at både indlæggelser og tests øgedes markant under 1. periode, selvom forventningen var, at tests medvirker til at reducere indlæggelser ved at begrænse smitte.

Så vidt, så skidt. Vi kan ikke påvise en sammenhæng mellem antallet af tests og antallet af indlæggelser.

Det betyder ikke nødvendigvis, den ikke er der – vi kunne bare ikke finde den.

Positivprocenten faldt heller ikke

En anden ønsket effekt af massetestning er at sænke smitteniveauet i befolkningen. Fra genåbningen tirsdag 6. april 2021 til udgangen af maj blev der i gennemsnit lavet 480.324 COVID-19 test i døgnet.

Figur 5 herunder viser antallet af tests på dage, hvor antallet af tests var tæt på gennemsnittet (blå kurve) samt positivprocenten (sort kurve).

Dage med meget højt eller lavt testantal er blevet luget ud for at undgå usædvanlige forhold, der skævvrider data. Forventningen var, at massetestningen ville sænke positivprocenten hen over perioden, idet positivprocenten er et mål for den aktive smitte, man forsøger at reducere.

I stedet viser figur 5 en stort set uændret positivprocent 6. april til 31. maj.

Figur 5: Sammenhængen mellem positivprocenten (sorte punkter og linje) og antallet af test (blå punkter og linje) for den 12. april til 27. maj 2021. (Figur: Forfatterne)

Figuren viser ikke en faldende, men en ganske svagt stigende positivprocent, på trods knap en halv million daglige tests.

Basal testning frem for massetests

Vores undersøgelse tyder ikke på, at massetest i dansk sammenhæng effektivt reducerede forekomsten af ​​COVID-19, da de mange tests ikke i målbar grad sænkede antallet af indlæggelser eller positivprocenten.

Vi kan dog ikke afvise, at de mange tests har en smittedæmpende effekt, vi kan bare ikke påvise den i vores analyse.

Et vigtigt obs: Vores resultater indikerer ikke, at man ikke skal teste nogen overhovedet. De viser bare, at vi ikke kunne finde en målbar gevinst af massetests.

Basal testning af personer med symptomer og deres tætte kontakter – som man for eksempel har praktiseret i Norge – giver mening i pandemi-bekæmpelsen (se mere i faktaboksen under artiklen).

Det advokerede vi i øvrigt også for i starten af pandemien.

Massive problemer med teststrategien

Vores studie viser ikke, hvorfor vi ikke får en målbar gevinst ud af de mange millioner tests. At vi ikke kan påvise en effekt er måske en overraskelse for mange, når tests spiller så massiv en rolle i den danske corona-strategi.

Årsagen til den manglende effekt skal formentlig blandt andet findes i, at vores teststrategi mildest talt er hullet. Vi vil nu se på områder, hvor international forskning viser, at den danske teststrategi kunne være væsentligt bedre.

Først og fremmest er den danske masseteststrategi hverken systematisk eller repræsentativ. Samtidig ved vi, at mange smittede og nære kontakter bryder deres isolation.

Den manglende effekt af den danske massetestning er på den baggrund ikke overraskende – selvom vi faktisk havde forventet at finde en effekt.

Internationale studier har observeret en effekt af massetestning, når testning gennemføres systematisk af hele befolkningen med testtvang og tvungen isolation, mens testningen pågår og efter testning for de smittede.

Selv i disse tilfælde er effekten af testning dog kun kortvarig: I Slovakiet testede de hele befolkningen i nogle af landets regioner på to dage.

Det sænkede antallet af infektioner med 25-30 procent med maksimal effekt to uger efter interventionen, hvorefter effekten forsvandt.

I Danmark har man ikke fulgt op på testning med tvungen karantæne. Fra Hope-projektet ved vi, at 15 procent af dem, der er testet positiv, og 46 procent af de nære kontakter ikke isolerer sig.

Vi mangler den nødvendige adskillelse

I juni 2021 var alle danskere over fem år i snit blevet testet 11 gange, mens 900.000, svarende til 16 procent af befolkningen, slet ikke blev testet for COVID-19.

Et studie fra Schweiz fandt, at det er nødvendigt at holde de testede adskilt fra de ikke-testede. Ellers forsvinder effekten af testning.

I Danmark har vi dagligt testet op til 10 procent af befolkningen. De testede personer gik direkte fra testcenteret ud blandt de 90 procent ikke-testede, og så forsvinder effekten af testning.

Desuden viste de slovakiske resultater, at effekten af ​​massiv testning var begrænset til regioner med høj COVID-19 smitte, hvorimod testning ikke så ud til at have en effekt i regioner med lav smitte.

Det aktuelle smitteniveau kan anslås ud fra positivprocenten. I Danmark var smitteniveauet under massetestningen i april til juni 2021 halvt så højt som i den slovakiske testning.

Vi fanger mange, der gav smitten videre for en uge siden

Det problematiske ved den usystematiske testning bliver understreget af, at i Danmark er det kun  50 procent af de PCR-positive, der samtidig er lyntestpositive.

Hvis alle de PCR-positive var smitsomme, ville næsten 80 procent også være positive i en lyntest. Vi ved nemlig, at hvis man er sent i en COVID-19 infektion, hvor man ikke er smitsom, så er PCR-testen positiv, mens lyntesten er negativ.

De danske tal betyder, at op mod 40 procent af de PCR-positive er langt henne i COVID-19 infektionen, hvor de ikke smitter mere.

Det er en slags falsk positiv, der ikke behøver at gå i isolation, og hvor det således samtidig er for sent at smitteopspore.

En smittet persons kontakter kan derved være udsat for smitte for over en uge siden, og smittekæden kan derfor være for lang til at kunne spores præcist, særligt når man forsøger at gå to led tilbage.

Kinas strategi virker, men er for ekstrem til os

For at få en god effekt skal massetestning være koncentreret og omfattende efterfulgt af obligatorisk karantæne.

I den kinesiske havneby Qingdao opdagede man i oktober 2020 tre COVID-19-tilfælde i Qingdao efter to måneder helt uden positive prøver.

For at begrænse udbruddet fulgte en komplet lockdown og massetest af 10,9 millioner individer på kun fem dage, efterfulgt af obligatorisk karantæne i et centraliseret, kontrolleret anlæg.

Den hurtige og omfattende testning forhindrede, at testede personer blev blandet med utestede personer. Desuden eliminerede obligatorisk og overvåget karantæne risikoen ved, at frivillig selvisolation ikke blev overholdt.

I Danmark er der hverken politisk og samfundsmæssig opbakning til sådanne ekstreme foranstaltninger.

Derfor ser massetest i dansk kontekst ikke ud til at være et effektivt middel til at bekæmpe COVID-19-pandemien.

 
Derfor mener vi, at effekten ved massetests er overvurderet

Massetests har været en del af Danmarks strategi næsten hele pandemien. Det har, ifølge Statens Serum Institut, været et vigtigt element i forhold til at bevare epidemikontrollen.

I teorien burde påvisning af COVID-19-positive ved massetest og efterfølgende karantæne for de smittede også hjælpe med at bryde infektionskæderne og reducere corona-smitten.

En teoretisk beregning af tre forskere fra Roskilde Universitets PandemiX-gruppe – Lone Simonsen, Viggo Andreasen og Rasmus K. Pedersen – nåede her på Forskerzonen frem til, at det danske massetestprogram i foråret 2021 fjernede 25 procent af de corona-smittede hver dag.

Denne konklusion hviler på en vigtig antagelse, vi ikke finder belæg for. Antagelsen lød:

Havde Danmark udelukkende testet symptomatiske og tætte kontakter (basal testning), ville der være fundet cirka 200 COVID-19 positive med 30.000 tests om dagen (se figur 1, s. 4).

Norge kørte netop den strategi (basal testning frem for massetest). De lavede 16.000-27.000 test per døgn i samme periode og fandt i gennemsnit 550 COVID-19 positive per dag.

Antagelsen om, at 30.000 tests per dag kun ville påvise 200 positive, virker derfor til at være en stor undervurdering.

Massetests bidrager med forsvindende lidt

Hvis vi antager, at de danske og norske sundhedsmyndigheder finder samme antal ved samme strategi, ville basal testning med 30.000 tests i Danmark snarere have identificeret et sted mellem 550 og 800 COVID-19-tilfælde om dagen.

Hvis dette resultat sættes ind i den teoretiske beregning, kommer man frem til, at massetest i løbet af foråret 2021 fandt omkring 10 procent og ikke 25 procent af de COVID-19 smittede personer.

Fra Hope-projektet ved vi samtidig, at kun 85 procent af de smittede og 54 procent af de nære kontakter kom i isolation og dermed ikke kunne smitte videre.

En teoretisk effekt på 10 procent af massetestning i Danmark er af en størrelse, der næppe kan observeres i de målte data for epidemien i Danmark, hvilket vi da heller ikke kunne.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk