Forsker: Corona-vacciner er ikke nok uden bedre ventilation og sundhedsvæsen
KOMMENTAR: Investeringer i bedre udluftning på skoler og arbejdspladser kan være med til at afværge yderligere økonomisk krise, skriver forsker.
COVID-19 corona verdensøkonomi BNP nedlukning CO2-udledning luftfartsindustri elektricitet energi klimaforandringer forurening fossile brændstoffer risiko klima vaccine behandling

Selvom boostervacciner kan levere en mere holdbar beskyttelse mod smitte, hvilket virker mere og mere sandsynligt, er der ingen garanti for, at det er nok til at stoppe den seneste Omikron-variant. (Foto: Mat Napo/Unsplash)

Selvom boostervacciner kan levere en mere holdbar beskyttelse mod smitte, hvilket virker mere og mere sandsynligt, er der ingen garanti for, at det er nok til at stoppe den seneste Omikron-variant. (Foto: Mat Napo/Unsplash)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

En høj vaccinedækning er grundlaget for enhver pandemipolitik, men der er stadig behov for yderligere beskyttelse. 

Fra et økonomisk perspektiv kommer denne beskyttelse fra større investeringer, selvfølgelig i sundhedsvæsnet, men også i luftkvalitet, som ser ud til at være et afgørende supplement til vacciner og mundbind.

Ser vi på det europæiske kontinents udvikling i det sene efterår 2021, lader det til, at vaccinesommerens relative ro er forbi. Vaccinerne virker rigtigt godt, men de er ikke en mirakelkur.

Østrig er et smertefuldt eksempel. Her er vaccinationsdækningen lav i bjergområderne (63 procent af den samlede befolkning), men noget højere omkring Wien (70 procent). 

Alt imens lægerne i Salzburgs landdistrikter traf beslutninger om liv og død i midten af november, løb situationen også løbsk i Wien. Det kulminerede med et nationalt lockdown, som lignede den, vi så i 2020.

Beskytter os mod indlæggelse og alvorlig sygdom

Det er der en rimelig enkel årsag til. Vaccinerne beskytter os mod indlæggelse og alvorlig sygdom (se grafen nedenfor), men i mindre grad mod smitte for hver måned, der går. Deraf det internationale udtryk 'vaccine waning' (aftagende vaccine).

Som følge kan virussen stadig cirkulere steder med høj vaccinedækning, og derfor kan presset på hospitalerne stige lynhurtigt, da vaccinerede personer stadig har en lille risiko for at ende med at blive indlagt. 

COVID-19 corona verdensøkonomi BNP nedlukning CO2-udledning luftfartsindustri elektricitet energi klimaforandringer forurening fossile brændstoffer risiko klima vaccine behandling

7-dages glidende gennemsnit. På grund af begrænset testning er antallet af bekræftede tilfælde lavere end det sande antal infektioner. (Graf: John Hopkins CSSE COVID-data/Our World in Data)

En lille procentdel af en meget stor gruppe er alt, der skal til.

Det er en betændt situation, som ville have været meget mere eksplosiv uden vaccinerne, og det kan vi være taknemmelige for, men den viser begrænsningerne ved en strategi, der udelukkende er baseret på vaccination. 

Det gælder for Vesteuropa, men også for Storbritannien, hvor COVID-tallene har stabiliseret sig på et ubehageligt højt niveau, og hvor de igen er på vej op.

COVID-19 corona verdensøkonomi BNP nedlukning CO2-udledning luftfartsindustri elektricitet energi klimaforandringer forurening fossile brændstoffer risiko klima vaccine behandling

Som følge af begrænset testning og udfordringer med at tilskrive dødsårsagen kan bekræftede dødsfald være lavere end det sande antal dødsfald. (Graf: John Hopkins CSSE COVID-data/Our World in Data)

Enorme samfundsmæssige og økonomiske omkostninger

Men nok så vigtigt er, at selvom boostervacciner kan levere en mere holdbar beskyttelse mod smitte, hvilket virker mere og mere sandsynligt, er der ingen garanti er for, at det også gælder for den seneste Omikron-variant. 

I bedste fald tager det 100 dage at justere vaccinerne til nye varianter.

I lyset af denne usikkerhed og for at minimere risikoen for yderligere nedlukninger, med enorme samfundsmæssige og økonomiske omkostninger som følge, kan det ikke skade at have en bredere og mere langsigtet strategi, i takt med at vi bevæger os fra pandemisk til endemisk fase (den normale cirkulation af en virus, om eksempelvis influenza).

Covid-19: How to fix the economy. (Video: YouTube/The Economist)

Større indsats: Hvad bør vi gøre?

Så hvad bør vi gøre? Udover at sikre at det tredje stik når så mange arme som muligt, kan vi først og fremmest booste selve sundhedsvæsenet. 

Krisen risikerer at vare i årevis, og vi ved ikke, hvilke andre kriser der venter forude, så det kan ses som en uundværlig forsikring.

I Holland er vaccinationsdækningen for eksempel lige så høj som i Belgien (75 procent af den samlede befolkning), men intensivafdelingens kapacitet er lavere (kun lidt lavere end i Storbritannien), hvilket delvist forklarer, hvorfor Belgien var i stand til at undgå en mere striks nedlukning sidste måned.

Et sådant sikkerhedsnet består primært af tilstrækkelig akutkapacitet, akut pleje, vaccinations- og testkapacitet, men bestemt også mere støtte til praktiserende læger og langtidspleje, da alt er forbundet med hinanden.

Da meget af det nuværende pres på sundhedssystemerne skyldes personalefravær, vil det hurtigt give pote at beskytte sundhedspersonalets mentale sundhed og give dem en lønforhøjelse. 

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

En øgning af gratis og bredt tilgængelig antigen-testning i hele Europa for generelt at øge testkapaciteten, som Storbritannien har gjort, er endnu en måde.

Alt i alt kan et boostet sundhedsvæsen ses som en produktiv investering, da det giver os en større buffer, før vi er nødsaget til at lukke skoler eller dele af økonomien.

Bedre ventilation 

Tilskud til forbedring af luftkvaliteten kunne være en anden strategi. Hvorfor ikke gøre det obligatorisk for alle store kontorbygninger og skoler samt organisere kontrol af CO2-målere i for eksempel restaurationsbranchen? 

Nu spørger du måske: Hvad har CO2-målinger med begrænsning af corona at gøre?

I mere end et år har vi vidst, at virussen også spredes gennem luften - især i lukkede rum, hvor aerosolskyen kan hobe sig op, som cigaretrøg. Så god ventilation er afgørende indendørs.

Et nyligt studie viser, at indendørs CO2-tilsyn viser sig at være en praktisk måde at mindske risikoen for smitte med Sars-CoV-2.

Bedre ventilation og luftfiltre er en logisk løsning. Luftfiltre er en overraskende billig, fleksibel og hurtig løsning, mens det er mere besværligt og dyrt at ombygge eksisterende bygninger med bedre ventilation.

Men det vil være en klar gevinst i det lange løb - studier viser, at godt ventilerede rum giver bedre læringsmiljøer og arbejdspladser. Bedre luftkvalitet betyder generelt færre luftvejssygdomme, så denne investering vil også øge vores produktivitet i løbet af mere normale tider.

Det er alle er produktive investeringer, som vi bør bruge vores resterende økonomipolitiske fleksibilitet til at finansiere. 

Fordelene vil opveje omkostningerne, som stadig er peanuts sammenlignet med den enorme statsstøtte, der er givet til virksomheder i form af tilskud og lån i løbet af pandemien, hvilket delvist understøtter 'zombievirksomheder'. 

Sidstnævnte var et nødvendigt onde; en bivirkning af at redde hele økonomien fra randen i 2020-2021. Men nu er tiden kommet til gradvist at udfase denne støtte, og investere i strategier for fremtiden.

Hjemmearbejde

Men selvom vi går efter alle disse investeringer, er vi ikke uden for fare endnu. 

For fuldt ud at eliminere lockdown-risikoen skal vi være i stand til at kunne omstille til at arbejde hjemmefra relativt hurtigt. Hvis tallene stiger over et vist niveau, kan hjemmearbejde blive normen.

Eksperter skal tage stilling til tærsklen, samt hvilke job der kvalificerer sig, men princippet er klart. Når vi nærmer os afgrunden, skal vi arbejde hjemmefra så meget som muligt. 

Selv når det forårsager effektivitetstab - hvilket langt fra er sikkert, hvis vi udvælger de rigtige job - skal arbejdsgiverne være bevidste om, at alternativet med et lockdown er meget værre.

Desværre kan vi ikke blive ved med at betale for hjemsendelsesordninger og statsstøtte, hvis noget lignende skulle ske i fremtiden.

Når fordelene ved en politik opvejer omkostningerne i ethvert tænkeligt scenarie, er der ingen grund til ikke at gøre det. Hvis politikerne ønsker at genvinde den tillid, de har mistet undervejs, gør de klogt i at bevise, at de ved, hvad der skal til.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

 

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk