Kære læser,
Her på Forskerzonen er vi ret vilde med både OL og videnskab, og vi håber, at det samme også gælder for dig. Derfor har vi allieret os med idrætsforskere fra Aalborg Universitet for at kunne lave et stort OL-tema.
I de kommende uger kan du derfor se frem til 17 artikler, der angriber OL-disciplinerne med videnskabelige briller.
Èn forsker, Lars Domino Østergaard, forsøger at besvare, hvorfor i alverden surfing, skateboarding, streetbasket og klatring pludselig er kommet på OL-programmet – med breakdance som endnu en tilføjelse i 2024.
To andre forskere går i dybden med, hvad stort set ingen OL-atlet kan komme udenom i sin træning (svaret får du i morgen kl. 11).
Grundlæggende vil vi og forskerne gerne give dig en forståelse af, hvad der skal til for at opnå succes i forskellige discipliner, hvordan atleterne træner, og hvordan videnskaben kan optimere den træning yderligere.
Vi håber, artiklerne giver dig ny og overraskende viden, der gør det endnu sjovere at følge OL.
Er du glad for både OL og videnskab? Under OL bringer vi stort set hver dag kl. 11 en artikel, der dykker ned i videnskaben bag de forskellige discipliner. Artiklerne er skrevet af idrætsforskere.
De kommer bl.a. omkring cykling, håndbold, badminton, surfing, skateboarding, vægtløftning, kajak, klatring og kuglestød.
Videnskab.dk’s Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
Vi prioriterer og redigerer indholdet uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens retningslinjer her.
Hvad har vægtløftere og balletdansere til fælles?
Har du eksempelvis undret dig over, hvorfor vi, målt per indbygger, er verdens suverænt bedste badmintonnation og de eneste, der kan tage kampen op mod asiaterne?
Det 'mirakel' forsøger Kenneth Larsen, idrætsforsker samt tidligere europamester med det danske badmintonlandshold og landstræner i badminton, at besvare.
Kigger man på listen over danske OL-deltageres fødselsdag, er der bedre chance for OL-deltagelse, hvis man er født på et bestemt tidspunkt af året.
Hvornår det er, hvorfor det er tilfældet, og hvad man eventuelt kan gøre ved det, dykker Christian Meedom Wrang ned i.
Vægtløfterne er OL's allerstærkeste og mest eksplosive atleter. Men de er meget mere end det.
Selvom man måske ikke skulle tro det, er der nemlig en egenskab, man normalt forbinder med balletdansere, som også er enormt vigtig i vægtløftning.
Hvad det er for én, skriver Mathias Vedsø Kristiansen og Ernst Albin Hansen om.
Danmarks største guldhåb hedder Emma Jørgensen
Spotter du en kuglestøder på gaden i almindeligt tøj, er det første, du tænker, måske ikke 'der går en rigtig atlet'. Kuglestøderne er OL’s 'tykke bamser' og nogle af de eneste atleter, hvor lidt ekstra kilo på sidebenene faktisk kan være en fordel.
Hvorfor dog? Hvad kræves der for at blive en god kuglestøder? Det dykker makkerparret Mathias og Ernst også ned i.
Vi skal naturligvis omkring Danmarks vel nok største guldhåb, kajakroeren Emma Jørgensen. Hvad gør hende i stand til at give konkurrenterne baghjul? Det forsøger idrætsforsker og elitetræner i kajak, Kent Kongsøre Klitgaard, at svare på i selskab med Filip Gertz Lysdal.
Vi kommer også omkring, hvordan matematik kan hjælpe klatrerne i jagten på OL-hæder, hvorvidt cykelrytterne kunne erstatte dyre energi-geler med kogte kartofler, hvorfor kreativitet er så vigtigt i sport og meget, meget mere.
Følg med på Forskerzonen, hvor vi publicerer en ny artikel stort set hver dag kl. 11 her på siden frem til og med 8. august. Du finder alle artikler i vores OL-tema her i takt med, at de bliver udgivet.
I boksen herunder finder du overskriften på samtlige artikler i temaet, så du kan sætte kryds i kalenderen, hvis der er noget, du er ekstra interesseret i.