Verdens første 'reagensglas'-baby blev født i 1978 i England efter in vitro-fertilisering (IVF eller kunstig befrugtning). En proces, hvor befrugtningen af moderens æg sker uden for kroppen. 

IVF-behandlingen er en højt specialiseret teknik, der bruges til at afhjælpe infertilitet, som er et udbredt sundhedsproblem på verdensplan.

Den kliniske definition af ufrivillig barnløshed (infertilitet) er baseret på et pars manglende evne til at opnå graviditet efter 12 måneders ubeskyttet og regelmæssigt samleje.

15 procent af par har fertilitetsproblemer

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har omkring 15 procent af alle par i den fertile alder fertilitetsproblemer.

Assisteret reproduktionsteknologi (ART) omfatter flere behandlinger og procedurer, som eksempelvis IVF, som i de fleste tilfælde giver infertile personer mulighed for at opnå en graviditet. 

Udviklingen for at forbedre ART-teknologien går hurtigt, og det er vigtigt at følge op på nye teknikker og evaluere de kort- og langsigtede sundhedseffekter hos børn født efter ART samt hos kvinder i behandling.

Stor betydning for folkesundheden

Det er hovedopgaven for vores forskningsgruppe, Committee of Nordic Assisted Reproductive Technology and Safety, CoNARTaS. 

På nuværende tidspunkt er op til 7,9 procent af børn i Europa og 5,1 procent i USA født efter ART, hvilket gør, at sundheden hos børn født efter assisteret reproduktionsteknologi er et emne med stor betydning for folkesundheden.

Forbedrede ægdyrknings- og fryseteknikker har øget antallet af børn født efter FET-behandling (Frozen Embryo Transfer, på dansk: tilbagelægning af nedfrosne og optøede, befrugtede embryoner), og FET-teknikken er stigende globalt.

Målet med vores forskningsprojekt var at undersøge, om børn født efter ART - og især efter FET - har højere risiko for at udvikle kræft i barnealderen end børn født efter oplægning af friske æg og efter spontan undfangelse.

Modstridende resultater

Tidligere forskning om sammenhængen mellem ART og kræft hos børn har vist modstridende resultater.

I vores store, populationsbaserede registerstudie fra fire nordiske lande, Danmark, Finland, Norge og Sverige, fulgte vi flere end syv millioner børn født efter spontan undfangelse.

Overordnet fandt vi ikke en øget risiko for kræft hos børn født efter ART, men en højere risiko blev observeret hos børn født efter FET end hos børn født efter oplægning af friske æg og spontan undfangelse.

Blandt 22.000 børn født efter FET udviklede 48 kræft, hvilket gav en 1,5 til 2 gange øget risiko sammenlignet med oplægning af friske æg og spontan undfangelse. 

Selvom det er et stort studie, har det forholdsvis lave antal børn med kræft effekt på analysens statistiske styrke, og derfor bør resultaterne fortolkes med forsigtighed.

Hvorfor kan FET være associeret med en højere risiko for kræft hos børn?

Det vides fortsat ikke, hvorfor FET kan være associeret med en højere risiko for kræft hos børn.

Vi ved, at børn født efter FET har en tendens til at have højere fødselsvægt sammenlignet med børn, der er født efter oplægning af friske æg samt børn, der er undfanget spontant. 

Højere fødselsvægt er kendt for at være associeret med øget risiko for udvikling af kræft hos børn. 

Yderligere er medfødte misdannelser, som findes i let øget forekomst  hos børn født efter ART, også associeret med kræft. 

En tredje foreslået hypotese er, at forandringer i miljøet kan påvirke den måde, gener fungerer i løbet af embryo- og fosterudviklingen (epigenetik). Det vil sige, at de ændrede betingelser for æg- og sædceller ved dyrkning i et laboratorium muligvis kan influere på genfunktionen.

Hvad betyder dette studie for klinikker og patienter?

For klinikkerne betyder det, at der er en del bekymringer at tage højde for i betragtning af den store stigning i FET, især 'freeze-all'-strategier uden klare medicinske indikationer.

I løbet af en 'freeze-all'-cyklus nedfryses, også kaldet kryopræserveres, alle de befrugtede æg, der opnås ved IVF-stimulering, og der finder ingen oplægning af friske æg sted.

(Kryopræservering er en teknik, hvor biologisk materiale nedfryses og opbevares på en sådan måde, at levedygtigheden opretholdes efter optøning, red.)

Bedre overblik over langsigtede risici

Ved en  'freeze-all'-behandling udføres ægoplægningen først i en senere cyklus og ikke i den cyklus, hvor kvinden har fået hormonstimulation. Dette sker primært for at undgå ovariehyperstimuleringssyndrom (OHSS), en potentielt farlig komplikation, der kan opstå efter hormonstimulationen, specielt hvis kvinden bliver gravid.

Brugen af 'freeze-all'-strategien er dog steget meget også af ikke-medicinske årsager. 

Vi argumenterer imod rutinemæssig nedfrysning af alle embryoner af logistiske og praktiske årsager. Men at Freeze-all-strategien kun anvendes ved moderat til svær risiko for OHSS.

For patienterne betyder det, at vi i dag også har et bedre overblik over langsigtede risici, som kræft, efter ART og FET, og at risiciene, selvom de er højere efter FET, på individuelt niveau stadig er meget lave.

Vi håber desuden, at vores observationer vil rette forskernes opmærksomhed mod at studere kræft hos børn i andre populationer og undersøge mulige årsager til den observerede øgede risiko.

Læs denne artikel på engelsk på vores internationale søstersite ScienceNordic.com. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.