Fertilitetsbehandling: Forskere undersøger kort- og langsigtede sundhedsrisici hos børn
Målet med forskningsprojektet har været at undersøge, om børn født med såkaldt assisteret reproduktionsteknologi har højere risiko for at udvikle kræft.
CoNARTaS assisteret reproduktion IVF FET kunstig befrugtning kultur- og fryseteknikker kræft risiko æg embryon

Målet med forskningsprojektet var at undersøge, om børn født efter ART - og især efter FET - har højere risiko for at udvikle kræft som børn end børn født efter oplægning af friske æg og spontan undfangelse. (Foto: Shutterstock)

Målet med forskningsprojektet var at undersøge, om børn født efter ART - og især efter FET - har højere risiko for at udvikle kræft som børn end børn født efter oplægning af friske æg og spontan undfangelse. (Foto: Shutterstock)

Verdens første 'reagensglas'-baby blev født i 1978 i England efter in vitro-fertilisering (IVF eller kunstig befrugtning). En proces, hvor befrugtningen af moderens æg sker uden for kroppen. 

IVF-behandlingen er en højt specialiseret teknik, der bruges til at afhjælpe infertilitet, som er et udbredt sundhedsproblem på verdensplan.

Den kliniske definition af ufrivillig barnløshed (infertilitet) er baseret på et pars manglende evne til at opnå graviditet efter 12 måneders ubeskyttet og regelmæssigt samleje.

15 procent af par har fertilitetsproblemer

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har omkring 15 procent af alle par i den fertile alder fertilitetsproblemer.

Assisteret reproduktionsteknologi (ART) omfatter flere behandlinger og procedurer, som eksempelvis IVF, som i de fleste tilfælde giver infertile personer mulighed for at opnå en graviditet. 

Udviklingen for at forbedre ART-teknologien går hurtigt, og det er vigtigt at følge op på nye teknikker og evaluere de kort- og langsigtede sundhedseffekter hos børn født efter ART samt hos kvinder i behandling.

Fakta
Om Forskerzonen

 

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet,  Syddansk Universitet & Region H.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Stor betydning for folkesundheden

Det er hovedopgaven for vores forskningsgruppe, Committee of Nordic Assisted Reproductive Technology and Safety, CoNARTaS

På nuværende tidspunkt er op til 7,9 procent af børn i Europa og 5,1 procent i USA født efter ART, hvilket gør, at sundheden hos børn født efter assisteret reproduktionsteknologi er et emne med stor betydning for folkesundheden.

Forbedrede ægdyrknings- og fryseteknikker har øget antallet af børn født efter FET-behandling (Frozen Embryo Transfer, på dansk: tilbagelægning af nedfrosne og optøede, befrugtede embryoner), og FET-teknikken er stigende globalt.

Målet med vores forskningsprojekt var at undersøge, om børn født efter ART - og især efter FET - har højere risiko for at udvikle kræft i barnealderen end børn født efter oplægning af friske æg og efter spontan undfangelse.

Modstridende resultater

Tidligere forskning om sammenhængen mellem ART og kræft hos børn har vist modstridende resultater.

I vores store, populationsbaserede registerstudie fra fire nordiske lande, Danmark, Finland, Norge og Sverige, fulgte vi flere end syv millioner børn født efter spontan undfangelse.

Overordnet fandt vi ikke en øget risiko for kræft hos børn født efter ART, men en højere risiko blev observeret hos børn født efter FET end hos børn født efter oplægning af friske æg og spontan undfangelse.

Blandt 22.000 børn født efter FET udviklede 48 kræft, hvilket gav en 1,5 til 2 gange øget risiko sammenlignet med oplægning af friske æg og spontan undfangelse. 

Selvom det er et stort studie, har det forholdsvis lave antal børn med kræft effekt på analysens statistiske styrke, og derfor bør resultaterne fortolkes med forsigtighed.

Hvorfor kan FET være associeret med en højere risiko for kræft hos børn?

Hvad er ART?

 

Assisterede reproduktionsteknologier (ART) er behandlinger eller procedurer, der omfatter både håndtering af menneskelige æg og sædceller eller embryoner uden for kroppen med det formål at opnå en graviditet.

ART er eksempelvis: IVF, intracytoplasmatisk sædinjektion, frossen embryooverførsel.

Det vides fortsat ikke, hvorfor FET kan være associeret med en højere risiko for kræft hos børn.

Vi ved, at børn født efter FET har en tendens til at have højere fødselsvægt sammenlignet med børn, der er født efter oplægning af friske æg samt børn, der er undfanget spontant. 

Højere fødselsvægt er kendt for at være associeret med øget risiko for udvikling af kræft hos børn. 

Yderligere er medfødte misdannelser, som findes i let øget forekomst  hos børn født efter ART, også associeret med kræft. 

En tredje foreslået hypotese er, at forandringer i miljøet kan påvirke den måde, gener fungerer i løbet af embryo- og fosterudviklingen (epigenetik). Det vil sige, at de ændrede betingelser for æg- og sædceller ved dyrkning i et laboratorium muligvis kan influere på genfunktionen.

Hvad betyder dette studie for klinikker og patienter?

For klinikkerne betyder det, at der er en del bekymringer at tage højde for i betragtning af den store stigning i FET, især 'freeze-all'-strategier uden klare medicinske indikationer.

I løbet af en 'freeze-all'-cyklus nedfryses, også kaldet kryopræserveres, alle de befrugtede æg, der opnås ved IVF-stimulering, og der finder ingen oplægning af friske æg sted.

(Kryopræservering er en teknik, hvor biologisk materiale nedfryses og opbevares på en sådan måde, at levedygtigheden opretholdes efter optøning, red.)

Bedre overblik over langsigtede risici

Ved en  'freeze-all'-behandling udføres ægoplægningen først i en senere cyklus og ikke i den cyklus, hvor kvinden har fået hormonstimulation. Dette sker primært for at undgå ovariehyperstimuleringssyndrom (OHSS), en potentielt farlig komplikation, der kan opstå efter hormonstimulationen, specielt hvis kvinden bliver gravid.

Brugen af 'freeze-all'-strategien er dog steget meget også af ikke-medicinske årsager. 

Vi argumenterer imod rutinemæssig nedfrysning af alle embryoner af logistiske og praktiske årsager. Men at Freeze-all-strategien kun anvendes ved moderat til svær risiko for OHSS.

For patienterne betyder det, at vi i dag også har et bedre overblik over langsigtede risici, som kræft, efter ART og FET, og at risiciene, selvom de er højere efter FET, på individuelt niveau stadig er meget lave.

Vi håber desuden, at vores observationer vil rette forskernes opmærksomhed mod at studere kræft hos børn i andre populationer og undersøge mulige årsager til den observerede øgede risiko.

Læs denne artikel på engelsk på vores internationale søstersite ScienceNordic.com. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk