Fædre og mødre søges: Hjælp forskerne med at forstå, hvordan det er at være på barsel
Ny lovgivning giver mere øremærket barsel til fædre, men vil det få mændene til at tage mere barsel? Og hvordan påvirker den nye lov danske familier?
En mand har sin baby på maven i en bæresele. Ved siden af står en barnevogn fyldt med indkøb

Er du nybagt far eller mor eller på vej til at blive det? Så kan du hjælpe forskerne med at blive klogere på, hvordan det er være på barsel anno 2022. (Foto: Privatfoto)

Er du nybagt far eller mor eller på vej til at blive det? Så kan du hjælpe forskerne med at blive klogere på, hvordan det er være på barsel anno 2022. (Foto: Privatfoto)

Danmark har en usædvanlig historie, hvad angår barsel til fædre.

Fra midt 90’erne og frem til i dag har de fleste OECD-lande, inklusive Danmark, introduceret barsel målrettet til fædre.

I 2002 bevægede Danmark sig mod strømmen og blev det eneste OECD-land, der reducerede, hvor meget barsel der er øremærket til fædre.

Dermed gjorde vi op med de to ugers ’fædrekvote’, som blev introduceret i 1998.

I august 2022 foretog Danmark en lovændring, som vendte beslutningen fra 2002 på hovedet.

Nu får danske fædre i stedet 11 ugers øremærket barsel i alt.

Denne ændring gør Danmarks lovgivning i overensstemmelse med EU-direktiverne for fædres barsel.

Men hvad betyder den ændring for danske familier? Hvordan er det at blive forælder i Danmark i 2022? Hvordan er din søvn, dit helbred og dit humør?

Det vil vi gerne undersøge – og vi har brug for din hjælp.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet og Region Hovedstaden.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Vi ved meget om mødre og meget mindre om fædre

Over hele verden tager mødre i gennemsnit mere barsel end fædre. Tilsvarende er mødre typisk også hovedansvarlige for at opdrage barnet.

Det er måske derfor ikke så overraskende, at det meste forskning på området har fokuseret på mødre – eksempelvis deres fysiske og psykologiske helbred, og hvordan de interagerer med deres barn.

Der er derfor meget, vi ikke ved om det at være forælder, da fædre ganske enkelt sjældent er inkluderet i de videnskabelige undersøgelser.  

Manglen på forskning på fædre er førhen blevet beskrevet som ’forunderlig’, og fædre bliver ofte ’ignoreret’ i undersøgelser om børns udvikling.

Meget af det, vi ved om det at være far, er information, der er blevet opsamlet indirekte ved at spørge fædrenes partner eller deres børn.

Det vil vi gerne lave om på. Vi vil gerne høre fra både mødre og fædre, så begge forældres oplevelse kan blive afdækket i forskningen (læs mere om hvordan nedenfor).

At få fædre til at deltage i denne slags forskningsprojekter er essentielt af flere årsager.

For det første er halvdelen af forældre mænd, og det at blive forælder giver nye kognitive, fysiske og emotionelle udfordringer.

Der er endda nye studier, der antyder, at det at blive far kan have en effekt på omfanget af ens kortikale områder i hjernen.

For det andet påvirker fædre selvfølgelig børns udvikling – også uafhængigt af mødrenes påvirkning.

Endelig, når vi ændrer loven til 11 ugers øremærket barsel til far, påvirker det hele familien. Den effekt vil vi gerne forstå.

Mænd: »Vi bliver ikke spurgt«

Mænd er generelt mindre tilbøjelige til at være med som forsøgspersoner i samfunds- og sundhedsvidenskabelige undersøgelser.

Typisk deltager færre mænd end kvinder i online spørgeskemaer, og mænd mangler derfor ofte i forskning relateret til helbred og i særdeleshed, hvad angår psykisk helbred.

Videnskabelige undersøgelser af forældre inkluderer sjældent fædre, eksempelvis fordi de ikke er interesserede i forskningen eller er sværere at komme i kontakt med.

Men den vigtigste grund, hvis man spørger fædrene, er faktisk, at de slet ikke bliver spurgt. 

I en undersøgelse fra 2018 med 300 adspurgte fædre svarede majoriteten (~80 procent), at de er underrepræsenterede i forskning, fordi de ikke bliver spurgt om at deltage i studierne.

Det er netop denne tendens, vi gerne vil være med til at bryde. Hvis du, eller nogen du kender, netop er blevet forælder, så læs endelig videre for at høre om, hvordan du kan være med.

Sammenligner før og efter lovændringen

Vores undersøgelse vedrørende nye forældres velbefindende, søvn og adfærd skal give et indblik i oplevelsen af de første måneder af at blive forældre.

En del af vores studie vil sammenligne gruppen, der blev forældre før lovændringen med gruppen, der blev forældre efter lovændringen.

Derved vil vores analyse kunne estimere, hvad effekten af lovændringen har været. Siden vi startede projektet for to måneder siden, har vi hørt fra over 375 forældre.

Men selv om vi aktivt har søgt fædre, er det klare flertal af vores forsøgspersoner foreløbig mødre (70 procent).

Som sagt er vores hensigt at høre fra både mødre og fædre, så vi kan forstå, hvad det vil sige at være forældre i Danmark i 2022.

Vi håber derfor på at få en mere ligelig fordeling mellem mænd og kvinder.

Hjælp os med at hjælpe dig

Vi ved allerede en del om, hvad det vil sige at blive mor, men meget lidt om, hvad det vil sige at blive far – og vi ved endnu mindre om, hvordan den nye lovændring kommer til at indvirke på familier i Danmark i 2022 og frem.

Skal vi forstå lovændringens effekt, er det vigtigt at få indsigt fra hele familien.

Vi vil gerne indsamle data om oplevelser fra bade fædre og mødres perspektiv, så vi kan understøtte familier med uddannelse og træning i fremtiden.

Hvem kan være med?

Vi vil meget gerne høre fra forældre, der bor i Danmark og har en baby på 4 til 20 uger. Hvis du ikke har født endnu, eller din baby er for ung, vil vi stadig meget gerne høre fra dig.

I den forbindelse kan du skrive dig op som interesseret her.

Ved at skrive dig op, kan vi forklare mere om studiet over telefonen senere i dit forløb og forhåbentlig også få dig inkluderet i vores undersøgelse.

Hovedkriterierne for at være med er:

  • Du er en del af et par, bestående af en mor og en far, som bor sammen
  • Du har et nyfødt barn, der er mellem 4 og 20 uger gammelt
  • Moderen til barnet er på barsel nu

Sådan foregår det i praksis

I vores projekt søger vi både førstegangsforældre og forældre til nummer 2, 3 eller flere.

Til førstegangsforældrene har vi en smartphone-undersøgelse.

Ved hjælp af en app kan vi indsamle data om, hvordan din hverdag ser ud, mens du eller din partner er på barsel.

Vi vil derudover også bede dig udfylde et spørgeskema, før du går videre til at bruge appen.

Vi vil meget gerne kunne følge med dig og din partner i en uge, mens hver af jer tager barsel (gerne hvor I tager barsel alene, hvis det er muligt).

I løbet af denne uge vil vores app indsamle data fra din telefon, og spørge dig om korte spørgsmål i løbet af dagen.

En detaljeret gennemgang af studiet er tilgængeligt her (der er en mindre økonomisk kompensation for din deltagelse).

Hvis du ikke er førstegangsforælder, har vi et spørgeskema, som vi meget gerne vil have dig til at udfylde.

Spørgeskemaet er designet til at være så kort som muligt, mens det stadig giver os vigtig information om, hvad det vil sige at være forælder i Danmark lige nu.

Undersøgelsen afdækker blandt andet dit humør, din søvn og dit overordnede helbred. Det tager kun et kvarter at udfylde spørgeskemaet og kan gøres fra sofaen.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk