Søndag 6. marts var vi flere, der chokeret kunne se til, mens Brøndbys Kevin Mensah pådrog sig et uhyggeligt vrid i knæet i Superliga-kampen mod Silkeborg.

Uheldet viste sig at være en skade på det forreste korsbånd. Samme skade i samme knæ, som Mensah tidligere er blevet opereret for – en mareridtsskade for en professionel fodboldspiller.

Det har senere vist sig, at Mensah og resten af Brøndby-holdet spillede i fodboldstøvler, der slet ikke er beregnet til det underlag, der spilles på i Silkeborg – nemlig kunstgræs. 

Kunne Mensahs skade i virkeligheden have været undgået, hvis han og holdkammeraterne havde spillet i de ’rigtige’ fodboldstøvler? 

Jeg arbejder på Danmarks Tekniske Universitet, hvor jeg helt specifikt forsker i kontaktmekanismen mellem sko og underlag, for i sidste ende (forhåbentligt) at minimere antallet af idrætsskader og arbejdsulykker.

Spørgsmålet omkring Mensahs skade og den ikke uvæsentlige forskel, der er på fodboldstøvler – og hvordan du vælger den rette – dykker jeg ned i her.

Fodboldstøvler designes til forskellige underlag

Der er ved første øjekast umiddelbart ikke meget forskel på fodboldstøvlerne på billederne herunder. 

Mærket og modellen er da også ens. De vejer det samme (205 gram). Men der er alligevel en helt central forskel på de to fodboldstøvler – knopsystemet under sålen.

Under sålen ser man nemlig, at knoppernes udseende, antal og placering er forskellig. Det er deres funktion også.

To fodboldstøvler af samme mærke og model – men designet til vidt forskellige underlag. (Foto: Mathias Strømfeldt)

Støvlen til venstre er en helt normal fodboldstøvle, en såkaldt FG (’firm ground’) beregnet til almindelige fodboldbaner af græs. 

Fodboldstøvlen til højre derimod er en AG-støvle (’artificial grass’), altså en fodboldstøvle lavet specifikt til kunstgræs. 

Lille forskel, stor effekt

Selvom forskellen mellem de to støvler måske ikke synes stor, er effekten heraf enorm. 

Kunstgræs-støvler er designet specifikt til lettere at kunne rotere mod underlaget. Det betyder helt konkret, at støvlen ikke ’låser sig fast’ til underlaget. 

Bliver man eksempelvis tacklet hårdt af en modstander, kan støvlen altså lettere slippe underlaget, så man ikke får et vrid i anklen eller i knæet – og en potentielt alvorlig skade.

I en mekanisk test af fodboldstøvler og underlag på tværs af mærker og modeller fandt man, at fodboldstøvler til almindeligt græs i gennemsnit har 40 procent bedre evne til at modstå rotation mod græsunderlaget end støvler, der er beregnet til kunstgræs. 

Altså skal der en 40 procent større kraftpåvirkning til for at rotere en almindelig fodboldstøvle mod underlaget, sammenlignet med en model til kunstgræs. 

Det betyder, at en almindelig fodboldstøvle principielt kan levere en 40 procent større roterende kraftpåvirkning fra underlaget tilbage – op i benet. 

Mange fodboldspillere vælger forkert

Vi ved fra billeder fra kampen søndag 6. marts, at størstedelen (inkl. flere Silkeborg-spillere) spillede i normale fodboldstøvler beregnet til almindeligt græs – også selvom det ikke længere er en nyhed, at man både i Farum og Silkeborg spiller på kunstgræs.

De samme observationer gør sig gældende, hvis man gennemgår billeder fra kampe i Farum og Silkeborg: Størstedelen af spillerne på banen spiller simpelthen i normale græsstøvler på kunstgræs.

Det tyder altså på, at mange professionelle fodboldspillere ikke er opmærksomme på, hvor vigtigt valget af de rigtige fodboldstøvler er for at mindske risikoen for fatale skader, der i værste fald kan ødelægge deres karrierer.

Desto højere friktion, desto flere skader

Kunstgræsbaner er meget mere holdbare end almindelige græsbaner. Det betyder, at græsset ikke på samme måde går i stykker, som en almindelig græsplæne gør det, når belastningen bliver for stor.

Det betyder derfor også, at man kan stå ekstra godt fast på en kunstgræsbane. 

Vi ved, at der indiskutabelt, på tværs af idrætsgrene opstår flere idrætsskader, når friktionen, som er modstanden mod at glide mod underlaget, er høj. 

Den viden har vi blandt andet fra et stort canadisk studie, hvor man fulgte 555 high school-sportsudøvere i tre år og hele tiden vidste, hvilke støvler de spillede amerikansk fodbold i. 

Den gruppe af sportsudøvere, som bar de støvler, der stod bedst fast mod underlaget, fik næsten fem gange så mange skader i benene som den gruppe, hvis støvler stod mindst fast. 

Vi ved det også fra et stort norsk håndboldstudie, hvor man undersøgte skridsikkerheden af gulvet i de forskellige håndboldhaller. 

Resultatet var klart: I de haller hvor gulvet var særligt skridsikkert, opstod der flere end dobbelt så mange korsbåndsskader end i de haller, hvor man spillede på normalt trægulv. 

Det førte heldigvis til en ændring, og i dag må gulvet ikke længere være så ’klistret’, som det var dengang.

Generelt ser man også flere led- og ledbåndsskader (herunder korsbåndsskader), hvis banerne er tørre, end når de er våde, i lande hvor der er store forskelle i vejret. 

I tennis ser man også mange flere skader på hardcourt sammenlignet med grusbaner.

Kunne Kevin Mensah have undgået sin skade?

Selvom vi ved, at Mensah spillede i forkerte fodboldstøvler den dag, han ulykkeligvis rev sit forreste korsbånd over mod Silkeborg, er det langtfra sikkert, at de rigtige kunstgræsstøvler havde reddet ham. 

Vi ved med andre ord ikke, om der er en direkte årsagssammenhæng (kausalitet) mellem valget af fodboldstøvler, og om man pådrager sig en korsbåndsskade. 

Det kommer vi desværre aldrig til at vide, da vi naturligvis ikke kan gentage situationen med Kevin Mensah, hvor han har den rigtige type fodboldstøvle på. 

Derudover ville det også være etisk uforsvarligt, og at spille hasard med sportsudøveres ve og vel, hvis vi skulle lave et klinisk lodtrækningsforsøg, der gentager situationen fra i søndags. 

Vi kan altså ikke bede halvdelen om at spille i normale fodboldstøvler til almindeligt græs, når vi allerede har den forhåndsviden; at disse støvler øger belastningen på fod, ankler og knæ – og dermed sandsynligvis øger risikoen for, at en korsbåndsskade opstår.

Men vi ved nok til at træffe et ansvarligt valg

Vi ved heller ikke fra kliniske lodtrækningsstudier, at vinterdæk og sikkerhedsseler redder liv og førlighed. 

Nej, vores viden og opfattelse af vinterdæk og sikkerhedsseler beror på producenters ’knowhow’, data fra forsikringsselskaber og mekaniske laboratorieforsøg – altså hvor hurtigt kan bilen bremse, hvor hurtigt kan den dreje uden at skride ud og basale kollisionstest. 

Det er samme niveau af viden, vi har omkring brug af korrekte fodboldstøvler på kunstgræs. 

Denne information er langt fra ny. 

FIFA og den engelske fodboldorganisation, FA, har længe kraftigt anbefalet, at man ikke bruger ’almindelige’ fodboldstøvler på kunstgræs – for netop at undgå unødige idrætsskader. 

Dette er ekstra vigtigt for fodboldspillere, der ligesom Mensah render rundt med en tidligere korsbåndsskade.

Det handler i sidste ende om risikominimering.

På samme måde som vi troligt bruger sikkerhedsselen eller skifter til vinterdæk, selvom vi ikke forventer en ulykke, har vi et ansvar for, at såvel vores børn, unge som professionelle fodboldspillere bruger de rigtige støvler, når de spiller fodbold på kunstgræs. 

I videoen her kan du se situationen, hvor Mensah kom til skade, og Filip Gertz Lysdal udtale sig om forebyggelse og rotation på underlaget i forskellige støvler.