Er reinfektion med corona mildere end første omgang smitte, og styrker det immuniteten?
Folk, der er smittet for anden eller tredje gang, tegner sig på nuværende tidspunkt for omkring 5 procent af alle infektioner i Danmark.
COVID-19 corona sygdom reinfektion smitte bakterier RNA DNA virale protein genetisk vilde dyr får antistoffer epidemi pandemi udbredelse udbrud global spredning vaccine behandling

Sat på en spids ser reinfektion bestemt ud til at være mindre alvorlig, men om den anden infektion ender med at være mindre alvorlig end den første, kan afhænge af, hvornår man bliver smittet. (Foto: Vladyslav Tobolenko/Unsplash)

Sat på en spids ser reinfektion bestemt ud til at være mindre alvorlig, men om den anden infektion ender med at være mindre alvorlig end den første, kan afhænge af, hvornår man bliver smittet. (Foto: Vladyslav Tobolenko/Unsplash)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Tidligt i pandemien stod det klart, at det var muligt at bliver inficeret eller smittet med den samme coronavirus flere gange - såkaldt reinfektion.

Én af de første rapporterede reinfektioner var hos en 33-årig mand fra Hong Kong. 

Hans første infektion blev diagnosticeret den 26. marts 2020, og den anden infektion, med en genetisk distinkt virus, blev diagnosticeret 142 dage senere.

Siden da er rapporteringer om reinfektion blevet almindelige, især efter fremkomsten af ​​Omikron-varianten. 

Tidlig forskning fra Sydafrika (publiceret på onlineplatformen medRxiv og stadig i preprint, så forskningen er endnu ikke er godkendt til udgivelse eller har gennemgået peer-review) indikerer, at risikoen for reinfektion steg hurtigt og markant, efter Omikron-varianten dukkede op.

Immunforsvaret kan ikke længere afværge infektion

Så hvorfor er antallet reinfektioner stigende? Det enkle svar er, fordi vores immunitet i mange tilfælde ikke længere kan afværge infektion. 

Det kan skyldes en ny viral variant som Omikron, der som følge af mutationer er mindre genkendelig for immunsystemet, hvilket betyder, at virussen undviger tidligere immunitet. 

Eller det kan skyldes, at vores immunitet er aftaget, siden vi sidst blev smittet eller vaccineret. 

Vi ved, at det er et særligt problem med COVID-immunitet - og derfor er der behov for booster-stik. Som jeg tidligere har gjort rede for, trænger coronavirus næsten altid ind i menneskekroppen via næse og hals. 

Immunitet i slimhinderne i disse områder har en tendens til at være relativt kortvarig sammenlignet med systemisk immunitet i hele kroppen. 

Det kan forklare, hvorfor beskyttelse mod alvorlig sygdom, normalt forankret i lungerne, varer længere end beskyttelse mod infektion.

Hvor hyppig er reinfektion?

Storbritannien er for nylig begyndt at publicere data om reninfektioner på de britiske myndigheders fælles officielle hjemmeside (læs om Danmark i faktaboksen herunder). 

Reinfektioner i Danmark

En reinfektion defineres i Danmark som et smittetilfælde, hvor den inficerede bliver konstateret smittet med coronavirus mere end 60 dage efter sidste infektion.

Per 15. februar 2022 har 2.288.628 personer i Danmark været konstateret smittet med coronavirus én gang. Dertil kommer 111.223 reinfektioner.

I de to første måneder af 2022 har antallet af reinfektioner udgjort omkring 5 procent af de daglige nysmittede. Før december 2022, hvor Omikron-varianten gjorde sit indtog, udgjorde reinfektioner under 1 procent af smittetilfældene.

Kilde: Statens Serum Institut, 15. februar 2022

I Storbritannien klassificeres en reinfektion som en person, der modtager et nyt positivt COVID-testresultat mere end 90 dage efter deres sidste infektion.

Før 6. februar 2022 havde der været mere end 14,5 millioner primære infektioner og omkring 620.000 reinfektioner i England – så 1 reinfektion for hver 24 primære infektioner. 

Over 50 procent af alle reinfektioner er rapporteret siden 1. december 2021, hvilket igen indikerer, at risikoen for reinfektion er steget markant med Omikron.

Den centrale myndighed for britisk statistik Office for National Statistics (ONS), holder også tal på omfanget af reinfektioner, selvom man her gør det anderledes. 

For at et smittetilfælde skal tælle som værende en reinfektion, skal der være 120 dage eller 4 på hinanden følgende negative PCR-tests mellem de positive tests, der bekræfter de 2 tilfælde. 

15 gange så mange reinfektioner siden Omikron

Ifølge ONS, er forekomsten af reinfektion 15 gange højere, siden Omikron-varianten dukkede op, og antallet af reinfektioner tegner sig på nuværende tidspunkt for omkring 10 procent af alle rapporterede infektioner i England, sammenlignet med kun 1 procent i november 2021.

Jeg har dog en mistanke om, at dette tal i virkeligheden er markant højere. Tidsrummet på 90 eller 120 dage vil utvivlsomt misse end del reinfektioner, der opstår før. 

Ved at sammenligne dagligt registrerede smittetal med estimater af, hvor stor en del af befolkningen der er smittet med virussen på et givet tidspunkt, ser det ud til, at omkring halvdelen af de primære infektioner aldrig bliver diagnosticeret. 

Mange reinfektioner bliver derfor sandsynligvis forkert kategoriseret som primære. Desuden lader det til, at reinfektionerne generelt er mildere, så en højere andel er sandsynligvis udiagnosticerede.

Er reinfektionerne mildere?

Primære infektioner hos vaccinerede personer (som har en vis COVID-immunitet) er generelt mindre alvorlige end primære infektioner hos uvaccinerede personer (som ikke har nogen immunitet).

Det er grunden til, at færre vaccinerede smittede personer kræver hospitalsindlæggelse.

Det er derfor rimeligt at antage, at reinfektion generelt er mindre alvorlig end primære infektion, da den person, der bliver smittet igen, vil have en vis allerede eksisterende immunitet fra deres primære infektion. 

Desuden er mange blevet vaccineret mellem deres infektioner, hvilket vil have øget deres immunitetsniveau yderligere.

Selvom immuniteten mod at blive smittet med coronavirus og udvikle COVID-symptomer aftager, lader det til, at beskyttelse mod alvorlig sygdom og død er meget mere holdbar. 

Så sat på en spids ser reinfektion bestemt ud til at være mindre alvorlig, men om den anden infektion ender med ikke at være så slem som den første, kan afhænge af, hvornår man bliver smittet. 

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Hvilke varianter spiller en rolle?

ONS-data viser, at andelen af personer, der rapporterer symptomer med deres reinfektion, varierer afhængigt af, hvilken variant de sandsynligvis blev inficeret med anden gang.

ONS anslår, at:

  • Reinfektion med Alfa-varianten kun gav symptomer 20 procent af tilfældene
  • Delta-reinfektioner forårsagede symptomer i 44 procent af tilfældene 
  • Omicron-varianten i 46 procent  af tilfældene 

ONS-data viser også, at personer, der er reinficeret med Alfa-varianten, var langt mindre tilbøjelige til at få symptomer anden gang sammenlignet med deres primære infektion. 

Reinfektion med Delta-varianten var derimod noget mere tilbøjelig til at give symptomer sammenlignet med den primære infektion. Med en Omikron-reinfektion var frekvensen af symptomer omtrent den samme på tværs af reinfektionen og den primære infektion.

Vi ved, at sværhedsgraden af COVID varierer fra den ene variant til den næste. Det er dog svært at skelne mellem, hvor meget af forskellen skyldes de forskellige varianters sværhedsgrad, og hvor meget skyldes niveauet af COVID-immunitet fra tidligere infektion samt vaccination hos patienten.

Det ubesvarede spørgsmål

Et spørgsmål, vi stadig mangler svar på, er, om en Omikron-infektion hos en uvaccineret person er mindre alvorlig, hvis denne person allerede er blevet smittet. 

I et lille Omikron-udbrud i en amerikansk husstand fik en uvaccineret person virussen for første gang og fire uvaccinerede andre personer den for anden. 

Sygdommen hos den person, der oplevede virussen for første gang, var mere alvorlig end hos de reinficerede - men det meget lille antal tilfælde udelukker sikre konklusioner.

På den anden side har der tidligere været modstridende rapporteringer om mere alvorlig sygdom som følge af reninfektion. 

Så selvom det er plausibelt, at reinfektion er mildere, mangler vi i øjeblikket stadig solid evidens, der beviser dette.

Styrker reinfektion immuniteten?

Svaret er næsten med sikkerhed 'ja'. En enkelt tidligere infektion giver tilsvarende beskyttelse mod smitte med Omikron som to vaccinedoser, så det er rimeligt at antage, at reinfektion også øger immuniteten.

Men denne immunitet beskytter stadig ikke 100 procent. 

Der er ny evidens (publiceret på onlineplatformen medRxiv og stadig i preprint) på, at personer er blevet smittet igen flere gange

Det burde dog ikke være overraskende, da vi ved, at de andre humane coronavirusser forårsager reninfektion med få års mellemrum.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk