Er nogle hjerner 'skabt' til dans?
Med engagement og øvelse kan vi alle blive bedre til at danse, og fordelene er mange, skriver skotsk forsker inden fredagens danske finale i "Vild med dans".
Dans danser ballet hjerne krop klodset talent træning øvelse genetik fysik

Er nogle mennesker er 'født til at danse', mens andre 'falder over mønstret i gulvtæppet'? (Foto: Kazuo Ota/Unsplash)

Er nogle mennesker er 'født til at danse', mens andre 'falder over mønstret i gulvtæppet'? (Foto: Kazuo Ota/Unsplash)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Uanset hvor gamle eller unge vi er, har dans en enorm gavnlig effekt på vores fysiske og mentale trivsel.

Dans kan hjælpe os med at opretholde eller opbygge tonede muskler, fleksibilitet og udholdenhed, samtidig med at dansebevægelserne frigiver endorfiner, som kan lindre symptomer på stress og angst.

Nogle af os har tilsyneladende et naturligt talent, som gør det muligt at lære dansetrinene med åbenlys lethed, mens andre har større vanskeligheder med at bevæge sig yndefuldt.

Man hører tit, at nogle mennesker er 'født til at danse', mens andre 'falder over mønstret i gulvtæppet', men faktisk afslører en kombination af beretninger om oplevelser og forskning, at næsten alle kan lære at danse med den rigtige træning.

Genetik og fysik spiller en stor rolle

Allerede et par måneder efter fødslen kan spædbørn faktisk genkende rytmen i et stykke musik samt bevæge sig i takt med den.

Og vi er ikke den eneste art, der reagerer rytmisk på musik - det kan papegøjer og en enkelt elefantart også.

Ved at studere vores fjerklædte, danseglade venner kan vi lære mere om, hvordan dans har udviklet sig, og hvorfor det måske bare handler om social tilknytning og vurdering af potentielle mager.

Men en medfødt evne til at reagere på musik fortæller langt fra hele historien, og mange andre faktorer bestemmer, hvad der gør nogle mennesker i stand til at blive professionelle dansere, mens andre bevæger sig akavet rundt på gulvet ved gymnasiefesterne.

Den første vigtige faktor er visse fysiske egenskaber. Dansere har en tendens til at have små fødder - to skostørrelser mindre end gennemsnittet - og de er ofte en smule højere end gennemsnittet, med en eller to centimeter.

Genetiske faktorer, der fremmer social kommunikation ved at øge udskillelsen af bestemte neurotransmittere i hjernen, er mere almindelige hos professionelle dansere, hvilket øger deres evne til at udtrykke følelser gennem dans.

Dans danser ballet hjerne krop klodset talent træning øvelse genetik fysik

Op af stolen og i gang! Dans kan hjælpe os med at opretholde eller opbygge muskeltonus, fleksibilitet og udholdenhed, samtidig med at bevægelserne frigiver endorfiner, som kan lindre symptomer på stress og angst. (Foto: Laura Fuhrman/Unsplash)

Dansetræningens fantastiske fordele

Men selvom vi måske ikke er heldige nok til at besidde en professionel dansers genetiske og fysiske egenskaber, kan vi stadig komme langt med lidt hårdt arbejde.

Dans kræver en integration af musik, bevægelse og rumlig bevidsthed, som alle styres af hjernen. Det er her, den bemærkelsesværdige effekt af mange års træning ligger kodet.

Dansetræning producerer subtile ændringer i hjernen. Det sker ved en proces kaldet plasticitet, hvor hjernen tilpasser sig som reaktion på oplevelser.

Dans kan øge plasticiteten i hele hjernen, selv hos ældre.

Når vi danser, forbinder den præmotoriske cortex og det motoriske hjerneområde, som ligger i nærheden af den forreste del af hjernen, vores minder om tidligere bevægelser med vores rumlige bevidsthed.

Signalerne bliver transporteret til den primære motoriske cortex, som videresender instruktionerne til musklerne via rygmarven, og så kan dansen begynde.

Jo oftere vi udfører denne opgave, desto lettere bliver den for vores krop at udføre uden en bevidst indsats.

Træning frakobler visse input i hjernen

Netop denne proces er det neurale grundlag for såkaldt Muscle Memory (den kropslige hukommelse, eller muskelhukommelse, red.), som professionelle dansere taler om.

Bagerst i hjernen modtager lillehjernen vigtig information, som beskeder fra vores auditive og visuelle systemer. Et hjerneområde, kaldet anterior vermis, hjælper med at synkronisere dansetrinene med musik.

Lillehjernen regulerer også balance og koordination og modtager information fra vestibulærapparatet (hvoraf det vigtigste sidder i øret), som fortæller os, at vi føler os svimle.

Interessant nok er det område, der modtager vestibulære input, meget mindre hos klassiske balletdansere.

Træningen bevirker simpelthen, at hjernen gennem plasticitet frakobler de input, der kan forårsage svimmelhed, fra følelsen af svimmelhed. Det gør, at de kan udføre smukke piruetter og fantastiske drejninger. Her er træning vigtigere end genetik.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Reducerer risikoen for at udvikle demens

Dedikation og træning kan altså hjælpe danserne med at forfine og udvikle deres kunst, hvilket indikerer, at vi alle kan blive bedre dansere.

Det er værd at stræbe efter, fordi dans har så mange fordele.

Argentinsk tango-træning kan forbedre gang og kropsholdning hos patienter med Parkinsons sygdom, mens livslang dans har vist sig at reducere risikoen for at udvikle demens.

Vibrationer i stedet for lyd

Takket være hjernens plasticitet kan selv ikke-hørende dansere lære at danse, selv på et ekstraordinært niveau, hvilket illustrerer dansens rummelighed og dens evne til at bringe mennesker sammen.

Ved hjælp af spejle og visuelle signaler, som at kopiere lærernes bevægelser, kan døve dansere tilegne sig dansens fysiske dimensioner.

For at opnå en enormt imponerende musikalsk timing rapporterer ikke-hørende dansere, at de bruger vibrationer til at følge musikkens takt.

Deres hjerner har tilpasninger i et område kaldet den auditive cortex, som aktiveres som respons på vibrationer i stedet for lyd - et andet eksempel på plasticitet.

Hørehæmmede dansetrupper som DMD (Deaf Men Dancing, red.), der integrerer elementer af tegnsprog i deres forestillinger, kan være med til at sikre, at dansens tilgængelighed bliver ved med at vokse.

Selvom nogle hjerner er 'skabt' til at danse takket være genetiske forskelle, der bidrager til følelser og kommunikation, kan vi alle 'omskabe' vores hjerne til at blive bedre dansere, mens vi nyder de mange sundhedsmæssige og sociale fordele, som dans leverer.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

 

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.