BA.5 og BA.4: Hvorfor opstår så mange nye Omikron-undervarianter?
Vil jeg blive smittet igen? Muterer virussen hurtigere? Forskere forklarer.
COVID-19 corona sygdom smitte BA4 BA5 Omikron antistoffer epidemi pandemi udbredelse udbrud global spredning vaccine behandling

Der er bekymring for, at de nye undervarianter kan føre til gentagen smitte og til endnu en stigning i antallet af smittetilfælde. Men hvorfor ser vi flere af disse nye undervarianter? (Illustration: Shutterstock)

Der er bekymring for, at de nye undervarianter kan føre til gentagen smitte og til endnu en stigning i antallet af smittetilfælde. Men hvorfor ser vi flere af disse nye undervarianter? (Illustration: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

I dag er de fleste af os nok bekendt med Omikron-varianten af SARS-CoV-2, den virus, der forårsager COVID-19. 

Denne variant, som er vurderet som bekymrende, har ændret pandemiens kurs og ført til en dramatisk stigning i antallet af smittetilfælde rundt omkring i verden.

Vi hører også i stigende grad om nye Omicron-undervarianter med navne som BA.2, BA.4 og nu BA.5. 

Bekymringen er, at disse undervarianter kan føre til gentagen smitte og til endnu en stigning i antallet af smittetilfælde.

Hvorfor ser vi flere af disse nye undervarianter? Muterer virussen hurtigere? Og hvad er konsekvenserne for fremtiden?

Hvorfor er der så mange Omikron-varianter?

Alle virusser, og det gælder også for SARS-CoV-2, muterer konstant. 

Langt de fleste mutationer har ringe eller ingen effekt på virussens evne til at smitte fra én person til en anden eller forårsage alvorlig sygdom.

Når en virus akkumulerer et signifikant antal mutationer, anses den for at være en ny stamme (lidt som en anden gren på et stamtræ).

Men en virusstamme bliver ikke anset for at være en variant, før den har akkumuleret adskillige unikke mutationer, der øger virussens evne til at overføre og/eller forårsage mere alvorlig sygdom.

Det var tilfældet med BA-stammen (også kaldet B.1.1.529), som Verdenssundhedsorganisationen navngav Omikron. 

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Omikron har udkonkurreret andre varianter

Omicron har spredt sig hurtigt og repræsenterer i dag næsten alle nuværende tilfælde med genomer sekventeret globalt, og fordi Omikron har spredt sig hurtigt og har haft mange muligheder for at mutere, har den også erhvervet specifikke mutationer. 

Mutationerne har givet anledning til flere understammer eller undervarianter. De to første blev navngivet BA.1 og BA.2.

Den nuværende liste omfatter nu også BA.1.1, BA.3, BA.4 og BA.5.

Vi har også set undervarianter af tidligere versioner af virussen, som Delta. 

Dem har Omikron dog udkonkurreret, muligvis som følge af dens øgede overførbarhed.

Så undervarianter af tidligere virale varianter er langt mindre almindelige i dag, og der er mindre fokus på opsporingen af dem.

Hvorfor er undervarianterne bekymrende?

Der er evidens for, at disse Omicron-undervarianter – specifikt BA.4 og BA.5 – er særligt gode til at infiicere personer, der tidligere har været smittet med BA.1 eller andre virusstammer. 

Der er også bekymring for, at disse undervarianter kan inficere personer, der er blevet vaccineret.

Derfor forventer vi at se en hurtig stigning i COVID-19-tilfælde i de kommende uger og måneder som følge af reinfektioner, som vi allerede ser i Sydafrika.

Hvad vi ved om de seneste Omikron-undervarianter, ifølge Verdenssundhedsorganisationen. (Video: WHO/Youtube)

Nylig forskning indikerer dog, at en tredje dosis af COVID-19-vaccinen er den mest effektive måde at bremse spredningen af Omikron (inklusive undervarianter) samt forhindre COVID-19-relaterede hospitalsindlæggelser.

For nylig har BA.2.12.1 også vakt opmærksomhed, fordi den har spredt sig hurtigt i USA og for nylig blev opdaget i spildevand i Australien

Alarmerende nok, selvom man er blevet inficeret med Omikron-undervarianten BA.1, er reinfektion stadig mulig med understammer af BA.2, BA.4 og BA.5 som følge af deres evne til at undgå kroppens immunrespons.

Muterer virussen hurtigere?

Man skulle tro, at SARS-CoV-2 er en superhurtig frontløber, når det kommer til mutationer, men virussen muterer faktisk relativt langsomt. 

Influenzavirus muterer for eksempel mindst fire gange hurtigere.

SARS-CoV-2 'spurter' dog mutationsmæssigt i korte perioder, viser vores forskning. I løbet af en af disse spurter kan virussen mutere fire gange hurtigere end normalt i et par uger.

Efter sådanne spurter har stammen flere mutationer, hvoraf nogle kan levere en fordel i forhold til andre stammer. 

Eksempler inkluderer mutationer, der kan hjælpe virussen til at:

  • Blive mere smitsom.
  • Forårsage mere alvorlig sygdom.
  • Undvige vores immunrespons.

Og så dukker nye varianter op.

Hvorfor virussen gennemgår mutationsspurterne, der fører til fremkomsten af nye varianter, står ikke klart, men der er to hovedteorier om Omikrons oprindelse, og hvordan virusvarianten akkumulerede så mange mutationer.

For det første udviklede virussen sig muligvis i kroniske (langvarige) infektioner hos personer, der er immunsupprimerede (har et svækket immunsystem).

For det andet 'hoppede' virussen muligvis til en anden art, før den igen inficerede mennesker.

COVID-19 corona sygdom smitte BA.4  BA.5 varianter Omikron antistoffer epidemi pandemi udbredelse udbrud global spredning vaccine behandling

To virusser kan 'bytte' genetisk materiale, hvilket resulterer i en rekombinant virus, der kan blive en særskilt stamme (rekombinant stamme X). (Illustration: Ashleigh Porter/The Conversation)

Hvilke andre tricks har virussen?

Mutation er ikke den eneste måde, varianter kan opstå på. Omikron XE-varianten ser ud til at være et resultat af en rekombinations-hændelse. 

Det var sandsynligvis en enkelt patient, som blev smittet med BA.1 og BA.2 på samme tid. 

Denne dobbelte infektion førte til en ‘genombytning’ og en hybridvariant.

Andre tilfælde af rekombination i SARS-CoV-2 er blevet rapporteret mellem Delta og Omikron, hvilket resulterede i den såkaldte Deltakron.

Indtil videre ser rekombinanter ikke ud til at have højere transmissibilitet eller forårsage mere alvorlig sygdom, men dette kan ændre sig hurtigt med nye rekombinanter. 

Så forskerne holder nøje øje med dem.

Hvad kan vi se i fremtiden?

Så længe virussen cirkulerer, vil vi fortsat se nye virusstammer og varianter.

Fordi Omikron er den mest almindelige variant i øjeblikket, er det sandsynligt, at vi vil se flere Omikron-undervarianter og potentielt endda rekombinante slægter.

Forskerne vil fortsætte med at spore nye mutationer og rekombinationshændelser (især med undervarianter). De vil også bruge genomiske teknologier til at forudsige, hvordan de opstår, samt hvilken effekt de kan have på virussens adfærd.

Denne viden kan hjælpe os med at begrænse spredningen og konsekvenserne af varianter og undervarianter. Det vil også guide udviklingen af vacciner, der er effektive mod flere eller specifikke varianter.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk