Drop de dyre apps: Træning af hjernen er gratis
Markedet flyder over med apps og programmer, som i flotte videnskabelige vendinger lokker med løfter om at forbedre hjernen. Men virker de? Og hvis ikke - hvad gør så?
mand ser på telefo, spiller brain games, hjernetræning og hukommelse

Apps og computerprogrammer lokker med at kunne træne din hjerne til alt fra bedre hukommelse til større problemløsningsevne. Men virker de kognitive træningsprogrammer? (Foto: Shutterstock)

Apps og computerprogrammer lokker med at kunne træne din hjerne til alt fra bedre hukommelse til større problemløsningsevne. Men virker de kognitive træningsprogrammer? (Foto: Shutterstock)

De seneste år har der blandt forskere været intens interesse i effekten af computerprogrammer og såkaldte brain games, der efter sigende skulle kunne træne din hjerne.

Med gyldne løfter om at forbedre de mentale færdigheder og beskytte mod demens fristes mange af os til at investere i dyre abonnementer til forkromede apps og spil til mobilen.

Ikke nok med at vi som privatpersoner punger ud i dyre domme, så gør vi det også som skatteydere, idet programmerne i stigende grad vinder indpas i den offentlige sundhedssektor.

Som tidligere neuropsykolog på en rehabiliteringsafdeling har jeg således selv oplevet, hvordan flere af disse kognitive træningsprogrammer er begyndt at gøre deres indtog i de neurologiske og kommunale genoptræningsforløb.

Det er derfor nærliggende at stille spørgsmålene:

Virker programmerne overhovedet?

Og hvis ikke - hvad gør så?

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet og Region Hovedstaden.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Virker hjernetræning?

Kigger man på de kommercielt tilgængelige brain games, er det tydeligt, at producenterne selv mener at kende svaret på, om de virker.

Tag bare det mest kendte program på markedet, mobilappen Lumosity. Her loves du som bruger, at spillene vil træne alt fra din hukommelse og problemløsningsevne til dit mentale tempo og evnen til at tænke fleksibelt.

I markedsføringen af visse apps bliver løfterne endda svulstigere.

Her lokkes med vendinger som ’digital terapi til Alzheimers sygdom og demens’, alt imens du som bruger kan scrolle forbi et billede af en fortvivlet ældre herre og ned til et af en glad gammel dame med en iPad i hånden.

Budskabet er svært at tage fejl af.

At hjernetræningsprogrammer hævder, at netop deres teknologi kan behandle demens, er på ingen måde nyt.

I 2016 blev producenterne bag Lumosity – Lumos Lab – tildelt en bøde på 2 millioner dollars for på for svagt et videnskabeligt grundlag at hævde, at spillene blandt andet kunne forbedre skole- og arbejdspræstation samt aldersrelaterede kognitive ændringer.

Trods reprimander og flere forskeres advarsler mod at tage producenternes ord for gode varer er der dog fortsat enorm interesse for spillene.

At interessen varer ved, er måske heller ikke så mærkeligt, givet hvor stor umage producenterne gør for at markedsføre programmerne som værende solidt forankret i forskning og evidens.

På flere af programmernes hjemmesider kan man således finde referencer og links til studier, der tilsyneladende skulle vise, at træningen virker. Spørgsmålet er så om de har ret. 

Hvad siger forskningen?

På trods af at forskningen nu i over 100 år har forsøgt at besvare spørgsmålet ’virker hjernetræning?’, er der fortsat stor uenighed om svaret.

For mens nogle studier har fundet gavnlige effekter af visse typer kognitiv træning på eksempelvis opmærksomhed og korttidshukommelsen, har andre ikke formået at reproducere disse fund.

Dette promptede i 2014 en gruppe prominente forskere til at underskrive en fælles konsensus-erklæring på vegne af det videnskabelige miljø.

Konklusionen var nedslående: Der er ikke nok evidens til at konkludere, at brain games rent faktisk gør én bedre til andet end det specifikke spil, man træner.

Ifølge disse forskere er der med andre ord ikke meget, der tyder på, at dét at træne hukommelsen med et computerspil rent faktisk fremmer din hukommelse i hverdagen.

Der skulle dog ikke gå længe, før det viste sig, at den videnskabelige konsensus ikke var så entydig endda.

Blot få måneder senere publicerede en anden gruppe internationale forskere således et modsvar, hvori de argumenterede for, at der faktisk er specifikke effekter af bestemte typer kognitiv træning – til tider endog effekter som overføres til andre domæner og hverdagsfunktioner.

Konklusionerne er altså modstridende, hvilket jeg uddyber i boksen under artiklen. Her skal vi videre til, hvad du selv kan gøre for at træne din hjerne.

Hold dig mentalt aktiv

I modsætning til forskningen i hjernetræning er der et fund, der er mindre kontroversielt:

Det faktum, at mennesker, som livet igennem har ført en mere mentalt aktiv livsstil, klarer sig bedre, når de rammes af sygdom i hjernen.

Mange studier har således vist, at mennesker med højere uddannelse, mere komplekse jobs og større engagement i fritidsaktiviteter, før sygdommen indtraf, er bedre beskyttet mod at udvikle kognitive vanskeligheder, når de rammes af sygdom i hjernen.

De siges således at have en højere kognitiv reserve.

Som grafen nedenfor illustrerer, har mennesker med høj kognitiv reserve vist sig at være bedre beskyttet mod at udvikle kognitive vanskeligheder ved sygdom i hjernen sammenlignet med mennesker med lav kognitiv reserve.

hjernetræning_aktivitet_gratis_bliv_klogere_hold_bedre_ud_sygdom_i_hjernen

Her ses, hvordan mennesker med høj reserve, der bl.a. er relateret til øget deltagelse i fritidsaktiviteter, kan tolerere en højere grad af sygdom, sammenlignet med mennesker med lav reserve. Herudover ses et hurtigere fald i funktionsniveau mod slutningen af forløbet hos personer med høj reserve. (Illustration baseret på Stern (2012))

Kognitiv reserve har vist sig at spille en rolle i så forskelligartede sygdomme som blandt andet Alzheimers demens, Parkinsons sygdom, traumatisk hjerneskade og multipel sklerose (her og her).

Nedenfor kan du se eksempler på den type aktiviteter, der er forbundet med kognitiv reserve.

Læs, skriv og lær noget nyt

Der findes flere aktiviteter, der, ifølge forskningen (se her, her og her), er forbundet med en øget kognitiv reserve. Den gode nyhed er altså, at helt enkle og ikke mindst underholdende aktiviteter kan træne hjernen. 

Jo mere mennesker angiver at have deltaget i følgende type aktiviteter, før de fik en sygdom i hjernen, desto bedre virker de til at klare sig efterfølgende:

  • At læse (for eksempel bøger, magasiner og aviser)
  • At skrive (for eksempel breve, dagbog, artikler, blogs)
  • At lære noget nyt (for eksempel et nyt sprog eller fag som matematik)
  • At lære at spille et musikinstrument
  • At spille spil (for eksempel kort, brætspil, kryds og tværs)
  • At deltage i mentalt stimulerende hobbyer
  • Kunstneriske foretagender (at male, digte, skrive sange)
  • Tage til konferencer, se forelæsninger, deltage på kurser
  • Motion

Der er altså noget, der tyder på, at noget så basalt som fritidsaktiviteter kan ses som en form for hjernetræning (i ordets bredeste forstand).

Vi ved kun, at der er en sammenhæng

Her skal det nævnes, at det endnu er uvist, hvorvidt mennesker, der leder en mere mentalt aktiv livsstil, er bedre beskyttet ved sygdom i hjernen, fordi de deltager i aktiviteterne.

Indtil nu ved vi blot, at der er en sammenhæng.

På samme vis ved vi ikke meget om, hvorvidt nogle af aktiviteterne beskytter mere end andre. Vi ved dog, at jo mere en person har engageret sig i både fysiske, sociale og mentalt stimulerende fritidsaktiviteter forud for at blive ramt af sygdom, desto bedre virker vedkommende til at klare sig efterfølgende.

Og hvad bedre er, så er mange af disse aktiviteter gratis, i modsætning til computerspillene. Du behøver ikke et fast månedsabonnement for at skrive en artikel eller lære et nyt sprog.

Herudover vil mange af aktiviteterne kunne bidrage til at lære konkrete evner, du rent faktisk vil kunne bruge i hverdagen. For eksempel får du et større ordforråd af at læse - det gør du ikke af mobilspil, hvis effekt på nuværende tidspunkt er uklar.

Så selvom forskningen i computerbaserede træningsmetoder er spændende og berettiget, er du på nuværende tidspunkt bedre tjent med at lægge mobilen fra dig, løbe en tur og fordybe dig i en god bog.  

God fornøjelse!

 
Modstridende konklusioner

Inden for de seneste år er store metaanalyser, der sammenfatter resultaterne fra mange forskellige studier, nået vidt forskellige konklusioner, hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt kognitiv træning virker.

Nogle studier konkluderer således, at der er en effekt af visse typer hjernetræning, der overføres til andre kognitive domæner og hverdagsfunktioner for bestemte målgrupper (her og her).

Andre finder, at træningen ganske vist gør dig bedre til den specifikke opgave, du træner, men ikke resulterer i overordnede forbedringer på mål for kognition, intelligens eller hverdagsfunktion (her, her, her, her og her).

På trods af spørgsmålet omkring, hvorvidt bestemte typer målrettet træning kan gavne bestemte målgrupper, er der på nuværende tidspunkt ikke belæg for at anbefale brug af kommercielle apps til almindelige, raske mennesker.

Ligeledes er det indtil nu ikke blevet påvist, at nogen form for hjernetræning kan helbrede eller forhindre demens.

Der har for nyligt været enkelte lovende metaundersøgelser, der har antydet, at visse computerbaserede kognitive spil kunne resultere i forbedringer på en række overordnede mentale færdigheder (her og her), men også her når studier til modstridende konklusioner.

Forskere har stillet det forkerte spørgsmål

Dette er på ingen måde nyt. Faktisk har modstridende fund været kendetegnende for forskning i kognitiv træning siden begyndelsen af det forrige århundrede.

Ifølge Benjamin Katz, Priti Shah og David E. Meyer fra University of Michigan, Ann Arbor, hænger de modstridende konklusioner sammen med, at forskere nu i 100 år har stillet et spørgsmål, der dybest set ikke kan besvares, nemlig spørgsmålet ’virker kognitiv træning?’.

Ifølge dem, svarer det til at spørge, om medicin eller fysisk træning virker. Ligesom der findes vidt forskellige typer medicin, findes der nemlig vidt forskellige typer hjernetræning.

Begrebet dækker således over så forskellige aktiviteter som computerspil, virtual reality, papiropgaver, meditationsbaserede teknikker og genoptræning af visuel og rumlig opmærksomhed efter hjerneskade (for at nævne nogle få).

Og ligesom det ikke giver meget mening at konkludere, at medicin ikke virker, fordi man har testet én type medicin i én bestemt målgruppe, kan man heller ikke konkludere, at alle typer hjernetræning ikke virker – blot at den pågældende type træning, man har testet, ikke ser ud til at virke for den givne målgruppe i den specifikke kontekst, man har testet den.

Det lyder bare ikke helt så godt.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk