I et dansk laboratorium undersøger forskere, hvad der sker i en Tour-rytters krop
Idrætsforsker Kasper Degn Gejl forklarer, hvordan forskerne forsøger at afdække, hvad der sker inde i kroppen på topatleter.

Når triatlet Daniel Bækkegård tonser afsted i pedalerne, måler maskiner blandt andet hans iltoptag, watt-produktion og muskelforbrænding. (Video: SDU)

Når triatlet Daniel Bækkegård tonser afsted i pedalerne, måler maskiner blandt andet hans iltoptag, watt-produktion og muskelforbrænding. (Video: SDU)

I et fynsk laboratorium sidder triatleten Daniel på en sort maskine.

Fødderne er spændt fast til pedalerne. En gennemsigtig tube forbinder hans mund til skærme, der viser kroppens ydeevne. Et hvidt bånd holder sveden fra panden. 

Han ligner en forening mellem menneske og maskine, som han sidder der i sadlen og tramper afsted uden at rykke sig ud af flækken. 

Heldigvis stammer billedet af Daniel ikke fra en nær dystopisk fremtid. Ved siden af ham står idrætsforsker Kasper Degn Gejl. I laboratoriet på Syddansk Universitet forsker han blandt andet i, hvordan højtydende atleters kroppe gennemfører helt vanvittige præstationer. Som for eksempel Tour de France.

Er du vild med Tour de France?

Så har Ernst Albin Hansen, lektor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet, lavet ikke bare én, men to Tour de France-kalendere her på Forskerzonen. 

Her kommer han forbi kondital, mental træning, højdetræning, rygsmerter, doping, kalorieindtag,  aerodynamik, siddesår, restitution, watt-produktion og meget mere. 

Du finder hans alle hans Tour-artikler her.

Maskinen gør forskerne klogere på topatleter

Maskinen, som triatleten sidder på, kan måle, hvad der sker inde i »Daniels organisme«, som forskeren siger. 

Ergometeret, som det sorte bæst hedder, måler energimænden i Daniels pedaler. Den watt, triatleten kan producere.

Gennem tuben får Degn Gejl viden om Iltoptaget i Daniel, når han cykler. Sådan bliver man klogere på konditallet. 

Konditallet siger mest af alt noget om, hvordan man præsterer på 5-10 minutters arbejde, fortæller Kasper Degn Gejl i videoen. Men cykelrytterne til Tour de France præsterer som bekendt meget, meget længere end det. 

Det, der adskiller de bedste ryttere fra de næstbedste, er, at de kan blive ved med at præstere i slutningen af løbene, selv efter 5-7 timer på landevejen.

Men hvordan det er muligt efter så mange, anstrengende timer i sadlen, ved forskerne endnu ikke helt. 

Selvom de overtalte Daniel til at blive siddende på ergometeret i 6-7 timer, vil man formodentlig nemlig ikke finde svaret der. Se mere i videoen ovenfor.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.