Det bliver billigere at behandle børnekræft i Afrika
Kræftmedicin- og behandling er en dyr affære, og derfor har mange mennesker i verden ikke adgang til den. Men nye initiativer for at gøre det billigere i de fattigste lande vækker håb.
afrika_kræft_sundhed_hjælp_marshall

To medicinalfirmaer vil give markant billigere medicin til en række afrikanske lande. Med lidt held kan det ende med en positiv spiral, hvor succes avler succes, og konceptet breder sig til andre lande. (Foto: Shutterstock)

To medicinalfirmaer vil give markant billigere medicin til en række afrikanske lande. Med lidt held kan det ende med en positiv spiral, hvor succes avler succes, og konceptet breder sig til andre lande. (Foto: Shutterstock)

For nogen tid siden skulle jeg forklare en patient, at jeg ikke ville give vedkommende mere kemoterapi, fordi jeg syntes, han havde for mange bivirkninger til den.

Jeg skyndte mig at tilføje, at vi stadig havde behandling med antistoffer tilbage for at holde hans sygdom nede. I spøg sagde jeg så, at han skulle tage penge med næste gang, han kom, fordi det kostede 17.000 kroner per gang.

Det tyggede han lidt på og svarede så, at han ’hellere ville have pengene’!

Spøg til side illustrerer min lille anekdote, at antistofbehandling langt fra er gratis. Men i et land som Danmark har vi råd til at udføre den alligevel.

Sådan forholder det sig ikke i alle dele af verden, og på et kontinent som Afrika får selv børn sjældent den behandling, der vil redde deres liv.

Heldigvis er der ved at ske nogle vigtige udviklinger på netop dette område.

Mange lande skriger på bedre kræftbehandling

Den antistofbehandling, jeg kunne tilbyde min patient (og som han fik med meget tilfredsstillende resultat), er det mig bekendt kun Sydafrika, der tilbyder på det afrikanske kontinent.

Det samme gælder langt de fleste steder i Indien, for eksempel på den mest internationalt anerkendte afdeling for leukæmibehandling, hvor jeg har været på besøg flere gange, og hvor formuende patienter kan købe direkte fra et firma.

Selv i Thailand, hvor jeg er gæsteprofessor på det mest velrenommerede hospital i Bangkok, er det kun selvbetalere, som kan få denne ofte livsreddende medicin.

Situationen for kræftbehandling i Afrika er imidlertid lige så desperat for så vidt angår helt almindelig kræftbehandling med kemostoffer, som stadig er grundstenen for behandlingen af mange kræftformer, der ikke kan behandles kirurgisk.

Lad os tage en af de største succeser inden for mit felt, nemlig behandling af børneleukæmi.

kræft_behandling_sundhed_afrika

I mange lande udenfor Vesten er behandling kun til rådighed for dem, der kan betale. (Foto: Shutterstock)

Kun få afrikanske børn overlever leukæmi

For den almindeligst forekommende form for børneleukæmi er overlevelsen nu over 90 procent i Vesten, vel at mærke stort set uden de langtidsbivirkninger, som der ellers tales så meget om herhjemme. Hvis du vil læse historien om, hvordan forskerne vandt over børneleukæmi, så klik her.

I Afrika er overlevelsen under 10 procent – vel at mærke for de tilfælde, som når at komme til lægers kendskab, hvilket er langt de færreste.

Skal man tage ja-hatten på, så er årsagen til, at man overhovedet beskæftiger sig med, hvor mange der overlever kræft i Afrikas ulande, at vi er blevet meget bedre til at bekæmpe en lang række infektionssygdomme. Derfor er gennemsnitslevealderen nu så meget højere, at kræft (lever, bryst, lunge, prostata osv.) bliver mere fremherskende.

AIDS-epidemien i Afrika er eksempelvis rimeligt under kontrol i mange lande, og det skyldes et fantastisk initiativ, hvor vestlige myndigheder og medicinalindustrier gik sammen om at levere AIDS-medicin til en meget, meget lavere pris end i Vesten.

Det var en håndsrækning, som battede. Og nu er det samme ved at ske ved kræft!

Kemoterapi bliver meget billigere i seks afrikanske lande

To store medicinalfirmaer (Pfizer og Cipla) vil levere 16 af de mest almindeligt anvendte kemoterapimidler til en brøkdel af, hvad de koster andre steder til seks af de fattigste lande på kontinentet – nogle af dem til fremstillingspris.

Ser man på, hvilke stoffer, det drejer sig om, viser det sig faktisk, at de repræsenterer ca. 75 procent af de stoffer, som anvendes på vestlige cancercentre.

Sammenlagt med at der allerede er initiativer i gang til at beskrive forenklede behandlingsskemaer, er dette en meget imponerende og lovende udvikling. Læg hertil at hospitaler med internetforbindelse vil kunne få støtte og samtidig dokumentere effekten af det nye initiativ.

Dette kunne meget vil ende med en positiv spiral, hvor succes avler succes, og konceptet breder sig til andre lande.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Heksekræft og mangel på læger

Desværre er der barrierer, som vi ikke kender til, for eksempel at kræft i nogle lokalsamfund anses for påført af hekse, og patienten risikerer derved at ende som udstødt i lokalsamfundet.

Dette gælder eksempelvis for en form for lymfekræft, som rammer børn. Den vokser desværre ofte i kæben på børnene, og det siger sig selv, at deres udseende fremmaner mistanke om, at de er forheksede.

Nogle patienter når derfor ikke frem til behandling på grund af overtro. Men oftest er tilfældet, at der simpelthen ikke er læger, som har forstand på kræft.

I Etiopien, et land med en befolkning på 100 millioner, er der eksempelvis kun fire kræftlæger. Heldigvis er der i initiativet også indbygget en uddannelse af kræftlæger.

Så alt i alt, godt nyt fra Afrika. Men der vil gå i hvert fald 10 år, før man kan vurdere, om nyheden omsættes til succes.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.