Derfor stiger risikoen for hjerteanfald i januar
Det har længe undret forskerne, hvorfor antallet af hjerteanfald stiger voldsomt i januar på den nordlige halvkugle, men nu har et nyt studie bragt dem tættere på en forklaring. Her gennemgår en britisk forsker de seneste fund.
hjerteanfald januar vinter slagtilfælde kardiovaskulær dødelighed kulmination nitrogendioxid forurening D-vitaminmangel kolesterol forhøjet blodtryk risikofaktorer cirkadiske rytme søvnmangel gener inflammation immunsystem sæson årstid

Forskerne har afsløret en sæsonmæssig variation i antallet af hjerteanfald; kardiovaskulære dødsfald stiger med ⅓ i januar måned. (Foto: Shutterstock)

Forskerne har afsløret en sæsonmæssig variation i antallet af hjerteanfald; kardiovaskulære dødsfald stiger med ⅓ i januar måned. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Kardiovaskulære dødsfald – som eksempelvis hjerteanfald og slagtilfælde – kulminerer på den nordlige halvkugle i januar måned.

Det har længe forundret forkerne, men ny evidens antyder, at der er en forklaring på mysteriet.

Til at begynde med troede forskerne, at det havde noget at gøre med kulde, men det viste sig at være forkert.

Forskerne ved University of Southern California granskede alle dødsfald som følge af hjerteanfald fra 1985 til 1996 i Los Angeles; en storby, hvor vintrene er milde, og hvor minimumtemperaturen er relativt konstant hele året.

Kardiovaskulære dødsfald steg med en tredjedel i januar

Forskerne fandt en sæsonmæssig variation i antallet af hjerteanfald; kardiovaskulære dødsfald steg med en tredjedel i januar.

De analyserede også 1,7 millioner dødsattester (fra årene 2005 til 2008) fra syv forskellige steder i USA med forskelligt klima lige fra varmt til koldt.

Igen fandt de et lignende mønster af kardiovaskulær dødelighed, heriblandt hjerteanfald, der alle syv steder kulminerede i januar.

Resultaterne falder i tråd med andre studier fra USA, Asien og Europa, blandt andet Storbritannien, der har afdækket, at kardiovaskulær dødelighed er på sit højeste i januar.

Luftforurening er den store skurk

Forskerne tog også højde for luftforureningen, og her lod det til, at de var ved at komme på rette spor, for luftforureningen har en sæsonmæssig rytme.

Nitrogendioxid (NO2) er en stor forureningsfaktor, der er skyld i mange for tidlige dødsfald i Storbritannien.

NO2-niveauet er på sit højeste i januar i de vestlige storbyer, og Oxford Street i midten af London er efter forlydende den gade i verden, der lider under det højeste nitrogendioxidniveau.

Faktisk er London så forurenet, at de lovlige årlige grænseværdier for luftforurening allerede blev overskredet i løbet af årets første syv dage i både 2015 og 2016.

Selv kortvarig eksponering for forurening fra diesel og benzinos er associeret med øget risiko for dødelige hjerteanfald og slagtilfælde. Forurening trænger ind i lungerne og videre ud i blodstrømmen, hvor den sætter gang i en betændelsesrespons. Det kan føre til blodpropper i arterierne (pulsårerne); en risikofaktor for hjerteanfald og slagtilfælde.

hjerteanfald januar vinter slagtilfælde kardiovaskulær dødelighed kulmination nitrogendioxid forurening D-vitaminmangel kolesterol forhøjet blodtryk risikofaktorer cirkadiske rytme søvnmangel gener inflammation immunsystem sæson årstid

Oxford Street i midten af London er efter forlydende den gade i verden, der lider under det højeste nitrogendioxidniveau. (Foto: Shutterstock)

Influenza er en triggerfaktor

Infektion er endnu en triggerfaktor for hjerteanfald. Infektionerne når et højdepunkt om vinteren, og der er en dokumenteret forbindelse mellem influenzavira og kardiovaskulær sygdom.

Influenzavira påvirker det inflammatoriske system og blodkoagulationen, hvilket kan være skyld i, at fedtaflejringer på indersiden af arterierne river sig løs, hvilket fører til åreforsnævring og i værste fald til blodpropper, som er hovedårsagen bag de fleste hjerteanfald.

Derfor er influenzavaccinen associeret med færre hospitalsindlæggelser og dødsfald i form af hjerteanfald og slagtilfælde

For nylig blev et klinisk forsøg påbegyndt i USA, der skal afprøve effekten en højdosis influenzavaccine (fire gange den normale dosis) til bekæmpelse af dødsfald forårsaget af hjerte-kar-sygdomme.

hjerteanfald januar vinter slagtilfælde kardiovaskulær dødelighed kulmination nitrogendioxid forurening D-vitaminmangel kolesterol forhøjet blodtryk risikofaktorer cirkadiske rytme søvnmangel gener inflammation immunsystem sæson årstid

For nylig blev et klinisk forsøg påbegyndt i USA, der skal undersøge, om en højere dosis af influenzevaccinen kan afhjælpe dødsfaldet på grund af hjerte-kar-sygdomme. (Foto: Shutterstock)

D-vitaminmangel, kolesterol og forhøjet blodtryk 

Andre sæsonmæssige risikofaktorer er blandt andet:

D-vitaminmangel er associeret med større risiko for og forekomst af hjerteanfald.

Hvis vi kombinerer disse sygdomsvariabler med de føromtalte risikofaktorer (forurening og influenza) står vi over for en mulig katastrofe.

De farlige januarmorgener

Det har desuden vist sig, at der ikke blot er en sæsonmæssig variation i risikofaktorerne, men også en daglig variation.

Forskning har vist, at risikofaktorerne er større om morgenen og lavere om aftenen.

Vi har derfor ikke alene en større risiko for at få et hjerteanfald i januar måned; risikoen er også større fra klokken 6 om morgenen til klokken 12 om formiddagen.

Søvnmangel øger risikoen for hjerteanfald

Næsten hver eneste celle i kroppen indeholder en gruppe interagerende gener, der nærmest fungerer som et ur. 

Det er det indre, biologiske ur, som styrer vores såkaldte cirkadiske rytme, der hjælper med at regulere vores biologiske processer, heriblandt blodkoagulation og det inflammatoriske system.

hjerteanfald januar vinter slagtilfælde kardiovaskulær dødelighed kulmination nitrogendioxid forurening D-vitaminmangel kolesterol forhøjet blodtryk risikofaktorer cirkadiske rytme søvnmangel gener inflammation immunsystem sæson årstid

Et hjerteanfald skyldes en tilstopning, normalt en blodprop, som dannes inde i en pulsåre (arterie), som bringer blod til dele af hjertemusklen.Tilstopningen medfører, at denne del af hjertemusklen mister sin blodforsyning. Konsekvensen af dette afhænger af, hvor meget af hjertemusklen der frarøves blodforsyning. (Illustration: Shutterstock)

Den cirkadiske rytme følger ofte et bestemt mønster, som sikrer, at kroppen følger en 24 timers rytme, og at den tilpasser sig forandringer i omgivelserne.

Dette indre ur er dog ret følsomt. Et studie har vist, at antallet af hjerteanfald stiger med hele 24 procent sammenlignet med årets øvrige mandage, når uret bliver stillet en time frem i forbindelse med sommertid.

Søvnmangel øger også risikoen for hjerteanfald og slagtilfælde. Søvnforstyrrelse og forstyrrelse af den cirkadiske rytme kan hæmme rekonvalescens efter et hjerteanfald.

Hvert fjerde gen varierer med årstiden

Men hvad har vores daglige biologiske rytmer at gøre med kardiovaskulære dødsfald om vinteren?

Forskere ved JDRF/Wellcome Trust Diabetes and Inflammation Laboratory undersøgte blod-, fedt- og vævsprøver fra 16.000 personer, der boede i henholdsvis Storbritannien, USA, Island, Australien og Gambia.

De fandt, at knap en fjerdedel af alle vores gener varierer med årstiden, og at visse gener er mere aktive om vinteren end om sommeren.

Januar er en 'chronorisk'

Studiet afslørede, at en lang række gener, der hjælper til at regulere vores immunsystem er sæsonbestemt.

Sagt med andre ord: de producerer proteiner i forskellig mængde og hastighed afhængig af årstiden. Et af disse gener kaldes ARNTL; et afgørende cirkadisk ur-gen, der fortrænger og holder inflammation nede.

Forskerne fandt, at ARNTL-genet var mindst aktivt i løbet af januar, hvilket måske bidrager til det højere inflammationsniveau.

Den samlede evidensmængde viser, at januar udgør en såkaldt 'chronorisk', hvor adskillige risikofaktorer, der optræder samtidigt, kan være dødbringende.

Så det er ikke nok med varmt overtøj i januar. Sørg for at få nok søvn, få tilstrækkeligt D-vitamin og forsøg så vidt muligt at undgå trafikerede gader og myldretrafikken.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation, og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk