Annoncørbetalt indhold fra The Challenge Platform

Arrangør af konferencen Evigt Liv.

Der findes ikke noget, der hedder 'normal' aldring
Det er en myte, at sygdom er den uundgåelige skæbne ved et langt liv. Vi kan i dag forvente at leve længere og med et bedre helbred.
demens_alzheimers_hjerneforskning_hjerne_sygdom_hjernesygdom_alderdom_aldring_oldage_gamlemennesker_gamle_mennesker_sygoggammel

Din risiko for at blive dement er en tredjedel mindre sammenlignet med dine forældre. Det viser undersøgelse af demens-forekomster fra de seneste 20 år. (Foto: Shutterstock)

Din risiko for at blive dement er en tredjedel mindre sammenlignet med dine forældre. Det viser undersøgelse af demens-forekomster fra de seneste 20 år. (Foto: Shutterstock)

Aldring og kroniske sygdomme er uløseligt forbundet.

Så meget, at vi ofte taler om aldring og dårligt helbred som den normale og uundgåelige skæbne ved et langt liv. Men aldringsprocessen er ikke ’normal’ set fra et videnskabeligt perspektiv, fordi den skyldes skader, der opstår, hvor der oprindeligt ikke var nogen.

Hvis aldring var normal, ville det ikke være nødvendigt at undersøge, hvordan man kan forhindre den.

I projektet Data for Good Science undersøger vi de grundlæggende årsager til kroniske sygdomme og forsøger at diagnosticere de tidlige stadier endnu tidligere for at kunne gribe ind og forbedre resultaterne.

Bekæmpelsen af aldring og kroniske sygdomme ser ud til at være en succes, og udsigten til at leve sundt længe har aldrig været så god som i dag.

I denne artikel vil jeg præsentere et fugleperspektiv på den videnskabelige undersøgelse af aldring og mere specifikt på, hvordan vi og andre forskere arbejder på at forstå demens-epidemien – og ikke mindst hvordan vi kan stoppe den. 

Lad os dog først dykke ned i spørgsmålet om menneskets aldring.

Evigt Liv


Artiklen er lavet i samarbejde med The Challenge Platformen, hvor forskere fra blandt andet Københavns Universitet finder ny viden om, hvordan vi kan aldres sundere og smartere.

Platformen står bag konferencen Evigt Liv, som er åben for alle.

  • Dato: 28. april
  • Tid: 15.00-17.30 
  • Adresse: festsalen på Københavns Universitet, Vor Frue Plads 4, København K
  • Pris: Gratis 

Arrangør: Challenge platform / Data for Good Science

Læs mere og tilmeld dig her!

Menneskets aldring - et kompliceret spørgsmål

Menneskets aldring er et kompliceret spørgsmål, fordi der ikke findes en enkelt årsag, der kan forklare processen.

Aldring opstår som følge af en ophobning af mindre skader, og det er dét, der gør mennesker skrøbelige og modtagelige for degenerative sygdomme, når de bliver ældre, eksempelvis hjertesvigt, slidgigt eller knoglebrud.

Ingen får en sygdom 'bare sådan lige' eller bliver 'pludseligt' syg.

I lang tid blev lidelser og sygdomme i alderdommen betragtet som et symptom på den ’normale’ aldringsproces og ikke som noget, der fortjente særlig opmærksomhed.

Måske var dette en måde at håndtere sine tab på, da man ikke kunne gøre noget ved det – hvilket ikke er sandt.

Derfor er det vigtigt, at forskere, læger og vi alle sammen indser, at aldring ikke er ’normal’.

Vi må undersøge de biologiske mekanismer bag aldring og udvikle behandlinger, der kan forebygge eller afhjælpe varige skader.

Vores opfattelse af ’normal knoglesvækkelse’ blev for eksempel fuldstændig ændret, da der blev udviklet medicin, som kunne bremse afkalkningen; en aldringsproces, der gør knoglerne skøre.

Da den medicinske tilstand ’osteoporose’ blev født, blev det muligt at diagnosticere sygdommen, og der var midler til at behandle den effektivt.

Det er et paradoks, at vi i dag får flere sygdomme i løbet af vores liv - fordi vi har bedre viden om, hvornår og hvordan vi kan gribe ind i skadesophobningen - og som følge heraf forbliver sundere i længere tid.

At tænke hurtigt eller tænke langsomt

En almindelig aldersrelateret degenerativ sygdom i hjernen er demens, også kaldet Alzheimers sygdom. Vi betragter det generelt som en selvfølge, at vi let glemmer trivielle ting, når vi bliver ældre. Det tager os også længere tid at orientere os i en ukendt by, og vi farer lettere vild.

Men disse mindre lidelser i hjernen påvirker ikke rigtig vores evne til at fungere ordentligt i dagligdagen, og nogle er knivskarpe helt op i den høje alder. Bagsiden, demens, er, når vores kognitive funktion er så nedsat, at det forstyrrer vores dagligdag.

Betyder det så, at mindre forstyrrelser i hjernens funktion er harmløse og uvæsentlige?

Nej, det bedste ville være at forhindre, at skaderne opstår i første omgang. Men det er ikke sandsynligt, at vi kan det i nær fremtid.

Det, vi kan gøre, er at bremse det tempo, hvormed skaderne ophobes i hjernen - med andre ord at udskyde det øjeblik, hvor lægen stiller diagnosen demens.

Hvis du ikke ryger, ikke er overvægtig og dyrker tilstrækkelig motion, holder du dit hjerte og dine blodkar sunde i længere tid, og alt dette er også godt for din hjerne.

Dit blodtryk bør heller ikke være for højt, da det skader de små blodkar i hjernen, hvilket medfører en hurtig stigning i hukommelsesproblemer.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Kampen mod Alzheimers

For ikke så længe siden blev personer med demens betragtet som værende ’senile’.

Det tegn på diskrimination bidrog ikke til at udvikle forebyggende foranstaltninger i forhold til at bremse eller helt stoppe hjernens forringelse.

Under ledelse af Dr. Robert Butler forsøgte amerikanske forskere i firserne at nedbryde denne fatalistiske opfattelse af demens og dens uundgåelighed i alderdommen.

Butler var en pioner, og den entusiastiske direktør for National Institute on Aging ønskede at gøre en indsats for både unge og gamle.

’Alzheimers sygdom’ blev endelig anerkendt af læger og forskere inden for medicinsk forskning.

Det positive resultat af at benævne senilitet som at lide af Alzheimers sygdom har været, at det satte demens på det videnskabelige landkort.

Mange forskere mener, at den komplekse patogenese (sygdomsproces, red.) ved demens gør det vanskeligt at bekæmpe sygdommen effektivt.

Hvis der er så mange faktorer, der tilsammen er årsag til problemet, hvordan kan vi så nogensinde finde en løsning?

Mange har været skuffede over, at alle eksperimentelle lægemidler til at sænke indholdet af amyloid i hjernen har slået fejl. Amyloid er tilstoppede proteiner som følge af permanent molekylær skade.

Disse skuffende resultater har fået meningsdannere og politikere i mange vestlige lande til at forudsige skrækscenarier, hvor antallet af demenspatienter ville stige drastisk i de kommende år. Demens er trods alt en sygdom, der hovedsageligt rammer ældre mennesker.

Men disse dystre prognoser forudsætter, at risikoen for at få demens forbliver den samme – og den opfattelse synes at være forkert.

Alt tyder på, at færre mennesker i fremtiden vil udvikle demens, end det er tilfældet i dag. Hvordan kan det være?

Det spørgsmål vil jeg kaste lidt lys over i det følgende.

Demens-epidemien

Tidligere undersøgelser har vist, at risikoen for at få demens i alderdommen var betydeligt lavere efter år 2000, end i tiden før.

Hjernescanninger foretaget efter år 2000 viste langt færre skader som følge af åreforkalkning end tidligere, hvilket synes at være en plausibel forklaring på den reducerede risiko.

Epidemien af hjerte-kar-sygdomme har længe været på retur, først med et fald i antallet af hjerteanfald blandt midaldrende og derefter med et fald i antallet af slagtilfælde hos ældre mennesker. Nu ser vi så, at antallet af demenssyge falder blandt de ældste i samfundet.

En bemærkelsesværdig bekræftelse af denne generelle forbedring af kroppens og sindets tilstand blev leveret af kolleger i Danmark.

De viste uigendriveligt, at de fysiske og mentale funktioner hos mennesker i 90'erne ganske enkelt er bedre end hos ikke-aldrende mennesker, der er født ti år tidligere. De mener, at dette i hvert fald delvis skyldes, at nutidens gamle mennesker generelt har fået en langt bedre uddannelse tidligt i livet. Deres hjerner er blevet bedre plejet. Tilsyneladende er aldring ikke den uundgåelige skæbne, der venter os ved livets afslutning.

Risikoen er faldende

For nylig har vi undersøgt forekomsten af demens i Danmark gennem de sidste tyve år. I overensstemmelse med vores forventninger så vi et kontinuerligt fald på 30 procent i risikoen for at få demens.

Med andre ord er din risiko for at blive dement en tredjedel mindre sammenlignet med dine forældre.

Bedre vaskulær sundhed (sunde blodkar, red.) og uddannelse kan forklare en del af faldet i risikoen, men det meste af det mangler stadig at blive belyst.

Det ville være yderst nyttigt, hvis disse drivkræfter bag fordelene blev taget mere alvorligt og kunne komme til at præge specifikke interventioner til forbedring.

Det anslås, at op til 40 procent af demenstilfældene kan forebygges eller forsinkes ved at sætte ind over for 12 risikofaktorer – herunder overdrevent alkoholforbrug midt i livet og udsættelse for luftforurening senere i livet. 

Begyndelsen til enden på demensepidemien er der.

Tilmeld dig
Hør meget mere og mød Rudi Westendorp på konferencen Evigt Liv, der foregår 28/4-2022, fra 15.00-17.30 i København.

Konferencen er gratis og du kan tilmelde dig her, mens du kan se hele programmet her.

Konferencen er finansieret af Challenge Platformen via Novo Nordisk Fonden. Her finder forskere fra blandt andet Københavns Universitet ny viden om, hvordan vi kan ældes sundere og smartere.

Artiklen er oversat fra engelsk ved hjælp af DeepL Translator.

Sådan håndterer Videnskab.dk annoncørbetalt indhold

Videnskab.dk følger de gældende retningslinjer for annoncørbetalt indhold fra Danske Medier, Forbrugerombudsmandenmarkedsføringsloven, samt de presseetiske regler i arbejdet med tydeligt at adskille annoncer og journalistik.

Videnskab.dk bringer bannerannoncer og kan bringe andet annoncørbetalt indhold på sin hjemmeside som led i bestræbelserne på at tjene penge til at dække omkostningerne ved vores produktion af uafhængig journalistik. Det foregår i henhold til statens regler for indtægtsdækket virksomhed.

Annoncørbetalt indhold kan have form af såkaldt ’native advertising’ eller ’advertorials’, hvor en annoncør betaler et medie for at bringe indhold i et redaktionelt format på en redaktionel udgivelse.

Dette indhold opmærkes for det første meget tydeligt, så vores brugere ikke er i tvivl om, hvem afsenderen er. For det andet er vi meget selektive i forhold til, hvilke organisationer vi giver mulighed for at markedsføre sig selv på denne måde.

I hvert enkelt tilfælde skal afsenderen godkendes af ledelsen på Videnskab.dk. Godkendte afsendere kan f.eks. være virksomheder, som er kulturelle, undervisnings- eller oplevelsesorienterede i brancher som turisme, forlag og uddannelse.

Dette indhold, der typisk ikke handler om forskning, kan være leveret af annoncøren eller en ekstern freelancer. Det håndteres og kvalitetssikres af Videnskab.dk’s Center for Faglig Formidling, som varetager vores aktiviteter, hvad angår indtægtsdækket virksomhed.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk