Depression kan øge risikoen for demens
Nyt dansk studie har undersøgt knap 600.000 danske mænds sundhedsdata og fundet en betydelig sammenhæng mellem depression og demens.
depression demens mænd risiko øget sammenhæng

Depression og demens er begge lidelser, der påvirker hjernen. Ny forskning viser, at depression kan fordoble risikoen for demens. (Foto: Pixabay / Pexcel.dk)

Depression og demens er begge lidelser, der påvirker hjernen. Ny forskning viser, at depression kan fordoble risikoen for demens. (Foto: Pixabay / Pexcel.dk)

Er du mand, og har du tidligere haft depression, er du i risikozonen for også at udvikle demens som ældre.

Det viser vores nye, store studie, udgivet i ’Journal of Affective Disorder’, hvor vi finder en sammenhæng mellem depression i voksenlivet og demens senere i livet blandt mænd.

I vores studie havde mænd med tidligere depression dobbelt så stor risiko for at udvikle demens sammenlignet med mænd uden tidligere depression.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Derudover havde de mænd, som havde indløst mange recepter på antidepressiv medicin, den største risiko for at udvikle demens. Det kan altså tyde på, at sværere tilfælde af depression øger risikoen for demens yderligere.

I denne artikel fortæller vi om vores resultater og stiller også spørgsmålene: Hvorfor er det mon sådan, og hvad kan vi gøre ved det?

To store folkesygdomme

Depression og demens er begge folkesygdomme i Danmark, som medfører en betydelig byrde for individet, pårørende og samfundet.

Sundhedsstyrelsen estimerer, at vi i Danmark bruger omkring 1.220 millioner kroner i behandling og pleje af depression om året. Hertil kommer indirekte omkostninger som sygedage og førtidspension.

Demens er estimeret til at koste 780 millioner kroner i behandling og pleje. For demens er der også en række indirekte omkostninger som følge af sygdom.

De fleste danskere kender til begge sygdomme, som godt kan minde om hinanden.

Fakta om folkesygdomme


Folkesygdomme er defineret som sygdomme, som mindst 1 procent af befolkningen lider af.

Depression forekommer hos 15-25 procent af alle kvinder og 7-12 procent af alle mænd i løbet af deres liv. Omkring halvdelen oplever at få depression igen efter endt sygdomsforløb.

Det anslås, at omkring 87.000 mennesker over 65 år lever med demens i Danmark. Demens dækker over flere typer bl.a. Alzheimers, vaskulær demens og lewy body demens.

Kilder: Sundhed.dk og Nationalt Videnscenter for Demens

Kort fortalt er depression en psykisk lidelse, hvor individet oplever vedvarende følelsesmæssige, kognitive og adfærdsmæssige ændringer. Det er en meget belastende lidelse og kan føre til stor nedsættelse af funktionsevne.

Demens er en fysisk lidelse, som er kendetegnet ved vedvarende svækkelse af de kognitive funktioner, såsom personlighed, intelligens, følelsesliv (eksempelvis tristhed, angst) og hukommelse.

Mens depression i mange tilfælde kan behandles, er demens i dag en uhelbredelig sygdom.

Svært at skelne fra hinanden

Depression og demens har altså en række symptomer, der overlapper med hinanden, som du også kan se på figuren lidt længere nede.

Det kan gøre det svært at skelne de to lidelser fra hinanden blandt ældre patienter.

Derfor kan det være svært at afgøre, om depression fører til demens, om demens fører til depression – eller om der findes en tredje lidelse, som øger risikoen for både depression og demens.

Det findes en række tidligere studier, som finder en sammenhæng mellem depression og demens – eksempelvis disse tre studier fra henholdsvis Tyskland, Danmark og USA. Men flere af studierne har et vigtigt kritikpunkt:

De måler depression og demens så tæt på hinanden, at depressionssymptomerne potentielt kan være et tidligt tegn på demens.

Vi har i vores studie undersøgt, om depression er en selvstændig risikofaktor for demens ved at tage netop højde for dette. Det har vi gjort ved at sikre os, at der for de fleste personer er over 10 år mellem diagnoserne.

Selvom vi i vores studie har taget højde for mange potentielle bagvedliggende faktorer, såsom alkoholmisbrug og livsstilsygdomme, kan vi ikke udelukke, at en anden lidelse forklarer noget af sammenhængen mellem depression og demens.

depression mand mænd demens sammenhæng videnskabeligt studie

Symptomer på depression og demens samt deres overlap. (Grafik: Emma Neble Larsen og Mathilde Marie Sloth)

Sessiondata gav svaret

Vores studie tager udgangspunkt i Den Danske Sessionsdatabase, som er en database med information på omkring 700.000 danske mænd født mellem 1939 og 1959.

Mændene blev indkaldt til session – den obligatoriske vurdering for militærtjeneste – da de var 18 år. Her blev der udført både fysiske og mentale test, hvor mændene blandt andet blev målt og vejet og tog intelligenstesten ’Børge Priens Prøve’.

Den information, vi har fra sessionsdatabasen, er unik, da informationen er fra en tid, før de danske registre blev oprettet. Informationen er nedskrevet i hånden ved session på papir.

Data på disse mænd er senere blevet digitaliseret, og gennem CPR-systemet kan de kobles til de andre danske registre, som for eksempel indeholder informationer om, hvilke sygdomme mændene har eller har haft.

Registrene er med til at gøre de danske studier på sundhedsområdet unikke. Det er de, fordi registrene giver mulighed for at udføre studier på store grupper af mennesker ud fra information, der allerede er tilgængelig.

Studiepopulationen (altså den gruppe af mennesker, som studiet tager udgangspunkt i) består af 595.828 mænd, som blev fulgt indtil 2016. Fra mændene blev 55 år fulgte vi dem for at se, om de udviklede demens.

Studiepopulationen indeholder derfor blandt andet ikke de mænd, der flyttede til udlandet, døde eller fik demens, før de blev 55 år. Det forklarer frafaldet i forhold til de 700.000 mænd i sessionsdatabasen.

Hvor stor er risikoen?

I vores studie undersøgte vi sundhedsdata fra de knap 600.000 mænd. Her fandt vi som tidligere beskrevet en dobbelt så stor risiko for demens blandt mændene med tidligere depression sammenlignet med mændene uden tidligere depression.

Knap 75.000 mænd havde depression før deres 55-års fødselsdag, og omkring 8.500 mænd fik demens i løbet af studiets opfølgningstid.

Studiets fund indikerer desuden, at mænd, der har været indlagt med depression, har en højere risiko for demens end dem, der kun har modtaget antidepressiv medicin. Sammenlignet med mænd, der kun har indløst under 10 recepter på antidepressiv medicin, har mænd med flere end 20 indløste recepter en 40 procent højere risiko for at udvikle demens.

Svær depression øger risikoen

Det tyder altså på, at sværere tilfælde af depression øger risikoen for demens yderligere.

I studiet tager vi højde for, at sammenhængen mellem depression og demens kan skyldes andre sygdomme.

Det har vi gjort ved at sammenligne mænd i analysen, der har ens sygdomsstatus og på den måde fjernes effekten af at have den bestemte sygdom.

Selvom vi i studiet tager højde for en lang række sygdomme og sociale faktorer, kan vi ikke udelukke, at noget af sammenhængen kan være forklaret af en faktor, som ikke er inddraget.

Selvom vi finder en sammenhæng mellem depression og demens, forklarer det heller ikke, hvorfor depression kan føre til demens - det vil vi komme ind på i det næste afsnit.

Hvad kan forklare sammenhængen?

En mulig forklaring for sammenhængen kan være, at depression fører til en række livsstilsændringer, såsom øget alkoholforbrug eller nedsat fysisk aktivitet, hvilket så fører til udviklingen af demens.

Forskellige former for usund livsstil er nemlig forbundet med øget risiko for demens, såsom fysisk inaktivitet, alkohol og rygning.

En anden forklaring kan være, at depression fører til biologiske ændringer, såsom ændringer i hjernen eller betændelsestilstand i kroppen, som så kan føre til udviklingen af demens. Men hvordan de to lidelser i virkeligheden hænger sammen vides fortsat ikke.

Vi håber, at vores resultater – at depression er en mulig selvstændig risikofaktor for demens – kan være med til at hjælpe forskningen et skridt videre på vejen til at finde denne forklaring.

Øget fokus på mentalt helbred

De sidste par år har man set et øget fokus på mentalt helbred, hvilket dette studie understreger vigtigheden af.

Det særligt interessante i denne forbindelse er, at vi finder en sammenhæng mellem depression, som er en psykisk lidelse, og demens, som er en fysisk lidelse (somatisk).

Sammenhængen mellem det psykiske og fysiske helbred er mere og mere i fokus. Vi håber, at vi med vores forskning kan sætte et øget fokus på den hele krop, og at det er vigtigt at tage ens mentale helbred lige så alvorligt som det fysiske.

Depression kan opstå på mange forskellige tidspunkter i livet. Mere åbenhed omkring depression kan forhåbentligt gøre det lettere at tale om depression og række en hånd ud til ens nærmeste eller søge anden hjælp.

Her er det vigtigt at skabe et rum, hvor både mænd og kvinder føler sig trygge ved at tale om mentalt helbred. Men mange danskere oplever rekordlange ventetider ved henvisning fra egen læge til psykolog. Det er altså et problem, hvis vi i Danmark skal sikre en god behandling til patienter med depression.

Det er altid vigtigt at sikre god og hurtig behandling af depression. Samtidig ville det være en stor fordel, hvis øget fokus på forebyggelse og behandling af depression samtidig kunne nedsætte risikoen for nye tilfælde af demens.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk