D-vitamin til gravide og småbørn giver tilsyneladende ikke stærkere knogler
Nyt dansk studie finder ikke nogen forskel på knoglerne hos 7-årige børn, der har fået det anbefalede D-vitamintilskud som små, og 7-årige børn, som ikke har.
d-vitamin

Fødevarestyrelsen anbefaler, at alle børn fra 0-4 år nu bør indtage et dagligt tilskud på 10 ug D-vitamin. Men D-vitaminets positive virkning er ikke så nemt at påvise. (Foto: Shutterstock)

Fødevarestyrelsen anbefaler, at alle børn fra 0-4 år nu bør indtage et dagligt tilskud på 10 ug D-vitamin. Men D-vitaminets positive virkning er ikke så nemt at påvise. (Foto: Shutterstock)

Giver du D-vitamindråber til dit barn? Eller har du måske selv fået D-vitamintilskud, da du var lille?

Hver dag får mange tusind danske børn D-vitamintilskud som anbefalet, men i et nyt studie kan vi overraskende nok ikke se, at disse børn har bedre knogler end dem, hvor tilskuddet ofte smutter i en travl hverdag.

De seneste år har der været meget fokus på D-vitamins gavnlige effekter, og forskere har blandt andet foreslået, at D-vitamin kunne være gavnligt for alt lige fra immunsystem og graviditet til forebyggelse af cancer, forhøjet blodtryk, diabetes og COVID-19.

Men det var ønsket om at behandle engelsk syge – svær D-vitaminmangel, der gør knoglerne bløde – som i 1920'ernes USA ledte til opdagelsen af D-vitamin.

Det er stadig vitaminets gavnlige effekter for knoglerne, der er bedst undersøgt, og det er denne effekt, der er årsagen til, at danske forældre siden 1978 er blevet anbefalet at give deres småbørn D-vitamintilskud, de år knoglerne udvikles og vokser mest.

Fødevarestyrelsen har netop skærpet anbefalingerne om D-vitamin, således at alle børn fra 0-4 år nu bør indtage et dagligt tilskud på 10 ug D-vitamin, og fra 4-års-alderen skal alle have D-vitamin i vinterhalvåret. Dette er sket på baggrund af en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, der viser, at mange danskere har for lidt D-vitamin i blodet om foråret.

Vi satte os for at undersøge, om D-vitamin forbedrede knoglerne hos almindelige danske børn.

I vores studie kunne vi overraskende nok konkludere, at der ikke var nogen sammenhæng mellem indtaget af den anbefalede mængde D-vitamin og knoglestyrke blandt syvårige børn.

Vi mener dog stadig, man bør følge anbefalingerne om D-vitamintilskud. Hvordan det kan være, og hvilke implikationer vores resultat har og ikke har, vender vi tilbage til om lidt – først skal vi forstå, hvorfor vores knogler har godt af D-vitamin.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Knoglerne er fyldt med kalk

Skelettet er ikke blot et dødt stillads, men består af levende celler, der danner et netværk af kollagen (stærke og smidige knoglefibre), hvorimellem knoglemineraler (kalk og fosfat) deponeres, så knoglerne bliver hårde.

Indtil 30-årsalderen kan knoglevævet stadig opbygges, så der indlejres mere calcium i knoglerne. Derefter vil knoglerne langsomt blive nedbrudt år for år.

Det gælder derfor om at opnå en høj mineraltæthed, så risikoen for knogleskørhed senere i livet mindskes.

Knoglerne optager calcium fra blodet, men er calciumkoncentrationen i blodet for lav, vil knoglerne i stedet afgive calcium til blodet. Derved vil knoglemineraliseringen blive mindre, og knoglerne bliver i værste fald bløde.

D-vitamin øger optagelsen af calcium fra tarmen til blodet og sørger for, at koncentrationen af calcium i blodet opretholdes (det kan du læse mere om her). Derved sikrer D-vitamin kalk til knoglernes mineralisering.

Vi får vores D-vitamin gennem D-vitaminholdige fødevarer, eksempelvis fede fisk, men D-vitamin dannes også i huden, når den rammes af solens stråler om sommeren.

Men da vi ikke har så meget sol i Danmark, og da de fleste ikke får nok D-vitamin i kosten, anbefaler Sundhedsstyrelsen ligesom i mange andre lande, at vi tager D-vitamintilskud.

Dette har indtil for nyligt kun været anbefalet til børn under to år, plus folk med risiko for lavt D-vitamin.

Men er det nu så vigtigt at huske D-dråberne? Hvis ja, skulle man vel kunne se det på børnenes knogler, tænkte vi. Og så blev vi overraskede.

Ingen forskel mellem mere eller mindre D-vitamintilskud

Data til vores studie har vi hentet i Odense Børnekohorte, der er en unik database, hvor 2.000 fynske børn bliver fulgt fra graviditeten til de er voksne.

Her har vi målt D-vitamin i blodprøver fra mødrene i tidlig og sen graviditet og fra navlesnoren ved fødslen.

Desuden undersøgte vi løbende via spørgeskemaer, hvor ofte forældrene gav deres barn D-vitamindråber. Da børnene var syv år gamle, lavede vi knogletæthedsskanninger på 1.194 børn og kunne derved vurdere deres knoglemineralisering.

Resultatet af vores studie overraskede os meget, da vi ikke kunne finde nogen som helst forskel på knoglemineraliseringen imellem de børn, der havde fået den anbefalede mængde D-vitamin, og de børn, der havde fået mindre D-vitamintilskud.

Selv de børn, der slet ikke havde fået D-vitamindråber eller havde fået dem i kortere tid end seks måneder, havde samme knoglemineralisering som resten.  

Vi fandt heller ikke nogen sammenhæng mellem knoglemineralisering og D-vitaminniveauet i blodprøverne, hverken i graviditeten eller i navlesnorsblodet.

Eftersom vi har studeret mere end 1.000 børn og har undersøgt D-vitamin både i blodet og via spørgeskemaer, tør vi godt stole på vores resultater, selvom vi havde forventet at finde det modsatte, nemlig at det anbefalede D-vitamintilskud i barndommen var afgørende for børnenes knogler senere i barndommen.

Er D-vitamins effekt kun kortvarig?

Det ville være nærliggende at tænke, at effekten af D-vitamin tidligt i livet forsvinder i løbet af nogle få år. Måske kunne det være derfor, vi ikke så nogen forskel på børnenes knogler, når de var syv år?

For at finde ud af, om dette var forklaringen på vores overraskende fund, undersøgte vi også D-vitamin tilskud i 5- og 7-årsalderen og D-vitamin målt i blodprøver hos børn på 5 år.

Heller ikke her fandt vi en sammenhæng med knoglemineraliseringen hos de 7-årige børn.

Vores resultater er meget entydige og peger på, at almindelige danske børn faktisk ikke får bedre knogler af at følge D-vitaminanbefalingerne til punkt og prikke. Det er fuldstændig modsat af, hvad man kunne forvente.

Hvorfor giver mere D-vitamin ikke bedre knogler?

Vi så ingen børn med engelsk syge i vores undersøgelse, og D-vitaminkoncentrationen i blodprøverne var generelt temmelig høj sammenlignet med andre befolkninger. Det til trods for at cirka halvdelen af spædbørnene ikke fik D-vitamin som anbefalet, eller bare 80 procent af det anbefalede.

Forklaringen i, at disse grupper klarede sig lige så godt kan være, at danske mødre og børn generelt får relativt meget calcium i kosten, eksempelvis gennem mælk.

Knoglemineraliseringen kan ses som en tandemcykel, hvor D-vitamin og calcium er cyklisterne. Hvis den ene ikke træder så meget til, kommer cyklen alligevel frem, hvis den anden træder nok.

kalk_knogler

D-vitamin og calcium er ligesom to tandemryttere i forhold til knogleminiralisering. Hvis der er nok calcium, klarer knoglemineraliseringen sig, selvom D-vitamin ikke er høj. (Foto: Shutterstock)

Og tandemcyklen træder endda så godt, at børnene i Odense Børnekohorte havde en lidt højere gennemsnitlig knoglemineralisering end det normale.

Dette siger så også, at det er en lidt speciel og særlig sund befolkning, vi har undersøgt. Vi ved for eksempel, at deltagerne har lidt højere uddannelse og lidt færre har anden etnisk baggrund end i baggrundsbefolkningen i Odense.

Vi ved, at knoglemineraliseringen i nogle etniske grupper er større, end den er i andre.

Derudover danner mørk hud mindre D-vitamin end lys hud, hvorfor folk med mørk hud, og folk, der går tildækket udenfor, er i større risiko for at mangle D-vitamin.   

Så vi kan ikke sige, at D-vitamin ikke betyder noget generelt. Der er da også enighed om, at D-vitamintilskud virker både forebyggende og til behandling af engelsk syge og stadigt skal anbefales.  

Skal man så bare lade være med at give sit barn D-vitamin?

Vores resultater kan ikke bare overføres til børn, der drikker mindre mælk, har mørkere hud, kommer mindre ud i solen eller spiser en mindre sund og varieret kost end de børn, vi har undersøgt. Desuden har D-vitamin andre effekter end den velkendte med stærkere knogler.

Derfor bør man stadig følge anbefalingerne om D-vitamintilskud.

Halvdelen af de børn, vi undersøgte, fik ikke den anbefalede mængde D-vitamin, da de var halvandet år. Det lader altså til, at D-vitamintilskuddet kan være en udfordring at huske i en travl hverdag med små børn.

Børn med ældre søskende var samtidig mindre tilbøjelige til at få nok D-vitamintilskud end enebørn.

Dette lyder umiddelbart problematisk, men da vi ikke fandt nogen forskel på knoglemineraliseringen, behøver forældrene måske ikke gå rundt og have så dårlig samvittighed, hvis de glemmer D-vitamindråberne en enkelt dag i ny og næ.

Vi har tidligere udpeget flergangsmødre som en ny risikogruppe for lavt D-vitaminniveau. Men hvis der ikke er nogen risiko, i hvert fald for knoglerne, skal man jo ikke gøre det til et problem, at D-tilskuddet kan blive glemt.

Omvendt vil vi nødigt risikere, at nogle helt holder op med D-vitamintilskud på grund af vores studie.

Studiet er netop blevet offentliggjort i British Journal of Nutrition og kan læses gratis her.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om blandt andet det mikroskopfoto, som du kan se herunder.


Annonce: