COVID-19: En humanitær nødsituation udfolder sig i Indien - hvad gik galt?
Antallet af dødsfald vil fortsætte med at stige stejlt, og følgevirkningerne rammer ikke kun Indien.
COVID-19 corona Indien smitte eksplosion bølge flokimmunitet

Indien er et katastrofalt eksempel på en befolkning, der bestemt ikke har opnået flokimmunitet mod COVID-19. (Foto: Shutterstock)

Indien er et katastrofalt eksempel på en befolkning, der bestemt ikke har opnået flokimmunitet mod COVID-19. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Der har været mange prognoser om, hvor mange mennesker der har haft COVID-19, og om det ene eller det andet land har opnået flokimmunitet. 

Det har vi blandt andet set i Manaus, Brasilien, og i Indien.

Optimismen viste sig desværre at være uberettiget og indimellem endda uansvarlig.

Vi har set forslag om en tilgang, der skulle skabe naturlig erhvervet flokimmunitet, i form af højt profilerede ideer i Storbritannien og andre steder i verden. Eksempelvis den såkaldte 'Great Barrington Declaration', hvor førende forskere fra universiteter som Oxford, Harvard og Stanford sbekriver, hvordan, de mener, at vi bør gribe sagerne an.

Sundhedseksperterne fordømte forslagene, eksempelvis i 'John Snow-Memorandumet', som er opkaldt efter den berømte engelske epidemiolog.

Verdenssundhedsorganisationen beskrev ideen som 'videnskabeligt problematisk og uetisk'.

Humanitær nødsituation i Indien

Der er ingen tvivl om, at en humanitær nødsituation er ved at udfolde sig i Indien lige nu. 

Indien er et katastrofalt eksempel på en befolkning, der bestemt ikke har opnået flokimmunitet mod COVID-19. 

Der er utallige historier om et sundhedssystem skudt i knæ med rapporteringer om mangel på ilt til patienterne og ligbål i gaderne.

Indien har lokalt fremstillede vacciner, som bliver rullet ud, heriblandt AstraZeneca-vaccinen. Men andelen af befolkningen, der er vaccineret, er stadig meget lav, og der er desværre mere end nok modtagelige mennesker til, at virussen fortsat kan sprede sig.

Officielle smittetal afspejler ikke smittens reelle udbredelse

Tallene taler også deres eget tydelige og sørgelige sprog. 

Financial Times samlede en nøgtern gennemgang af datamængden fra Indien med en uønsket ny verdensrekord, der blev sat for hidtil højeste smittetal på et enkelt døgn i noget land i løbet af pandemien.

Ét af de mest bekymrende aspekter er, at de officielle indiske smittetal ikke afspejler smittens reelle udbredelseniveau.

Andelen af personer, der tester positive for COVID-19 i Indien, er høj - omkring 18 procent.

Det er et godt stykke over WHO's tærskel på 10 procent, hvilket indikerer, at mange positive tilfælde går under radaren som følge af manglende testkapacitet og rettidig rapportering.

Faktisk er en af de største bekymringer manglen på realtidsdata af høj kvalitet, som kan levere et informeret billede af de scenarier, der udfolder sig i Indien. 

Antallet af dødsfald begynder at stige stejlt; en uhyggelig graf, der med sikkerhed vil stige yderligere i løbet af de næste par uger.

I grafen herunder kan du se udviklingen i daglige dødsfald. Du kan også skifte til at se antal registrerede smittede og positivprocent.

 

 

Hvad gik galt?

Dengang, man stadig spekulerede i en mulig flokimmunitet, stod det relativt roligt til i Indien. Dette som følge af et meget lavere niveau af COVID-19, vaccinerne, som snart ville være tilgængelige, og en pandemi, der lod til at være under kontrol i Sydøstasien. Så hvad skete der?

Der har været meget fokus på B1617-varianten, som først blev opdaget i Indien. 

Vi har stadig meget at lære om denne variant, for eksempel om den er mere smitsom og derfor bidrager til en øget transmission i samfundet. Det er en plausibel teori, men vi ved det ikke med sikkerhed endnu.

Men det er modtagelige populationer, der omgås hinanden, som i sidste ende er drivkraften bag transmissionen af  luftvejssygdomme. 

Der var overmodige erklæringer fra højtstående politiske personer i Indien, blandt andet sundhedsministeren, Harsh Vardhan, som i begyndelsen af marts sagde, at Indien var i 'pandemiens slutfase'.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.  

Mange superspreder-hændelser i Indien

Siden da har der været masseforsamlinger i Indien: 

I marts og april var der statsvalg på tværs af flere indiske stater med dertilhørende kampagner og mange befolkningsgrupper, som blandede sig med hinanden.

Fans deltog i internationale cricketkampe mellem Indien og England med fulde stadioner og kun få tilskuere iført mundbind. 

Der har været flere store religiøse begivenheder, som Kumbh Mela, hvor millionvis af hinduer deltager i en religiøs festival og pilgrimsrejse, der finder sted en gang hvert 12. år.

Indien havde ellers skruet lidt ned for fejringen, men alligevel samlede millionvis af hinduer i anledning af Kumbh Mela ved forskellige lokationer, hvilket allerede har resulteret i tusindvis af bekræftede smittetilfælde blandt festivaldeltagerne.

Der er ellers nylige eksempler fra Kina, Saudi-Arabien og Israel, hvor vigtige religiøse begivenheder er blevet annulleret eller nedskaleret for at mindske risikoen for, at smittede og modtagelige personer blander sig under pandemien, blandt andet Hajj og det kinesiske nytår.

Følgevirkninger rammer ikke kun Indien

Seruminstituttet i Indien er en af de vigtigste bygninger i verden på nuværende tidspunkt.

Her produceres AstraZeneca-vaccinen i stort omfang, og instituttet er en nøgleudbyder til mange lande, blandt andet det internationale vaccinesamarbejde, COVAX-faciliteten. 

Eksporten fra Indien er dog faldet i de seneste uger, og det ville ikke være overraskende, hvis den indiske regering vil forsøge at beholde endnu flere af de dyrebare vacciner i Indien.

Det vil få konsekvenser for udbuddet til andre lavindkomstlande.

Den humanitære krise i Indien vil få følgevirkninger, der vil forlænge pandemien i Indien endnu mere.

'Brandslukning' ikke mulig i løbet af en pandemi

Situationen i Indien afslører, hvor sårbar vores afhængighed har gjort os af få produktionssteder med livsvigtige produkter, hvilket kan få fatale konsekvenser. Dette understreger vigtigheden af et globalt beredskab. 

Når brandvæsenet bliver kaldt til en brændende bygning, har man allerede købt og monteret slangen på forhånd. 

Brandslukning i forhold til folkesundheden i løbet af en pandemi er nærmest en umulighed, når det mest afgørende redskab (vacciner) ikke er tilgængelige i de første 12 måneder og derefter en mangelvare.

Verden har brug for alle de vacciner, den kan få, så faktorer som ligelig fordeling og offentlighedens tillid skal addresseres, for at sikre at AstraZeneca og andre vacciner stilles til rådighed vidt og bredt og ikke kun i velhavende lande.

For mens landene rundt omkring i verden kigger på, kan 'det næste Indien' sagtens gemme sig lige rundt om hjørnet. 

Hvor stor overdødelighed skal vi være vidner til, før det globale samarbejde overvinder de mere velhavende landes 'mig først'-mentalitet?

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om påfugleedderkoppen, der er opkaldt efter fisken Nemo.