Coronavirus: Smitter børn mere, mindre eller lige så meget som voksne?
Videnskaben har endnu ikke et klart svar på det spørgsmål. Netop derfor bør vi tage genåbningen i små skridt, skriver forskere her.
boern_smitte_corona_de_mindste

Når børn oftest ikke udvikler symptomer, testes de også mindre. Vi har derfor begrænset viden om den reelle smitteudbredelse hos børn. (Foto: Shutterstock)

Når børn oftest ikke udvikler symptomer, testes de også mindre. Vi har derfor begrænset viden om den reelle smitteudbredelse hos børn. (Foto: Shutterstock)

Efter næsten syv ugers hjemsendelse er de yngste elever vendt tilbage til klasselokalerne til stor glæde for både børn og forældre.

Der er tale om en forsigtig genåbning og en »kontrolleret nålestiksoperation«, forklarede sundhedsminister Magnus Heunicke på pressemødet 1. februar

Børnenes trivsel havde vakt bekymring, og eksperter udtalte, at smittetrykket nu var lavt nok til at sende de små i skole. På den baggrund handlede regeringen, og Søren Brostrøm udtalte på samme pressemøde, at vi trygt kan sende de små børn tilbage i skole.

I kølvandet på denne forsigtige genåbning – og vedvarende bekymring for børnenes trivsel og læring – følger et pres fra både elever og blå blok for, at også de større elever kan komme tilbage på skolebænken. Er det en god idé?

Statens Serum Institut anerkender, at det endnu er »uafklaret i hvor høj grad børn smitter og bliver smittet med COVID-19«, men noterer, at der er »tiltagende evidens for, at børn under 10 år har en mindre risiko for smitte.« 

På den baggrund opererer de med »en antagelse om, at børn under 10 år smitter 50 procent mindre end voksne« og vurderer, at det nye tiltag vil resultere i, at antallet af smittede og indlagte vil stige til omtrent det dobbelte i slutningen af marts

Men hvad ved vi egentlig om børn og smitte? Og hvor stærk er evidensen for, at børn smitter mindre? De spørgsmål ser vi nærmere på i resten af artiklen.  

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.  

Er børn 'tavse' smittespredere? 

Er vores børn små ’rugekasser’ for coronavirus, og smitter de på lige fod med voksne? Eller spreder de smitten mindre? Ikke kun evidensen er splittet. Også flere eksperter står på hver deres banehalvdel.

Og så er der professor i virologi, Allan Randrup Thomsen, som står med et ben på hver side af midterlinjen.

Han mener ikke, at vi kan vælge den ene eller anden side, da der simpelthen er mangel på solidt videnskabeligt belæg for dette.

Nogle studier konkluderer, at børn smitter lige så meget som voksne og advarer direkte mod små børn som potentielle smittespredere.

Et studie af en af de førende tyske virologer, Christian Drosten, vakte opsigt, da resultaterne viste, at børn ikke har signifikant lavere viruskoncentrationer i luftvejene sammenlignet med voksne.

Også andre studier konkluderer, at børn (specifikt de 0-14 årige) er dem, der direkte driver smitten, og finder også større mængder virale partikler i svælget hos dem sammenlignet med større børn og voksne.

Desuden bemærkes det i disse studier, at der er flere underliggende forklaringer på, at de 0-5-årige er effektive smittespredere: Selv om børn ganske vist hoster mindre end voksne, vil de sandsynligvis have mindre social afstand og være mere fysisk aktive.

De har svært ved at overholde retningslinjerne om afstand og hygiejne, og de er tætte i daginstitutioner

En bemærkelsesværdig karakteristika hos børnene, som går igen i alle studier, er, at de sjældent bliver lige så syge som voksne (se her, her, her og her).

Selvom dette naturligvis er rart for både børn og forældre, er det samtidig en særlig udfordring med COVID-19, i de asymptomatiske smittebærere nemt og uopdaget kan sprede smitten.

Det vanskeliggør naturligvis inddæmning af pandemien.

Smitter små og store børn smitter lige meget?

Når børn oftest ikke udvikler symptomer, testes de også mindre. Vi har derfor begrænset viden om den reelle smitteudbredelse hos børn.

Ifølge Statens Serum Instituts retningslinjer er det da også valgfrit, om man vil lade børn under 12 år teste som nær kontakt, hvis de ingen symptomer har. Der opfordres i stedet til, at man holder barnet hjemme i 7 dage

I et studie fra Belgien fandt man, at yngre og ældre børn bliver smittet på lige fod i områder med øget smitte. Derudover viser antistoftests af spanske familier, hvor én forælder har bragt smitten ind i hjemmet, at børnene var lige så modtagelige overfor SARS-CoV2 som de voksne.

I Østrig gennemfører myndighederne i samarbejde med tre universiteter løbende målinger af SARS-CoV2 udbredelsen i et tilfældigt udvalg af elever og lærere fordelt på 240 primære (1.-4. klasse) og sekundære skoler (5.-8. klasse).

På baggrund af de to første runder af tests, foretaget i efteråret 2020, fandt man, at der ikke er nogen målbar forskel mellem antal smittede på de primære og sekundære klassetrin og ej heller mellem børn og lærerne.

Andre studier peger på, at børn smitter mindre 

Generelt for ovennævnte studier er altså, at børn smitter lige så meget som voksne, hvis ikke mere. Men der er også studier, der viser det modsatte; at børn smitter mindre. 

Et studie fra Italien lavet i sommeren 2020 viste, at børn (0-14 årige) er mindre modtagelige for SARS-CoV-2 infektion sammenlignet med voksne (15-64).

Indenfor husstanden viste et kinesisk studie, at risikoen for husstandsinfektion er lavere hos børn og unge (under 18 år) end hos ældre (fra 60 år og op)

Et hollandsk studie fremlagde data, der tyder på, at smitte primært sker mellem voksne og i mindre grad mellem forældre og børn.

Denne observation er understøttet af et stort kontakt-sporings-studie fra Indien, hvor man fandt, at risikoen for kontaktsmitte er større blandt kontakter indenfor samme aldersgruppe – sagt med andre ord, børn er bedst til at smitte andre børn, og voksne er bedst til at smitte andre voksne.

Forekomsten af smitte hos børn var således højere hos de børn, som var kontakter til andre børn.

Vi ved ikke, om B117 smitter børn mere eller mindre

Af ovenstående kan vi konkludere, at der er studier, der taler både for det ene (at børn smitter lige så meget og fungerer som smittespredere) og for det andet (at børn smitter mindre).

De fleste publicerede studier er ikke entydige. Dertil kommer, at de beror på de oprindelige varianter af SARS-CoV2 (også kaldet wildtype).

Som mange har hørt, er B117 – også kendt som den britiske variant – i kraftig fremvækst og bliver den dominerende corona-variant i løbet af de næste par uger i Danmark.

Og mens evidensen for, hvordan den ’den almindelige’ coronavirus smitter børn peger i flere retninger, er den foreløbige evidens om, hvordan B117 smitter i forhold til børn, netop foreløbig og derfor usikker. 

En epidemiolog fra London, Deepti Gurdasani, skrev i begyndelsen af januar 2021, at det er en myte, at B117 smitter mere blandt børn end for eksempel wildtype-varianten, hvilket ellers har været en bekymring i forhold til en øgning i rapporteringer af COVID-19-relaterede komplikationer hos børn (f.eks. multisystem inflammatorisk syndrom).

Hun understregede samtidig, at børn hele tiden har spillet en vigtig rolle i epidemien.

Også et studie fra Oxford University konkluderer, at B117, trods dét at denne variant er mere smitsom, ikke er særligt tilpasset nogen aldersgruppe – hvormed de også siger, at børn ikke smitter mindre end voksne.

Evidensen er ikke entydig og stærk nok til, at vi kan sige noget sikkert om, og i hvilket omfang børn smitter mere eller mindre med corona.

Uvisheden er særdeles stor, når det kommer til den britiske variant, B117. 

Lad os ikke tage chancer

Når vi så samtidig kan se, at kontakttallet for B117 er ca. 1,1 (senest opgjort til ca. 1,14), altså i vækst, før genåbningen for 0.- 4. klasse, er der meget der taler for, at en fortsat genåbning skal være yderst forsigtig og velovervejet (kontakttallet er estimeret til 0,99, efter dette blev skrevet, red.).

Derfor bør man i vores optik ikke foretage yderligere genåbninger, før vi kan se, hvordan genåbningen for de mindre klasser påvirker B117’s kontakttal.

Vi er selvfølgelig bevidste om, at der også er andre hensyn at tage end ren og skær smittebegrænsning. Den mentale sundhed, generel trivsel og samfundsøkonomi vægter også tungt.

Ser man nærmere på den interaktive beregner, som tre forskere fra Roskilde Universitet præsenterede her på Forskerzonen i sidste uge, er det dog åbenlyst, at ganske små ændringer i kontakttallet meget hurtigt kan føre til ganske store ændringer i antal smittede.

Prøv eksempelvis at hæve kontakttallet for den normale coronavirus fra de ca. 0,7, hvor den har ligget de seneste uger, til 0,85 og se effekten på antal smittede øverst.

OBS: Læser du med på mobilen, kan du med fordel vende skærmen på langs.

(Figur: Rasmus Kristoffer Pedersen, Christian Berrig og Viggo Andreasen)

Vi mener derfor ikke, at regeringen bør tage chancer, hvad angår yderligere genåbninger, da udfaldet potentielt er, at smittetrykket igen kommer ud af kontrol, som vi så det i december 2020.

En, på overfladen, beskeden smittestigning fra 0,7 til 0,85 kan altså føre til mange, mange flere smittede, som igen kan skabe behov for nye og endnu hårdere nedlukninger på sigt.  

Hvad er den rigtige COVID-19-strategi?

Når vi i Danmark tidligere har stået overfor en potentielt stor risiko, hvor vi på et meget begrænset (e)videns-grundlag, har skullet træffe vigtige beslutninger, har det skærpede forsigtighedsprincip vist sig, at være den bedste og mest fornuftige rettesnor.

Det var sådan, vi i foråret 2020 fik lukket ned tidsnok til at undgå de katastrofale følger, som mange af vores nabolande har måtte døje med.

I Tyskland stiger interessen nu for en ’ingen COVID-19-strategi’, altså en strategi, hvor man går efter at udrydde COVID-19 fra samfundet frem for at tolerere en udbredt smitte, så længe den ikke løber løbsk (hvilket kan være svært at styre, som vi så i december).

’Ingen COVID-19-strategien’ følges i store træk også i mange af de lande, der har klaret corona bedst, også målt på økonomi.

Det store spørgsmål er nu: Skal Danmark gå samme vej? Der er ingen omkostningsfrie løsninger på denne pandemi, men kun svære dilemmaer. SARS-CoV-2 har vist sig særdeles besværlig, og den evindelige 'dans' med op- og nedlukninger har ikke været optimal. 

Hvert land burde overveje flere forskellige løsninger, deriblandt også en 'ingen COVID-19-strategi' – især hvis vaccinerne ender med ikke at have de ønskede effekter på nye varianter af virus.

Forfatterne til denne artikel er gået sammen i en uafhængig researchgrupppe under corona. De har bl.a. oprettet Facebook-gruppen 'CUVAK-COVID19 - Videnskabelig, Uvildig Kommunikation', hvor aktuel forskning, spørgsmål og debatter tages op. Læs tidligere Forskerzonen-artikler af gruppen her

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Annonce:

Det sker