Coronaforskning: Skal vi offentliggøre vores resultater inden peer review?
Skal forskere vente med at offentliggøre resultater til de er udgivet i tidsskrifter, når vi akut har brug for pålidelige tal under en pandemi?
En læge med fuld mundering sidder ved sin computer. Foran vedkommende ligger nogle ark med statistikker på

Peer-review processen, hvor fagfæller vurderer og kritiserer en videnskabelig artikel, inden de godkender publikation, er langsommelig og grundig. Det står i kontrast til akutte krisers (som COVID-19) behov for hurtig handling. (Foto: Shutterstock)

Peer-review processen, hvor fagfæller vurderer og kritiserer en videnskabelig artikel, inden de godkender publikation, er langsommelig og grundig. Det står i kontrast til akutte krisers (som COVID-19) behov for hurtig handling. (Foto: Shutterstock)

I december 2021 stod Danmark med en ny bølge af coronavirus. Omikron var kommet til Danmark i slutningen af november, den spredte sig hurtigt, og ingen vidste hvorfor.

7. december sagde Søren Brostrøm, at Omikron potentielt kunne være lige så smitsom som mæslinger.

Herefter blev Danmark endnu engang lukket ned, og de danske skoleelever blev sendt en uge tidligere på juleferie.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet,  Syddansk Universitet og Region Hovedstaden.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Akut brug for pålidelige tal

Situationen betød, at der var akut mangel på troværdige analyser, der kunne vise, om Omikron var lige så smitsom som mæslinger, eller om den ’bare’ var bedre til at bryde igennem immunitet fra vacciner eller tidligere smitte.

Vi var en gruppe forskere, der smed alt, hvad vi havde i hænderne, og arbejdede hurtigt.

Vi havde heldigvis allerede en metode klar til at undersøge dette. Nemlig smitte inden for danske husstande.

Det betød, at vi kunne have de første resultater klar til offentliggørelse allerede 22. december.

Her konkluderede vi, at Omikron smitter mere, fordi den er bedre til at bryde igennem vores immunitet; altså gennem vacciner og tidligere smitte (se mere i faktaboksen).

At offentliggøre vores resultater så hurtigt, kommer dog ikke uden risiko. Hvorfor vi valgte at gøre det alligevel – og hvorvidt det var en god idé – er emnet for resten af denne artikel.

Vores resultater – dengang og nu

I studiet fulgte vi danske husstande smittet med corona i 15.-22. december 2021.

Vi sammenlignede risikoen for at blive smittet med henholdsvis Omikron og Delta blandt 26.675 husstande.

Grundlæggende er resultaterne og konklusionen uændret mellem det, vi offentliggjorte i december og det færdige, publicerede studie.

Vi har inkluderet flere husstande og dermed fået mere præcision i vores statistiske estimater.

Derudover har vi, som en del af processen med peer-review, lavet en bunke robusthedsanalyser, der underbygger, hvor solide vores resultater er.

For en populærvidenskabelig gennemgang af vores første resultater, se denne Videnskab.dk-artikel.

For en længere gennemgang af vores endelige resultater, se min gennemgang på Twitter.

Hvorfor offentliggør vi resultaterne inden peer review?

Vi valgte at offentliggøre vores resultater, inden de havde været igennem peer review (fagfællebedømmelse) og publiceret i et videnskabeligt tidsskrift.

Det gjorde vi, fordi vi mener, at resultaterne var interessante og ville have størst værdi nu og her; altså i december 2021.

Det betød, at embedsmænd, forskere og den almene borger kunne få indsigt i resultaterne og metoderne bag.

Ulempen var, at vores resultater endnu ikke var blevet bedømt og kritiseret af vores fagfæller. Og fagfællebedømmelse er en vigtig del af forskning, da det er her, andre eksperter evaluerer vores metoder, fortolkning af resultater og konklusion.

Men fagfællebedømmelse tager tid! Og midt i en global pandemi er det ikke tid, man har mest af. Du kan se hele vores publiceringsproces i faktaboksen under artiklen.

Ulempen: Øget risiko for sjusk

Grundlæggende står vi som forskere i et dilemma:

  • På den ene side er det vigtigt, at vi kommer med nogle hurtige resultater.
  • Men det er også vigtigt, at vores resultater er korrekte; at det ikke er gået for hurtigt.

Normalt bruger vi flere år på at sidde og nørkle med data, præsentere foreløbige resultater og få en masse kommentarer, inden første udgave er klar til offentliggørelse som preprint.

Grundig peer review (fagfællebedømmelse) kan tage årevis. Det er den mest benyttede og anerkendte kvalitetssikring af ny forskning, men flere forskere foreslår, at vi enten laver systemet om eller dropper det helt. (Grafik: Ditte Svane-Knudsen/Videnskab.d

 

Grundig peer review (fagfællebedømmelse) kan tage årevis. Det er den mest benyttede og anerkendte kvalitetssikring af ny forskning. (Grafik: Ditte Svane-Knudsen/Videnskab.dk)

Corona-pandemien har gjort, at alle har skullet omstille sig hurtigt.

Nogle forskere har arbejdet for hurtigt og sendt noget juks ud i offentligheden. Det har Videnskab.dk afdækket ad flere omgange (bl.a. her, her og her).

Vi valgte at gøre det, da vi stolede på metoden, som vi havde anvendt tidligere.

Det betyder, at risikoen for, at vi ville komme til at offentliggøre noget, der ville blive grundlæggende ændret i fasen med peer-review, var meget lille.

Og det lykkedes: Der er ikke markante forskelle mellem det, vi offentliggjorte i december, og den endelige publikation. (Se mere i faktaboksen længere oppe og min gennemgang på twitter).

Resultaterne er blevet brugt

Og rigtig nok var der mange, der var interesserede i vores resultater.

Det gælder både embedsmænd og forskere. Vi har for eksempel præsenteret arbejdet for WHO’s ekspertgruppe. Derudover har den allerede fået over 100 citationer (hvilket er højt).

Men resultaterne er også blevet kommunikeret til den brede offentlighed gennem radio, tv, aviser og her på Videnskab.dk.

Dertil kommer naturligvis de danske myndigheder – flere af forfatterne har rådgivet regeringen direkte (heriblandt Kåre Mølbak og Tyre Grove Krause, henholdsvis tidligere og nuværende faglig direktør i Statens Serum Institut).

Og det er jo lige, hvad man gerne vil opnå som forsker. At vores resultater kan bruges både af beslutningstagere og forskere. Det er superfedt at være midt i orkanens øje og blive interviewet med videre.

Bagsiden af medaljen er så, at vi har arbejdet helt ufattelig mange timer på utrolig få dage. For eksempel sad vi og arbejdede om formiddagen 24. december.

Ikke alle offentliggør deres resultater før peer review

Nogle forskere vælger at vente med at offentliggøre deres resultater, indtil de har været igennem peer review og er blevet publiceret i et videnskabeligt tidsskrift.

Lad os tage et prominent eksempel.

Du husker måske, da Danmark stoppede med at bruge AstraZeneca til at vaccinere med COVID-19.

11. marts 2021 tog Sundhedsstyrelsen beslutningen på baggrund af forskningsresultater fra Danmark og Norge.

Forskerne og myndigheder tilbageholdt imidlertid resultaterne frem til publicering af den videnskabelige artikel (efter peer review) 5. maj 2021.

Det betyder, at i knap to måneder kunne hverken forskere, embedsmænd fra andre lande eller almene borgere få indblik i de resultater, der lå til grund for beslutningen om at stoppe med at bruge AstraZeneca.

Beslutningen om ikke at bruge AstraZeneca påvirkede ikke bare Danmark, men hele verden. Det vidste Sundhedsstyrelsen og forskerne også. Netop derfor blev pressekonferencen 11. marts afholdt på engelsk – ikke dansk, som den plejer.

Beslutningen havde altså stor indvirkning.

På den baggrund mener jeg, at de forskningsresultater, som beslutningen blev truffet ud fra, burde have været lagt åbent frem fra start. Det var relevant viden for os alle.

Men om man skal offentliggøre sine resultater før peer review eller ej, må den enkelte forsker – eller forskningsgruppe – i sidste instans selv beslutte. Der er fordele og ulemper ved begge modeller.

Fagfællebedømmelse er en lang proces: Sådan foregår det

Som nævnt tager fagfællebedømmelse tid. Det tog ni måneder at få vores resultater publiceret i et videnskabeligt tidsskrift.

Nedenfor viser vi processen for, hvad vi skulle igennem for at få vores artikel accepteret og optaget i et videnskabeligt tidsskrift:

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk