Præsident Donald Trump blev for ganske nylig testet positiv for COVID-19, hvilket satte gang i spekulationerne om sandsynlige sygdomsforløb.

Men det er faktisk umuligt at sige med sikkerhed, hvad der sker med den enkelte COVID-19-smittede. Nogle smittede har overhovedet ingen symptomer, mens andre i dén grad får slået benene væk under sig.

Det er blot ét af de mange mysterier, der omgærder virussen, som forskere verden over forsøger at udrede.

Men visse ting ved vi dog om risikofaktorerne, selvom meget er usikkert.

Afgørende risikofaktorer

Der er visse ting, vi kan gøre noget ved, og andre som vi ikke kan ændre.

Vi ved eksempelvis, at alder er én af de mest afgørende faktorer; jo ældre, desto mere alvorlige sygdomsforløb risikerer patienten.

Også kønnet har noget at sige, og det er ikke godt nyt for mænd i denne sammenhæng.

Overvægt er endnu en afgørende risikofaktor, ligesom en ikke-hvid etnisk baggrund eller kroniske sygdomme eller lidelser - som diabetes eller hjertesygomme.

Påfaldende stigning i risikoen

Risikostigningen er påfaldende: Forskerne estimerer, at der er 70 gange større risiko for, at personer, som er 80 år eller ældre, dør, end at personer under 40 år dør.

I Storbritannien klassificerer man 70-årige eller ældre som klinisk udsatte eller i risikogruppen.

I USA er 8 ud af 10 dødsfald som følge af COVID-19 personer, som var 65 år gamle eller ældre.

Overvægt estimeres til at øge risikoen for død som følge af COVID-19 med næsten 50 procent, og type 2-diabetes fordobler risikoen.

Og det er endda kun de mest kendte faktorer.

Forskerne estimerer, at der er 70 gange større risiko for, at personer, som er 80 eller ældre, dør end personer under 40. I USA er 8 ud af 10 dødsfald som følge af COVID-19 personer, som var 65 år gamle eller ældre. Overvægt estimeres til at øge risikoen for død som følge af COVID-19 med næsten 50 procent, og type 2 diabetes fordobler risikoen. (Foto: Shutterstock)

Mindre ressourcestærke grupper bærer en stor del af byrden

Forskellige lægemidler har muligvis effekt på risikoen, såvel som en række andre faktorer, som varierer fra person til person og omfatter ting som den virale infektionsdosis, hvilket er afhængigt af den mængde virus, som den smittede først blev eksponeret for.

Koblet til mange af risikofaktorerne er også personens socioøkonomiske status (et kompleks og mangefacetteret emne) - personer fra en mindre ressourcestærk baggrund bærer typisk en uforholdsmæssig stor del af byrden i forhold til COVID-19-sygdom og død.

Visse af de førnævnte risikofaktorer er ikke-modificerbare, hvilket betyder, at vi i bund og grund hænger på dem; vi kan for eksempel ikke ændre på, hvor gamle vi er.

Visse risikofaktorer kan vi gøre noget ved

De gode nyheder er, at vi kan gøre noget ved nogle af de andre risikofaktorer.

Overvægt er eksempelvis drevet af et kompleks system af socioøkonomiske, kommercielle, miljømæssige og genetiske faktorer, som magthaverne kan adressere gennem tiltag og politikker.

Der findes også evidensbaserede metoder, der understøtter sundt vægttab.

Det er sundt at være velhavende

I forhold til Donald Trumps risikofaktorer taler vi ikke meget om én, der virkelig kan komme ham til gode: Hans socioøkonomiske status.

Personer i langt mindre ressourcestærke grupper er i større fare for COVID-19.

Hvis man piller det lidt fra hinanden, viser de sundhedsmæssige fordele ved en bedre socioøkonomisk status sig at afhænge af en række faktorer, herunder en lavere risiko for overhovedet at blive smittet med COVID-19 (ofte forbundet med socioøkonomiske faktorer som erhverv eller hvor vi bor).

Andre faktorer inkluderer tilstedeværelse og behandling af underliggende sundhedsmæssige lidelser, relativ risiko for eksponering for luftforurening og andre miljømæssige sundhedstrusler - samt sidst, men ikke mindst, adgangen til sundhedsydelser og pleje.

Socioøkonomisk status er en afgørende faktor

For patienter med meget alvorlige COVID-19-forløb kan behandling med lægemidlet dexamethason reducere dødsrisikoen med op til 1/3.

Socioøkonomisk status er en afgørende faktor: Hvem får den bedste behandling? Det gælder især i lande uden sygesikring for alle, som eksempelvis USA.

Da den britiske premierminister, Boris Johnson, blev smittet med COVID-19 tidligere på året, blev det beskrevet som et wake-up call, især i forhold til overvægt og fedme.

Boris Johnson har selv taget overvægt op som et problem, og han tilskriver overvægten sit alvorlige sygdomsforløb.

Trump får den bedste behandling

Vi ved selvfølgelig endnu ikke, hvordan det vil gå Donald Trump hverken fysisk eller politisk som følge af sygdommen, men der er ingen tvivl om, at han vil modtage den allerbedste behandling.

Det samme kan ikke siges om de millioner af amerikanere, som ikke engang har adgang til den mest basale sundhedspleje som insulin til behandlingen af type 1-diabetes.

Donald Trump hævdede for nylig, at insulin er prissat lige så billigt som vand, hvilket desværre er langt fra sandheden. Denne gruppe amerikanere har heller ikke adgang til intensiv sundhedspleje i løbet af en pandemis akutte fase.

Selvom medierne fokuserer på de risikofaktorer, der øger Donald Trumps risiko for et alvorligt sygdomsforløb, bør vi ikke glemme de modificerbare og påfaldende ulige fordelte faktorer, der er til hans fordel.

Fokus bør ikke kun være på behandlingen af virussen, men også på at reparere det defekte system, der har gjort det muligt at tage livet af (indtil videre) 207.000 amerikanere.

Jamie Hartmann-Boyce modtager støtte fra National Institute for Health Research, British Heart Foundation og Cancer Research UK. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.