Corona: Er jeg mindre udsat, hvis jeg trækker halstørklædet op, og hvornår kan vi teste, om man har været smittet?
Du kan læse forskernes svar på et væld af vigtige spørgsmål om coronavirus i denne artikel.
Corona-hilsen

Mange af spørgsmålene på livechatten handlede om, hvordan vi effektivt undgår, at andre smitter os med coronavirus, når vi færdes på offentlige steder (Foto: Shutterstock).
 

Mange af spørgsmålene på livechatten handlede om, hvordan vi effektivt undgår, at andre smitter os med coronavirus, når vi færdes på offentlige steder (Foto: Shutterstock).
 

Havde epidemi-eksperterne nogensinde forestillet sig, at der ville komme en verdensomspændende pandemi som den, vi ser nu?

Det var et af spørgsmålene, der blev stillet til professor i folkesundhed Lone Simonsen og virusforsker Allan Randrup Thomsen, der sad klar til at svare på læserspørgsmål under Forskerzonens livechat om corona i fredags. Forskerzonen er Videnskab.dkøs platform for forskere.

»Vi ved fra studier af de seneste 150 år, at der opstår en pandemi omkring hvert 40. år. Spørgsmålet har så været, hvor alvorlig den ville blive. Ligesom Den Spanske Syge, som var katastrofal, eller ligesom den milde svineinfluenza fra 2009?« svarer Lone Simonsen, der er professor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet. 

At det lige er en coronavirus, der har ramt os, er Lone Simonsen ikke så overrasket over. SARS, som nåede at sprede sig i 26 lande i 2003, var også en coronavirus, så der er før set eksempler på, at den her type virus har spredt sig.

Her kan du læse mange flere af forskernes svar på læserspørgsmål om den nye coronavirus, hvis du gik glip af livechatten i fredags.

Er jeg mindre udsat for smitte, hvis jeg holder vejret, når jeg går tæt forbi folk på gaden?

Mange af spørgsmålene på livechatten handlede om, hvordan vi effektivt undgår, at andre smitter os med coronavirus, når vi færdes på offentlige steder.

»Jeg vil gerne have svar på, om man skal holde vejret, når man går tæt forbi folk på gaden – for eksempel en kondiløber - eller om det er helt uden effekt?« lyder for eksempel et spørgsmål fra Ditte.

»Man antager, at vi skal udsættes for smitten i længere tid, end hvis man blot passerer hinanden,« svarer Allan Randrup Thomsen på Forskerzonens livechat. 

Han er professor i virologi ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet.

Helt generelt er det bedst at undgå at komme så tæt på folk på gaden, at det med at holde vejret overhovedet kan blive aktuelt. Derfor bør løbere også løbe to til tre meter udenom folk, de passerer, lyder rådet fra Allan Randrup Thomsen.

»For at øge sikkerheden anbefales det at holde en afstand på mindst to meter. Hvis man hele tiden holder denne afstand, når man færdes i samfundet, behøver man ikke at holde vejret,« skriver han.

Kan jeg bruge mit halstørklæde som mundbind?

I samme boldgade skriver Randi, at hun har set flere trække deres tørklæder op over mund og næse som et bundbind. Hun vil gerne vide, om det er virkningsfuldt.

»Man kan ikke udelukke, at det har en effekt. Smitten spredes via små dråber, og de vil i et vist omfang blive fanget. Men det er ikke en helt sikker metode,« vurderer Allan Randrup Thomsen.

Hvis for eksempel en corona-smittet hoster dig i hovedet, imens du bruger et halstørklæde som mundbind, kan du være heldig, at dråberne med viruspartikler kun sætter sig på halstørklædet. 

Men dråberne med virus er meget små – helt ned til 0,1 millimeter i diameter, så risikoen for, at de trænger igennem hullerne i dit strikkede halstørklæde, er også til stede. 

Hvad sker der, hvis corona-krisen rammer Afrika?

Andre spørgere er mere fokuserede på, hvilken effekt spredningen af coronavirus vil have i samfund, der ikke ligner vores.

»Hvordan forventer man, at coronavirus og sygdommen COVID-19 vil ramme et kontinent som Afrika? Vil spredningen have et mere ’naturligt’ forløb?« spørger Mackenzie på livechatten. 

Det er svært at forudsige præcist, hvordan den nye virus vil påvirke Afrika, som er et stort og meget forskelligartet kontinent. Der er dog flere forhold, man kan tage højde for. 

I mange afrikanske lande mangler sundhedsmyndighederne allerede ressourcer til at stille noget op overfor allerede kendte sygdomme, og det kan påvirke sundhedsvæsnets mulighed for at håndtere sygdommen. 

For eksempel bliver der ikke testet så mange som i Europa, gør Lone Simonsen opmærksom på.

»Klimaet er dog tropisk mange steder, så det er jo muligt, at epidemien ikke bliver så voldsom,« fortsætter hun.

Tester vi nok i Danmark?

I Danmark tester vi i langt højere omfang end i Afrika, men også når det gælder Danmark, stiller læserne spørgsmålstegn ved, om vi tester nok.

»Der er en livlig diskussion på sociale medier omkring antallet af testede i Danmark. Tester vi for få, og tester vi de rigtige (for eksempel sundhedspersonale)?« spørger Benny i livechatten. 

Han vil gerne høre forskernes holdning.

»Efter min mening tester vi i rimeligt omfang. Vi tester de alvorligt syge, så de kan isoleres og behandles relevant på hospitalerne. Udfra et behandlingsmæssigt synspunkt er det ligegyldigt, om disse tilfælde har influenza, corona eller andet,« skriver Allan Randrup Thomsen. 

Han mener dog, at vi hurtigt ville miste overblikket over smittespredningen, hvis det var de eneste tests vi udførte. 

»Derfor implementerer man en ugentlig testning af lettere tilfælde via et antal lægepraksisser. Det er samme koncept, som man bruger ved overvågningen af influenza, og det har fungeret godt,« skriver virusforskeren. 

Kan man på et tidspunkt teste, om man har haft corona?

… sådan lyder et spørgsmål fra Marie på livechatten.

Og ifølge Allan Randrup Thomsen får vi måske snart et billede af, hvor mange i befolkningen der har været smittet og er blevet raske igen. 

Forskere er nemlig begyndt at udvikle særlige tests til at undersøge, om man tidligere har været smittet med ny coronavirus. 

»Der er begyndt at komme tests, der undersøger folks antistofniveau. Man vil kun have antistof, hvis man har været smittet, så når disse tests bliver udbredt, kan vi få et billede af, hvor mange og hvem der har været smittet,« fortæller Allan Randrup Thomsen.

Kan jeg insistere på at blive behandlet med medicin, der har haft godt resultater i andre lande?

Maja har hørt, at lande som Frankrig, Australien og Japan giver medicin til corona-patienter, som, nogle læger hævder, kan dæmpe symptomer eller helt fjerne virussen.  

Lad os med det samme understrege, at der ikke er blevet fundet en kur mod den nye coronavirus, hvilket Maja også er med på.

Hun skriver, at hun forstår, at der i en ideel situation skulle ligge grundig forskning bag beslutningen om at indføre en ny type medicin, men i lyset af situationens alvor, forstår hun ikke, hvorfor Danmark ikke gør en undtagelse. 

»Jeg ville som kritisk syg patient foretrække at tage chancen med de typer af medicin, der bliver benyttet i for eksempel Frankrig, Australien og Japan med umiddelbart gode resultater. Ville det være muligt at insistere på den behandling, hvis man bliver indlagt?« spørger hun i livechatten.

Medicin skal afprøves, før det kan bruges på patienter

»Det ville være uhensigtsmæssigt at tage ikke-afprøvet medicin i brug,« lyder svaret fra Allan Randrup Thomsen.

Han tilføjer dog, at rundtomkring på danske hospitaler er der gang i mange initiativer, hvor man afprøver medicin, som viser overbevisende effekt i udlandet. 

Det sker som led i nye behandlingsstudier, fortæller han.

Her kan du læse om en af de behandlingsmuligheder, som Lægemiddelsstyrelsen har under udvikling. 

Læs også om, hvor langt forskere i verden er med en corona-vaccine, og hvilke teknologier der virker mest lovende, i artiklen Vaccinekapløb i gang: Disse tre vaccineteknologier kan muligvis løse coronakrisen.

Kan man dræbe coronavirus i fryseren eller mikroovnen?

Aage Christensen har undret sig over, om han kan få brugt med eventuel virus på fødevarer ved at smide maden i fryseren eller give den en tur i mikroovnen.

»Hvor længe overlever virus ved minus 18 grader (altså i frysertemperatur) og i mikrobølgeovn?« spørger han.

Allan Randrup Thomsen svarer:

»I fryseren kan virus overlever meget længe. Det er sådan, forskere opbevarer deres virus til forsøg. Mikrobølgeovnen tilfører energi og varme, hvilket virus ikke kan lide. Så virus inaktiveres meget hurtigt i mikroovnen, lige som ved opvarmning i øvrigt,« skriver han i livechatten. 

Hvordan bliver udviklingen de næste uger og måneder?

Vi slutter af med et spørgsmål, der peger ud i fremtiden. 

»Hvad forventer du dig af de kommende uger og måneder i forhold til smittespredningen i Danmark?« spørger Videnskab.dk Lone Simonsen.

Lige nu er der selvfølgelig ingen, der ved, præcis hvordan spredningen af coronavirussen kommer til at udvikle sig, men Lone Simonsen giver et forsigtigt bud. 

»Jeg tænker, at vi ser en 12-15 uger lang epidemi. Dernæst får vi fred henover sommeren, og derefter forventer jeg endnu en bølge i efteråret og vinteren, indtil befolkningen har opbygget immunitet,« svarer RUC-forskeren.

Hvis du vil læse endnu flere svar på læsernes spørgsmål om corona, kan du læse forskernes svar fra en tidligere livechat om corona her.

 
Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om den 'sure' skildpadde her.