Corona: Er det uklogt at hæve forsamlingsforbuddet, behandles data fortroligt, og hvor længe skal sårbare selvisolere?
Læs to epidemiologers svar på læsernes spørgsmål om, hvordan vi indretter vores samfund nu, hvor corona er ved at blive en del af hverdagen.
Coronaskilte Søerne i København

Forskerzonen har lige afholdt en livechat, hvor læsere kunne stille spørgsmål om corona-situationen direkte til to forskere. I denne artikel kan du læse deres svar. (Foto: Shutterstock)

Forskerzonen har lige afholdt en livechat, hvor læsere kunne stille spørgsmål om corona-situationen direkte til to forskere. I denne artikel kan du læse deres svar. (Foto: Shutterstock)

For nogle er den nye coronavirus efterhånden ved at blive en del af hverdagen.

Den indledende krisestemning har lagt sig, og Danmark er i færd med at lukke op, men der er endnu ikke udviklet en vaccine, så det ser ud til, at samfundstilpasninger såsom hyppig håndvask og social afstand bliver en del af hverdagen i et stykke tid endnu.

Den nye hverdag med corona udløser mange spørgsmål:

Skal ældre mennesker stadig isolere sig? Vil Danmark blive ramt af endnu en smittebølge, og hvad kan man selv gøre for at forhindre smitte i hjemmet?

I denne artikel giver professorerne Laust Mortensen og Rudi Westendorp fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet svar på nogle af spørgsmålene, som blev stillet, da Forskerzonen holdt en livechat i samarbejde med Challenge-projektet/ Data for Good Science.

Vil corona-pandemien ændre vores samfund permanent?

Et af livechat-spørgsmålene kom fra Lasse. Han ville gerne vide, hvordan forskerne mener, at ny coronavirus vil ændre samfundet, og om sygdommen vil medføre permanente samfundsændringer.

Forskningsmæssigt ved vi for lidt om, hvordan sygdomme som SARS-CoV-2 udvikler sig i samfundet, men med den viden vi har, bør vi forberede os på, at virussen er kommet for at blive.

Derfor vil det i en vis udstrækning være nødvendigt at tilpasse vores hverdag og samfund, mener Laust Mortensen, chefkonsulent ved Data Science Lab på Danmarks Statistik.

»Jeg tror, det er vigtigt at planlægge efter, at epidemien ikke ’går over’, men at virussen vil komme og gå. Der er også en del usikkerhed, fordi vi ved for lidt om, hvordan virusser opfører sig ude i samfundet. Vi kan primært se de forsinkede effekter, når folk dukker op på hospitalerne,« svarer Laust Mortensen, der også forsker i social epidemiologi ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på KU.

Et led i at forberede sig på, at virussen vil komme og gå er, at følge med i, hvordan smitten udvikler sig, og lige nu er noget af mest interessante at følge med i, om antallet af nye smittetilfælde bliver ved med at dale, selvom samfundet bliver lukket op, mener professoren.

I grafen herunder kan du se, hvordan antallet af nyindlagte med COVID-19 på danske hospitaler har ændret sig siden 1. marts:

Hvordan bliver vi klar til anden bølge?

Flere læsere har stillet spørgsmål, der kredser om, hvorvidt vi kan vente os en anden bølge af ny coronavirus. En af spørgerne er Cathrine:

»Hvad skal Danmark gøre for at forberede sig på en eventuel anden bølge af corona?« lyder hendes spørgsmål.

Her er nøgleordet forskning, som kan skaffe os mere viden om, hvordan vi håndterer pandemien fornuftigt, mener Laust Mortensen:

»Vi skal ud af panikfasen, som vi har været i for længe, og så skal vi begynde at tænke fremad på, hvordan vi kan gøre næste gang, vi ser en opblussen af epidemien. Det involverer også at bruge alle de data, som er relevante for at belyse, hvad der er smart at gøre,« svarer han.

Forskere har brug for borgernes sundhedsdata

Rudi Westendorp og Laust Mortensen er i gang med et forskningsprojekt, der ved hjælp af danskernes registerdata skal undersøge, om det er mere farligt at få med COVID-19, hvis man bliver smittet af en i sin husstand, hvilket er deres hypotese.

Hvis det er tilfældet, kan det rejse debat om Sundhedsstyrelsens retningslinje om, at man skal isolere sig i eget hjem, hvis man føler sig syg.

Under forskningen har de to forskere været udfordrede af ikke at kunne få adgang til den nødvendige registerdata, så vejen til data skal være lettere og hurtigere, hvis man skal kunne undersøge sygdommen ordentligt, så vi er klar til anden bølge, mener de.

»Fra et folkesundhedsvidenskabeligt perspektiv, er det nødvendigt at have god data,« lyder det fra Rudi Westendorp.

Om forskningsprojektet

Titlen på Rudi Westendorps og Laust Mortensens forskningsprojekts er 'Social Distancing of Symptomatic Cases within Households as a Non-pharmaceutical Intervention'.

I projektet vil forskerne finde ud af, om risikoen for alvorlig sygdom og død er højere, hvis man bliver smittet af nogen i sin husstand end ved smitte generelt. 

De vil bruge data fra nationale registre og sammenkøre sygdomsstatistikker med oplysninger om smittedes boligforhold. 

Dataen skal bruge til at beregne risikoen for hhv. sygelighed og dødelighed ved smitte i hjemmet kontra udenfor hjemmet.

De to forskere vil også estimere sandsynligheden for at blive smittet i- kontra udenfor ens husstand. 

Projektet er en del af det større Challenge-samarbejde mellem Center for Sund Aldring og Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, Danmarks Statistik, Rigshospitalet og Newcastle University, hvor de danske registre udnyttes til flere big data-forskningsprojekter. 

Kilde: Social Distancing of Symptomatic Cases within Households as A Non-pharmaceutical Intervention

Data må ikke deles med andre myndigheder

Der har dog været kritik af, at Statens Seruminstitut gemmer DNA fra coronatestede i Danmarks Nationale Biobank i op til 10 år efter de testedes død.

I livechatten spurgte vores læser Camilla også, hvordan borgere kan være sikre på, at deres sundhedsdata bliver behandlet fortroligt, og om forskerne for eksempel ville kunne oplyse til politiet, hvis nogen var coronasmittede.

Spørgsmålet om databehandling er utrolig vigtigt, for meget coronaforskning kræver, at følsomme data bliver sammenkørt. Derfor er forskere meget opmærksomme på datasikkerhed og gennemsigtighed om, hvad data bliver brugt til, svarer Laust Mortensen.

»Rent juridisk kan de data, vi bruger, ikke bruges af politiet eller andre myndigheder, uden at en domstol har sagt god for det. Data kan kun bruges til forskning og ikke til overvågning af individer,« skriver han.

Hvordan forhindrer man smitte i hjemmet?

Nogle af de spørgsmål, der kommer ind på chatten, handler om de hverdagsudfordringer, som ny coronavirus medfører, og hvordan vi kan tackle dem.

Et af spørgsmålene kommer fra Tidsel, som spørger, hvordan man kan forhindre smitte i hjemmet, hvis et familiemedlem er blevet syg.

Hendes undren er velbegrundet, for risikoen for at smitte dem, man bor sammen med, er et klassisk problem indenfor medicin, fortæller Rudi Westendorp. Han giver et par bud på, hvordan man undgår smitte.

»Karantæne er det allervigtigste. Hvis det ikke er muligt i Danmark, skal vi finde en anden løsning. For eksempel at man tager i sommerhus, at kommunen tilbyder et værelse, at man overnatter hos nogen, som allerede har været konstateret smittet. Det handler bare om at benytte mulighederne for at isolere personen,« lyder hans vurdering.

Hvad kan man gøre, udover at gå i karantæne?

Nu hvor Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man holder sig hjemme, hvis man er syg, og altså ikke at gå i karantæne alene, hvilke alternativer har man så, hvis nogen i husstanden er syg?

Her skal vi fokusere på de Sundhedsstyrelsens retningslinjer for at forhindre smitte, mener Rudi Westendorp.

»Hold fast i god hygiejne, og hold afstand. Den syge bør egentlig have sit eget værelse og toilet, for ellers er det næsten umuligt at undgå smitte,« svarer han.

Mange har kun et toilet i deres bolig, og for dem vil svaret være at spritte grundigt af.

Ven på kollektiv gav ikke smitten videre

Er ny coronavirus virkelig så smitsomt, at man behøver at spritte hele huset af, spørger vores læser Amalie i livechatten.

»En, jeg kender, bor i kollektiv, hvor en af beboerne blev smittet, men han gav det ikke videre til andre i kollektivet,« skriver hun.

Grunden til, at Amalies kollektivist-ven ikke har spredt virussen til hele kollektivet, kan meget vel være, at et kollektiv netop kan fungere som en effektiv hjemmekarantæne, hvor man undgår at smitte sin familie, mener Rudi Westendorp.

»Jeg forestiller mig, at det har været nemt at isolere den person, der er smittet, fordi de har deres eget værelse og toilet, så de andre er beskyttet. Det er blandt andet sådan, man undgår smittespredning i mange plejehjem,« lyder hans svar.

Med andre ord er COVID-19 en smitsom sygdom, og afspritning er nødvendigt – især hvis den syge ikke kan isoleres.

Er det klogt, at forsamlingsforbuddet hæves til 50 personer?

Lige nu er det forbudt at forsamles mere end 10 personer, men fra 8. juni hæves loftet, så man må være op til 30-50 personer samlet. Er det sundhedsmæssigt ansvarligt, spørger vores læser Krak.

Et nyt modelleringsstudie, der har været meget omtalt i medierne i de seneste dage, peger på, at superspredere og større begivenheder bærer størstedelen af skylden i smittespredning. Derfor bør politikerne fare med lempe, mener Laust Mortensen.

»Jeg tror ikke, det er en god ide at hæve forbuddet, men der er meget, vi ikke ved om virussen. Vores kollegaer Kim Sneppen og Lone Simonsen har dog vist, at superspredere og superspredningsbegivenheder kan sætte fut i epidemien igen, så jeg ville være meget forsigtig, hvis jeg var beslutningstager,« svarer han læseren.

Rudi Westendorp er også betænkelig ved at hæve forbuddet og tilføjer et par nuancer:

»Vi ved ikke forskningsmæssigt, hvornår en forsamling er for stor. Det gør også en forskel, om vi snakker om forsamlinger af ældre eller yngre personer, samt om forsamlingerne finder sted udendørs eller indendørs, hvor chancen for smitte er højere.«

Hvor længe skal særligt sårbare være forsigtige?

Vi afslutter med et spørgsmål, som der er kommet flere forskellige udgaver af i vores livechat, og som nok ligger mange på sinde lige nu.

Hvor længe skal folk i særlig risiko for alvorlig sygdom blive ved med at isolere sig?

»Hvornår må ældre med kroniske sygdomme igen kramme deres børnebørn?« og »bør man som ældre holde sig inden døre, undgå forsamlinger og minimere indkøb, indtil der er fundet en vaccine?« er et par eksempler på spørgsmål, vi har fået ind.

På den ene side bør man generelt tage sine egne beslutninger baseret på sin personlige situation, lyder Rudi Westendorps råd. Men samtidig er der god grund til at tage sine forholdsregler, mener han.

»Når man er ældre, er risikoen for at blive smittet højere. Især hvis man har kroniske sygdomme. Derfor skal de ældre fortsætte med at være meget forsigtige med forsamlinger og aktiviteter indendørs,« svarer han.

 
Sådan håndterer Videnskab.dk sponseret indhold

Videnskab.dk’s Center for Faglig Formidling leverer mod betaling kommunikations- og formidlingsydelser til forskningsinstitutioner, fonde og andre organisationer, som arbejder med forskning. Det foregår i henhold til statens regler for indtægtsdækket virksomhed.

Indhold som produceres i sådan en sammenhæng, eller som kurateres og kvalitetssikres af Center for Faglig Formidling, kan blive bragt på Videnskab.dk. Når det sker, opmærkes det tydeligt som sponseret indhold, så der ikke er tvivl om afsenderen.

Videnskab.dk følger de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier samt de presseetiske regler i arbejdet med tydeligt at adskille sponseret indhold fra den uafhængige journalistik.

Redaktionen på Videnskab.dk leverer uafhængig journalistik, som ikke påvirkes af økonomiske interesser af nogen art.

Arbejdet med sponseret indhold udføres af medarbejdere, der er tilknyttet Center for Faglig Formidling, hvis medarbejdere har stor erfaring med videnskabsformidling til den brede offentlighed.

Disse medarbejdere kan også udføre arbejde for Videnskab.dk’s redaktion. Det foregår i givet fald efter interne retningslinjer, som sikrer, at de pågældende ikke skriver journalistiske artikler om forskning fra de samme fonde og forskningsinstitutioner, de har udarbejdet formidlingsartikler og kommunikationsmateriale om.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om den 'sure' skildpadde her.