Brug ikke høretelefoner hele dagen - dine ører skal nemlig kunne trække vejret
Forskning tyder på, at langvarig brug af in-ear-høretelefoner kan resultere i problemer med ørevoks, skriver to australske forskere.
Høretelefoner ørevoks hørelse skade lydstyrke funktion in-ears over-ears

Mange af os har høretelefonerne fast forankret i ørerne næsten hele dagen. (Foto: Alex Blăjan/Unsplash)

Mange af os har høretelefonerne fast forankret i ørerne næsten hele dagen. (Foto: Alex Blăjan/Unsplash)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Salget af trådløse høretelefoner buldrer afsted. Alene i 2020 solgte Apple angiveligt hele 100 millioner sæt AirPods.

Nu hvor vi ikke er besværede af diverse ledninger, når vi lytter til musik eller podcasts på vores telefoner og andre enheder, er der større sandsynlighed for, at vi har høretelefonerne fast forankret i ørerne i længere perioder.

Det kan resultere i, at ørerne føles mere klistrede eller voksagtige. Er det almindeligt? Og hvad sker der med vores ører, når vi har høretelefoner på?

Selvom trådløse høretelefoner er forholdvis nye på markedet, er der en stor mængde forskning, der har set på langvarig brug af høreapparater, som i mange tilfælde udløser en lignende mekanisme.

Ud fra denne forskning ser det ud til, at langvarig brug af in-ear-enheder kan forårsage problemer med ørevoks.

Hvilken funktion har ørevoks?

Produktionen af ørevoks (også kaldet cerumen) er en normal proces hos mennesker og mange andre pattedyr. Der skal altid være et tyndt lag voks nær åbningen af øregangen.

Denne voks er et vandtæt og beskyttende sekret. Det medvirker til at fugte huden i den ydre øregang og fungerer som en beskyttende mekanisme, som afværger infektion, og er en barriere mod insekter, bakterier og vand.

Våd ørevoks er brun og klistret, mens den tørre ørevokstype er mere hvid.

Faktisk er ørevoks så god en barriere, at det i 1800-tallet angiveligt blev brugt som en effektiv salve mod sprukne læber.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Naturligt forekommende substans

Ørevoks er et naturligt forekommende substans, der bliver produceret i den ydre del af øregangen. Det er skabt af sekreter fra olie- og svedkirtlerne, der er blevet udskilt af hårsækkene, som derefter fanger støv, bakterier, svamp, hår og døde hudceller for at danne voksen.

Den ydre øregang kan ses som et rulletrappesystem, hvor voksen altid bevæger sig udad, hvilket forhindrer ørerne i at blive fyldt med døde hudceller.

Denne transport af ørevoks er også hjulpet af kæbernes naturlige bevægelser. Når først ørevoksen når det yderste af øret, falder den simpelthen ud.

Sådan kan høretelefoner påvirke ørerne

Øret er selvrensende og udfører bedst sin funktion uden at blive forstyrret. Men alt, der blokerer den normale progression af ørevoks i bevægelse, kan forårsage problemer.

Normal brug af in-ear-enheder forårsager almindeligvis ikke problemer, men længerevarende brug af høretelefoner, som hvis man lader dem sidde i ørene hele dagen, kan:

  • Komprimere ørevoksen, så den bliver mindre flydende og sværere for kroppen at udstøde naturligt
  • Komprimere ørevoksen i så stort et omfang, at kroppen fremkalder betændelse. Det resulterer i, at hvide blodlegemer migrerer til området, hvilket øger antallet af celler i blokaden
  • Påvirke luftstrømmen og standse udtørring af våd ørevoks. Når ørevoks er klæbrigt i længere perioder, fremmer det opbygning
  • Fange og ophobe sved og fugt i ørerne, hvilket øger risikoen for bakterie- og svampeinfektioner
  • Skabe en barriere for den naturlige udstødning af ørevoks, hvilket i sidste ende kan stimulere sekretkirtlerne og øge produktionen af ørevoks
  • Reducere den samlede ørehygiejne, hvis høretelefonernes puder ikke er renset ordentligt eller er kontamineret af bakterier eller smitsomme bakterier
  • Beskadige hørelsen, hvis lydstyrken er indstillet for højt

Høretelefoner ørevoks hørelse skade lydstyrke funktion in-ears over-ears

Over-ear høretelefoner er en smule bedre end in-ear, fordi de giver en lille ekstra luftstrøm sammenlignet med in-ear-øretelefoner og øretelefoner. (Foto: Dollar Gill/Unsplash)

Kan forårsage problemer med hørelsen

Hvis ophobningen akkumuleres, kan overdreven ørevoks forårsage problemer med hørelsen såvel som andre symptomer som smerte, svimmelhed, tinnitus, kløe og vertigo.

Hvis du har brug for at lytte til noget i længere tid, kan det hjælpe lidt at bruge over-ear høretelefoner.

De giver en lidt øget luftgennemstrømning sammenlignet med in-ear-øretelefoner. Det er dog ikke lige så godt som at lade ørerne 'få luft', og de kan stadig forårsage ophobning af ørevoks.

Fordi de sidder uden for øregangen, er over-ear-hovedtelefoner også mindre tilbøjelige til at forårsage komprimering af ørevoks eller introducere bakterier eller patogener til øregangen.

Intet mindre end din albue

I de fleste tilfælde er det bedst bare at lade ørevoksen være. Det anbefales ikke at bruge vatpinde, da det kan tvinge ørevoksen tilbage i øregangen.

Et godt råd lyder: Stik ikke noget ind i øret, som er mindre end din albue – med andre ord, stik ikke noget som helst i øret.

Andre traditionelle metoder, som olivenoliedråber eller ørelys, kan også have en negativ effekt – de gavner i hvert fald ikke.

Hvis du er plaget af ørevoks eller relaterede høreproblemer, kan din praktiserende læge hjælpe have en række behandlingsmuligheder eller henvise dig til en ørelæge, hvis det kræver længerevarende behandling.

I første omgang vil lægen kigge ind i øret med et specielt instrument (et såkaldt otoskop) for at se omfanget af blokaden eller dysfunktionen.

I mellemtiden er øret i stand til en vidunderlig selvrensende proces , og vi bør gøre vores bedste for at lade det ske naturligt.

I de fleste tilfælde er det helt okay at bruge øretelefoner, men det kan stadig være en rigtig god idé at være opmærksom på, hvor lang tid du har dem på.

Og sørg endelig for altid at holde lydstyrken på et sikkert niveau.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

 

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk