De sidste knap to år har vi set, hvor sårbart verdenssamfundet er over for en pandemi, og hvor enorme og fatale konsekvenser det kan have for os alle. 

Heldigvis har vi også set, hvordan naturvidenskaben kan hjælpe med at finde en vej ud af en sådan global krise. Ved at forstå, hvordan biologiske processer foregår, både uden for og indeni vores krop, kan vi finde ud, hvad det er der truer os, og hvordan vi kan forsvare os imod det. 

Kroppens immunforsvar er en fantastisk forsvarsmekanisme, som hjælper med at fjerne ubudne gæster og holde os sunde og raske. 

Men det tager noget tid for kroppen at lære, hvordan den skal forsvare sig mod nye angreb, som eksempelvis fra coronavirussen. 

Derfor er det nogle gange nødvendigt at hjælpe immunforsvaret lidt på vej, og det er netop det, vi gør med vacciner. 

Hvordan det konkret sker, har vi forsøgt at give en børnevenlig, naturvidenskabelig forklaring på i vores nye bog ’Finn Foton og coronavaccinen’.

Hvad sker der, når vi bliver vaccineret? 

Corona-pandemien har haft store konsekvenser for mange børn. Og det har nok ikke altid været lige klart for dem, hvorfor verden pludselig blev et noget anderledes sted at være.

Hvorfor måtte de eksempelvis ikke komme i skole eller lege med hinanden på kryds og tværs? Mon ikke også vaccinerne har været lidt et mysterium for mange børn? 

For at få pandemien mere under kontrol er det nu blevet børnenes tur til at blive vaccineret. Dermed er pandemien pludselig blevet endnu mere konkret for dem. 

Vi forudså, at det kunne blive en del af corona-strategien. Derfor skrev vi børnebogen ’Finn Foton og coronavaccinen’. Den tilbyder en både børnevenlig og faglig forklaring på, hvad en vaccine er, og hvad der sker inde i kroppen, når man bliver vaccineret. 

Stikket i sig selv er harmløst, og mange børn har allerede prøvet det før. Men der er en meget ivrig debat om for og imod vaccination mod coronavirus – ikke mindst for og imod vaccinering af børn. Det er vigtigt, at det er videnskabeligt funderede argumenter, der vejer tungest, når valget skal træffes. 

Vi håber, at bogen vil give børn og forældre en fælles referenceramme for en snak om vaccination og samtidig give en bedre forståelse af, hvordan de nye mRNA-vacciner virker, og hvordan de hjælper kroppen med at beskytte sig mod en virus som corona.

En dansk Jerne blandt mange andre kloge hjerner

Vacciner er et varmt emne, men det er ikke den eneste gode grund til at udfolde emnet. 

Det rummer nemlig også utrolig meget spændende naturvidenskab og ovenikøbet med kraftigt dansk islæt. 

Rækken af forskere, der har bidraget til udviklingen af vacciner, er lang. Nogle af de bedst kendte navne er nok Edward Jenner og Louis Pasteur. 

I 1951 modtog den sydafrikansk-amerikanske virolog Max Theiler Nobelprisen i medicin for udvikling af en vaccine mod gul feber, og på et mere teoretisk plan er der ligeledes mange, der gennem tiden har bidraget til vores forståelse af immunforsvaret. 

Én af dem er danske Niels Jerne, som i 1984 modtog Nobelprisen i medicin »for teorier omhandlende specificiteten i udviklingen og kontrollen af immunsystemer og opdagelsen af princippet bag monoklonale modstoffer« – intet mindre. 

Jerne gjorde op med idéen om, at immunforsvaret danner antistoffer afhængig af, hvad kroppen bliver udsat for. Han mente i stedet, at der i alle mennesker fra starten findes et lager af tilfældige forskellige antistoffer. 

Næsten som at løse et puslespil prøver kroppen sig frem fra gang til gang og finder ud af, hvilket antistof der skal bruges imod et indtrængende antigen. 

Et antigen er et molekyle, der findes på blandt andet vira og bakterier, og vores immunforsvar bruger antigenerne til at identificere, om det er noget godt eller skidt.

De antistoffer, der virker godt, bliver der dannet flere af, og de bliver bedre og bedre, mens de knap så gode stille og roligt bliver valgt fra. 

Finn Foton og sønnen William taler om, hvordan Niels Jerne ændrede vores forståelse af immunsystemet. (Illustration:  ’Finn Foton og coronavaccinen’, Polyteknisk Forlag)  

På den måde kan man sige, at Jerne bragte Darwins evolutionsteori og den naturlige selektion ind i kroppens biomolekylære processer. 

Den naturlige selektionsproces er dybt facinerende og gennemsyrer alle organismers udvikling. Gennem konstante variationer i det genetiske arvemateriale foregår der hele tiden en udvikling i retning af det, der er mest levedygtigt. 

Det gælder også for vira, som kan udvikle sig meget hurtigt gennem mutationer – markant hurtigere end det for eksempel sker for mennesker, hvor de genetiske variationer primært sker i forplatningsprocessen.

’Inden du stikker mig, kan du så ikke lige…’

Bogens fortælling tager udgangspunkt i netop den situation en del børn står over for lige nu: Finn Foton er nede på Gåsebys lægehus med sin søn William, som skal vaccineres imod corona.

William  er både nervøs for stikket men også nysgerrighed på, hvad der egentlig er i den lille sprøjte. Og det er hans opråb ’Inden du stikker mig, kan du så ikke lige forklare mig, hvordan vaccinen virker?’, der er afsættet for at dykke ned i biokemien. 

Er det ikke et liiiiidt tungt opdrag for en børnebog, tænker du måske? Jo, men vi befinder os også i en særlig situation, og børn er videbegærlige væsener.

Lægen Nelly Nål møder Williams nervøsitet og videbegærlighed med billedrige, naturvidenskabelige forklaringer. (Illustrationer:  ’Finn Foton og coronavaccinen’, Polyteknisk Forlag)  

Williams nysgerrighed bliver heldigvis imødekommet af den ivrige og fortællelystne læge Nelly Nål. 

Bevæbnet med en rød sprittusch og maleriske og dramatiserende beskrivelser, går hun i øjenhøjde med William og gør det komplicerede tilgængeligt, men uden at underkende barnehjernens kapacitet. 

Vel hjemme igen skyller Finn og William det hele ned med en kop varm kakao og en snak om Niels Jernes bidrag til det hele. 

Hans vej til Nobelprisen var hverken drevet af fremdriftsreformer eller strategiske hensyn, men ren og skær nysgerrighed.

Nysgerrige og oplyste børn

’Finn Foton og coronavaccinen’ er vores fjerde børnebog i Finn Foton-universet. De er hverken fagbøger eller videnskabsformidling. 

Det er eventyrlige fortællinger i et skævt og muntert univers, som hver tager deres inspiration fra forskellige grene af naturvidenskaben. 

Ved at forene naturvidenskab, kunst og humor søger vi at pirre børns nysgerrighed for naturen, oplyse dem om aktuelle emner og samtidig give dem en god og hyggelig bogoplevelse. 

Det er helt afgørende, at børn slår øjnene op for alle de fantastiske fænomener, der er omkring dem hver dag, undrer sig over dem og lærer at forstå vigtigheden af videnskabeligt baserede forklaringer. 

Det er den viden, der har drevet udviklingen af vores samfund gennem århundreder, og det er med meget stor sandsynlighed også her, vi skal finde løsningerne på mange af de globale udfordringer, vi står over for – eksempelvis COVID-19-pandemien – samt kimen til den fremtidige udvikling.