Børn med overvægt har større risiko for kræft i voksenlivet
Det indikerer et nyt studie med data fra cirka 300.000 danskere.
Overvægtigt barn ved lægen

I et nyt studie undersøger vi, om et barns vækstmønster, igennem hele deres skoletid har betydning for dets risiko for at udvikle en af de kræftformer, som er relateret til svær overvægt senere i livet. (Foto: Shutterstock)

I et nyt studie undersøger vi, om et barns vækstmønster, igennem hele deres skoletid har betydning for dets risiko for at udvikle en af de kræftformer, som er relateret til svær overvægt senere i livet. (Foto: Shutterstock)

Knap en femtedel af danske børn i 14 til 15-årsalderen lever med overvægt. For de 6 til 7-årige er det 14 procent.

Tallene stammer fra Statens Institut for Folkesundhed (SIF), der har undersøgt overvægt blandt  babyer, børn og unge i Den Nationale Børnedatabase.

Forekomsten af overvægt fordeler sig ikke jævnt ud på alle grupper af børn. Desto kortere uddannelse dine forældre har, desto større er risikoen for, at du er overvægtig som barn, ifølge SIF.

Overvægt handler altså ikke kun om, hvad du spiser, og hvor meget du bevæger dig, men styres også af sociale faktorer og ens miljø. Forskning peger også på, at vores gener spiller en stor rolle.

Men uanset årsagerne har overvægt betydning for din sundhed.

Vores nye forskning viser, at børn med overvægt eller svær overvægt gennem barndommen har større risiko for en række kræftformer i voksenlivet end deres jævnaldrende kammerater, der udvikler sig med et gennemsnitligt BMI.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Unikke danske data

I Danmark har vi en unik mulighed for at undersøge, hvordan børns vækst, altså udvikling i kropsvægt og højde, påvirker deres risiko for sygdom senere i livet.

Det skyldes især to faktorer:

For det første er danske skolebørn blevet målt og vejet af skolesundhedsplejersker igennem deres skoletid siden 1930’erne.

Antallet af målinger har varieret over tid som følge af lovmæssige ændringer, men de fleste børn har fået fortaget mindst to målinger af vægt og højde i løbet af skoletiden. For københavnske skolebørn er disse data bevaret og efterfølgende digitaliseret.

For det andet kan vi ved hjælpe af det danske CPR-nummer følge børnene i de danske sundhedsregistre og finde frem til, hvem der senere i livet bliver diagnosticeret med eksempelvis kræft.  

Svær overvægt øger risikoen for flere kræftformer

Voksne mænd og kvinder med svær overvægt har en højere risiko for en lang række kræftformer end mænd og kvinder uden svær overvægt. Det har tidligere forskning vist.

I 2016 nedsatte The International Agency for Research on Cancer en arbejdsgruppe, der identificerede 13 kræftformer, som voksne personer med svær overvægt har større risiko for at få:

  • kræft i hjernen
  • spiserøret
  • blodet
  • nyrerne
  • tyk-og endetarmen
  • leveren
  • galdeblæren
  • mavesækken
  • skjoldbrudskirtlen
  • bugspytkirtlen
  • blandt kvinder også kræft i æggestokkene og livmoderen samt brystkræft efter menopausen

Hvad betyder BMI i barndommen?

Jeg har tidligere her på Videnskab.dk's Forskerzonen skrevet om min egen forskning, der peger på, at vægt og højde allerede i barndommen har betydning for risikoen for tyktarmskræft som voksen.

Jeg har også skrevet om, at drenge med overvægt, der taber sig, inden de bliver voksne, kan mindske denne risiko.

Tidligere studier har primært undersøgt sammenhængen mellem kræft og BMI målt på ét tidspunkt i barndommen.

Derfor mangler der viden om, hvordan udviklingen i BMI gennem barndommen påvirker risikoen for kræft som voksen.

Besøg hos sundhedsplejersker gav mulighed for at følge børnene

I et nyt studie undersøger vi, om et barns vækstmønster (udvikling i kropsvægt og højde) igennem hele skoletiden har betydning for dets risiko for at udvikle en af de kræftformer, som er relateret til svær overvægt senere i livet.

Studiet er netop publiceret i det internationalt anerkendte tidsskrift Journal of the National Cancer Institute.

Vi inkluderede 301.927 skolebørn i alderen 6 til 15 år fra Det Københavnske Skolelægejournalregister.

Børnene har alle fået foretaget minimum to vægt- og højdemålinger af skolesundhedsplejersken i løbet af deres skoletid.

Først udregnede vi børnenes BMI, som er en indikator for kroppens fedtmasse og udregnes baseret på vægt og højde.

På trods af, at BMI ikke er et præcist mål for kroppens fedtmasse, er det et godt mål i større studier, hvor mere præcise og avancerede målinger ikke er mulige.

Desuden fandtes disse mere avancerede metoder, såsom DEXA-skanninger (der kan måle knogletæthed og kropssammensætning), ikke for 60-80 år siden, da mange af børnene i Det Københavnske Skolelægejournalregister gik i skole og fik målt deres vægt og højde.

Børnefødder på badevægt

Et nyt studie undersøger for første gang, om et barns udvikling i kropsvægt og højde igennem hele dets skoletid har betydning for risikoen for at udvikle en af de kræftformer, der er relateret til svær overvægt senere i livet. (Foto: Shutterstock)

Fem BMI-vækstmønstre for børns vægt

Dernæst brugte vi avancerede statistiske metoder til at identificere de fem hyppigste vækstmønstre i BMI.

Dem kaldte vi:

  • Under gennemsnittet
  • Gennemsnitlig
  • Over gennemsnittet
  • Overvægt
  • Svær overvægt

Vi linkede disse informationer med det danske Cancerregister, hvor vi genfandt de børn, som i voksenlivet havde udviklet en kræftform relateret til svær overvægt.

Vi fulgte personerne i studiet fra alder 30 til 88 år, og i denne periode udviklede 7.285 kvinder og 7.261 mænd ud af de i alt 301.927 børn fra Det Københavnske Skolelægejournalregister en af disse kræftformer.

Yderligere 10.218 kvinder udviklede brystkræft i perioden.

Vækstmønster i barndommen påvirker kræftrisikoen

I undersøgelsen sammenlignede vi voksne, som i barndommen havde et vækstmønster med ’overvægt’ eller ’svær overvægt’, med voksne, der som børn havde et gennemsnitligt vækstmønster.

Ud fra det kunne vi se, at børn med overvægt eller svær overvægt gennem barndommen havde en større risiko for at få en af de kræftformer, vi undersøgte, når de blev voksne.

Specifikt piger med overvægt og svær overvægt gennem barndommen viste sig at have henholdsvis 27 procent og 79 procent højere risiko for at blive diagnosticeret med de undersøgte kræftformer som voksne.

Selv kvinder med et lidt højere BMI gennem barndommen end det gennemsnitlige havde 8 procent højere risiko for få en af disse kræftformer senere i livet.  

Derimod havde piger med overvægt eller svær overvægt gennem barndommen en lavere risiko for at blive diagnosticeret med brystkræft som voksne, både før og efter overgangsalderen.

Det stemmer overens med de resultater, som andre studier har fundet.

Vi fandt lignende resultater blandt mændene for kræftformerne relateret til svær overvægt.

Mænd med overvægt eller svær overvægt gennem barndommen, havde henholdsvis 13 procent og 30 procent højere risiko for at udvikle en kræftform relateret til svær overvægt senere i livet, end deres jævnaldrende kammerater med et gennemsnitligt vækstmønster. 

Samarbejde og finansiering

Studiet er udgået fra Gruppen for Lifecourse Epidemiology, Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, Københavns Universitets Hospital - Bispebjerg og Frederiksberg og er lavet i samarbejde med forskere fra Steno Diabetes Center København og University of Manchester.

Projektet er finansieret af Novo Nordisk Fonden, World Cancer Research Fund samt Læge Sofus Carl Emil Friis og Hustru Olga Doris Friis' Legat.

Hvorfor påvirker overvægt risikoen for kræft?

Tidligere forskning har vist, at nogle kræftformer er flere årtier om at udvikle sig fra første celledeling til en egentlig kræftknude.

Derfor er det muligt, at faktorer allerede i barndommen har betydning for risikoen for at få kræft mange år senere.

Vores studie indikerer, at overvægt eller svær overvægt gennem barndommen er en sådan faktor for mange kræftformer.

Når en person har overvægt eller svær overvægt, er kroppen blandt andet udsat for en konstant betændelsestilstand, som øger risikoen for, at kræftceller udvikler sig.

Jo længere tid, en person har overvægt eller svær overvægt, des større bliver risikoen for kræft senere i livet formodentligt.

Mange børn med overvægt eller svær overvægt i Danmark

Derudover har et barn med svær overvægt større risiko for svær overvægt i voksenlivet end et barn, som ikke har svær overvægt.

Alt for mange danske børn har overvægt eller svær overvægt i dag. Man kan derfor frygte, at forekomsten af kræftformer, der er relateret til overvægt eller svær overvægt, vil stige markant i fremtiden, når børnene vokser op.

Vores resultater understreger derfor vigtigheden af at fremme et sundt vækstmønster gennem barndommen.

Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden.

Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.  

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk