Et gammelt råd lyder: Stol på din umiddelbare mavefornemmelse. Den fortæller dig, hvad der er rigtigt.

Men passer det? Noget tyder i hvert fald på, at det ikke altid er hensigtsmæssigt, når det angår etiske spørgsmål om, hvordan vi bør indrette samfundet.

Det mener Jesper Ryberg, der er professor og leder af Research Group of Criminal Justice Ethics på Roskilde Universitet. Han er gæst i fjerde afsnit af Vidensselskabet, under kyndig ledelse af Jais Baggestrøm Koch.

Vores mavefornemmelser er letpåvirkelige

I undersøgelser, hvor forsøgspersoner er blevet stillet overfor etiske spørgsmål, har man kunnet se, at deres umiddelbare reaktioner – altså deres mavefornemmelser – har været let påvirkelige af irrelevante ydre omstændigheder.

»Vores mange umiddelbare etiske mavefornemmelser er langt mere påvirkelige af alle mulige ydre faktorer, end vi overhovedet er opmærksomme på,« siger Jesper Ryberg.

Han fortæller, at noget så banalt som tilstedeværelsen af en dårlig lugt eller en dårlig smag i munden har fået personer til at dømme hårdere i deres etiske vurderinger af en given problemstilling.

»Derfor er det så vigtigt, at vi ikke har blind tillid til vores mavefornemmelser.«

Etisk refleksion

Det er netop denne grundlæggende mistillid, man bør have til sin umiddelbare mavefornemmelse, som ifølge Jesper Ryberg er en af grundene til, at man overhovedet kan studere etik.

Ved hjerneskanninger kan man nemlig se, at umiddelbare etiske mavefornemmelser aktiverer samme del af hjernen, som man typisk forbinder med vores følelsesliv. Det er stærkt problematisk i forhold til etiske spørgsmål, mener Jesper Ryberg.

»Når vi tager stilling til vigtige samfundsmæssige spørgsmål, så er det ikke nok at føle noget stærkt. Vi bliver også nødt til at tænke os om og sige: 'Hvad taler de bedste argumenter egentlig for?'«

For at høre mere om vores etiske mavefornemmelser og den moderne forskning i etik, kan du lytte til fjerde afsnit af Vidensselskabet her.