Bør man stole på sine mavefornemmelser?
Vores etiske mavefornemmelse er stærkt påvirkelig overfor ydre omstændigheder. Derfor bør vi ikke stole på den, når vi skal træffe vigtige samfundsmæssige beslutninger.
etik moral mavefornemmelser jesper ryberg podcast

Det kan være rodet at lytte til sin mavefornemmelse, når man skal vurdere, om noget er godt eller skidt, fortæller professor Jesper Ryberg. Fornemmelsen bliver nemlig påvirket af ting som dårlig smag eller lugt, og det har ingenting at gøre med situationen, der skal vurderes. (Foto: Shutterstock)

Det kan være rodet at lytte til sin mavefornemmelse, når man skal vurdere, om noget er godt eller skidt, fortæller professor Jesper Ryberg. Fornemmelsen bliver nemlig påvirket af ting som dårlig smag eller lugt, og det har ingenting at gøre med situationen, der skal vurderes. (Foto: Shutterstock)

Et gammelt råd lyder: Stol på din umiddelbare mavefornemmelse. Den fortæller dig, hvad der er rigtigt.

Men passer det? Noget tyder i hvert fald på, at det ikke altid er hensigtsmæssigt, når det angår etiske spørgsmål om, hvordan vi bør indrette samfundet.

Det mener Jesper Ryberg, der er professor og leder af Research Group of Criminal Justice Ethics på Roskilde Universitet. Han er gæst i fjerde afsnit af Vidensselskabet, under kyndig ledelse af Jais Baggestrøm Koch.

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Vores mavefornemmelser er letpåvirkelige

I undersøgelser, hvor forsøgspersoner er blevet stillet overfor etiske spørgsmål, har man kunnet se, at deres umiddelbare reaktioner – altså deres mavefornemmelser – har været let påvirkelige af irrelevante ydre omstændigheder.

»Vores mange umiddelbare etiske mavefornemmelser er langt mere påvirkelige af alle mulige ydre faktorer, end vi overhovedet er opmærksomme på,« siger Jesper Ryberg.

Han fortæller, at noget så banalt som tilstedeværelsen af en dårlig lugt eller en dårlig smag i munden har fået personer til at dømme hårdere i deres etiske vurderinger af en given problemstilling.

»Derfor er det så vigtigt, at vi ikke har blind tillid til vores mavefornemmelser.«

Etisk refleksion

Det er netop denne grundlæggende mistillid, man bør have til sin umiddelbare mavefornemmelse, som ifølge Jesper Ryberg er en af grundene til, at man overhovedet kan studere etik.

Ved hjerneskanninger kan man nemlig se, at umiddelbare etiske mavefornemmelser aktiverer samme del af hjernen, som man typisk forbinder med vores følelsesliv. Det er stærkt problematisk i forhold til etiske spørgsmål, mener Jesper Ryberg.

»Når vi tager stilling til vigtige samfundsmæssige spørgsmål, så er det ikke nok at føle noget stærkt. Vi bliver også nødt til at tænke os om og sige: 'Hvad taler de bedste argumenter egentlig for?'«

For at høre mere om vores etiske mavefornemmelser og den moderne forskning i etik, kan du lytte til fjerde afsnit af Vidensselskabet her.

Sådan abonnerer du på Videnselskabet

Du søger efter Vidensselskabet i din podcast-app og trykker abonner - så får du automatisk de nyeste episoder helt gratis.

Hvis du ikke finder Vidensselskabet i din app, kan du tilføje den manuelt ved hjælp af det nedenstående RSS-feed, og hvis det ikke er muligt, kan du skrive til redaktion@videnskab.dk, og så får vi lagt Videnselskabet op på din foretrukne podcast-platform.

Sådan abonnerer du på 'Videnselskabet': 

Hvis du trykker abonner, får du automatisk de nyeste episoder i dit feed.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk