Vores træfsikre håndboldkoryfæ Mikkel Hansen er blevet ramt af en blodprop i lungen.
Men hvorfor bliver en af verdens bedste sportsudøvere ramt af en lidelse, som vi typisk forbinder med usund livsstil?
I denne artikel vil jeg gøre dig klogere på blodpropper: Hvordan behandler man dem, og hvad kan du selv gøre for at undgå dem?
Jeg drister mig endda til at spå om, hvad en blodprop i lungen vil betyde for den danske venstre backs fremtidige håndboldkarriere.
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Vi er røde, vi er hvide
Vi behøver såmænd ikke forlade sportens verden, bare fordi det skal handle om blodpropper. For ligesom vi er malet røde og hvide, når vi støtter håndboldherrerne fra lægterne, er blodpropper også røde og hvide.
De hvide blodpropper har mange af os haft inde på livet – måske på egen krop eller hos et familiemedlem.
De opstår i vores pulsårer, som er de tykke blodkar, der fører blod væk fra hjertet, når ophobet kolesterol og kalk pludselig popper ud af karvæggen. For at visualisere det, kan du forestille dig en bums, der sprænger inde i dit blodkar.
Vores blodplader vil hurtigt forsøge at reparere skaden, men desværre er området ofte så stort – og karret så snævert – at blodpladerne ender med at blokere karret fuldstændigt.
Typisk rammes karrene i hjertet eller hjernen, og så får man brystsmerter eller problemer med at tale og bevæge sine arme eller ben.
De røde blodpropper opstår derimod oftest i vores vener – hvorfor de også kaldes veneblodpropper. Det er de tynde blodkar, der fører blod tilbage til hjertet.
Her bevæger blodet sig langsommere, og har du holdt dit ben i ro i et par timer – for eksempel i forbindelse med en operation eller en lang bustur – ja, så kan du være så uheldig, at blodet størkner, og du får en blodprop i benet.
Så længe blodproppen er i benet, er den ikke direkte livstruende. Her kan du typisk nøjes med hævelse og smerter i læggen.
Men river den sig løs og føres med blodstrømmen mod hjertet, ja, så har vi et problem.
Lungerne er som et håndboldmål
Når Mikkel Hansen sender bolden forbi målvogteren Ganzalo de Vargas med 139 kilometer i timen, skal vi huske at sætte pris på netmaskerne. De sørger for, at bolden hurtigt kan komme i spil igen.
Men måske endnu vigtigere sørger de for, at bolden ikke fortsætter igennem målet og rammer en tilskuer i hovedet.
Vores lunger tjener samme formål.
Når en rød blodprop i benet river sig løs, ender den til sidst i hjertets højresidige kamre, hvorfra den føres ud i lungekredsløbet.
På et tidspunkt bliver blodkarrenes forgreninger dog så smalle, at blodproppen sætter sig fast og ikke kommer videre. Og dét er sådan set ret smart.
Lungekarrerne producerer nemlig stoffer, der nedbryder blodproppen og samtidig sørger de for, at blodproppen ikke ender i hjertets venstresidige kamre, hvorfra den kan ende i hjernen eller i hjertets kranspulsårer.
Desværre er det ikke altid en ubetinget fordel at kunne fange en blodprop i lungekredsløbet.
Er blodproppen tilpas stor, vil den sætte sig fast i den tidligere del af lungekredsløbets forgreninger og give os åndenød.
Og er blodproppen rigtig stor, fanges den i begyndelsen af lungekredsløbet og blokerer blodets vej fra højre til venstre hjertehalvdel, hvilket kan være livsfarligt.
Min lægekollega fra Odense Universitetshospital, Pernille Just Vinholt, vurderer, at det formentlig er den type rød blodprop, Mikkel Hansen har fået – og jeg er enig.
Denne tre minutters video illustrerer, hvordan blodpropper i lungerne opstår, hvad risikofaktorerne er, m.m. Videoen er på engelsk. (Nature Video/YouTube)
Stor forskel på blodpropper i hjerte, hjerne og lunger
Får du en blodprop i hjertet, skal du behandles med en ballonudvidelse.
Her fører en hjertelæge et lille kateter fra lysken igennem blodkarrene til kranspulsårene, hvor blodproppen fjernes, og der indsættes et gitter, der holder blodkarret åbent.
Blodpropper i hjernen er noget sværere at komme til med et kateter – det kan lykkes i kyndige hænder, men førstevalget er stærk, blodpropsopløsende medicin.
Fælles for de hvide blodpropper er, at du herefter opfordres til at tage medicin, der hæmmer dine blodplader.
For Mikkel Hansen er behandlingen dog en anden. Får man en blodprop i lungen, kan man i langt de fleste tilfælde nøjes med tabletter, der hæmmer blodets evne til at størkne og dermed også forhindrer blodproppen i at vokse.
Denne behandling gives ofte i tre til seks måneder, imens lungekarrenes egen evne til at opløse blodpropper forhåbentlig får ryddet helt op i lungekredsløbet.
Er man uheldig at have en blodprop, der blokerer hele lungekredsløbet, må man dog gå anderledes aggressivt til værks med samme stærke blodpropsopløsende medicin som ved en blodprop i hjernen.
- En blodprop i lungerne skyldes oftest, at størknet blod fra en blodåre i benet eller bækkenet har revet sig løs og er blevet transporteret med blodstrømmen op til lungerne
- Det kan ske, hvis man ikke har bevæget benet i længere tid, f.eks. fordi man har ligget i sengen efter en operation (som i Mikkel Hansens tilfælde, red.)
- Ca. 3.500 danskere rammes hvert år af en blodprop i lungerne
Kilde: Sundhed.dk – læs mere om symptomer, behandling m.v. her.
Sådan garderer du dig bedst mod blodpropper
Hvis du vil undgå blodpropper, skal du selvfølgelig have sådan en slagplan.
De hvide blodpropper er typisk de farligste og kræver en langsigtet plan. Her er dit mål så vidt muligt at undgå, at der ophober sig kolesterol i dine pulsårer.
Vil du undgå blodpladehæmmende og kolesterolsænkende medicin, skal du således være opmærksom på at være fysisk aktiv, spise fornuftigt og undgå tobak.
Ja, det er egentlig ikke så spøjst, at vi sjældent ser hvide blodpropper hos elitesportsudøvere.
De røde blodpropper er derimod svære at gardere sig imod.
Deres opståen er ikke nær så afhængig af livsstilsfaktorer som de hvide, men ses hyppigt i forbindelse med sygdomme, der stimulerer blodets størkning, eller i forbindelse med operation eller lang transport, hvor benet ikke bevæger sig.
I disse tilfælde er det vigtigste at være opmærksom på symptomer på en blodprop i benet eller lungen – og i visse tilfælde give forebyggende blodfortyndende behandling.
Ved længere bus-, tog- eller flyrejser – eller efter en operation – er det en fordel at rejse sig og bevæge sig, når det er muligt.
Hvad med Mikkel Hansens fremtid og VM 2023?
Det store spørgsmål er naturligvis: ’Hvad med Mikkel Hansen? Kommer han sig helt? Og kan vi forvente at se ham forblænde os til VM 2023?’
Mikkel Hansens sygehistorie er der naturligvis kun få, der kender til, men Paris Saint-Germain oplyser, at han er ude resten af sæsonen.
Det er ikke overraskende, da blodfortyndende behandling og kontaktsport sjældent går godt i spænd.
Heldigvis kan vi glæde os over, at behandlingen formentlig kun varer tre til seks måneder, og at blodproppen i lungen med stor sandsynlighed er helt opløst efterfølgende.
Hvis dét er tilfældet, vil Mikkel Hansen kunne vende tilbage og brage bolde i netmaskerne – helt uden mén.