Blodpropper er røde og hvide – og særligt de røde kan ramme hvem som helst
… selv en elitesportsmand som Mikkel Hansen kan blive ramt. Men hvorfor opstår de? Og hvad kan du selv gøre for at undgå de røde og hvide blodpropper?
blodprop_rød_hvid_rødeoghvideblodpropper_blodpropper_ouh_mikkel_hansen_mikkelhansen_mikkelmand_håndbold_skade_psg

En blodprop kan i værste fald koste livet. Men heldigvis er der ofte mulighed for forebyggelse – både før, under og efter. (Fotos: Shutterstock & Shutterstock)

En blodprop kan i værste fald koste livet. Men heldigvis er der ofte mulighed for forebyggelse – både før, under og efter. (Fotos: Shutterstock & Shutterstock)

Vores træfsikre håndboldkoryfæ Mikkel Hansen er blevet ramt af en blodprop i lungen.

Men hvorfor bliver en af verdens bedste sportsudøvere ramt af en lidelse, som vi typisk forbinder med usund livsstil?

I denne artikel vil jeg gøre dig klogere på blodpropper: Hvordan behandler man dem, og hvad kan du selv gøre for at undgå dem?

Jeg drister mig endda til at spå om, hvad en blodprop i lungen vil betyde for den danske venstre backs fremtidige håndboldkarriere.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Vi er røde, vi er hvide

Vi behøver såmænd ikke forlade sportens verden, bare fordi det skal handle om blodpropper. For ligesom vi er malet røde og hvide, når vi støtter håndboldherrerne fra lægterne, er blodpropper også røde og hvide.

De hvide blodpropper har mange af os haft inde på livet – måske på egen krop eller hos et familiemedlem.

De opstår i vores pulsårer, som er de tykke blodkar, der fører blod væk fra hjertet, når ophobet kolesterol og kalk pludselig popper ud af karvæggen. For at visualisere det, kan du forestille dig en bums, der sprænger inde i dit blodkar.

Vores blodplader vil hurtigt forsøge at reparere skaden, men desværre er området ofte så stort – og karret så snævert – at blodpladerne ender med at blokere karret fuldstændigt.

Typisk rammes karrene i hjertet eller hjernen, og så får man brystsmerter eller problemer med at tale og bevæge sine arme eller ben.  

De røde blodpropper opstår derimod oftest i vores vener – hvorfor de også kaldes veneblodpropper. Det er de tynde blodkar, der fører blod tilbage til hjertet.

Her bevæger blodet sig langsommere, og har du holdt dit ben i ro i et par timer – for eksempel i forbindelse med en operation eller en lang bustur – ja, så kan du være så uheldig, at blodet størkner, og du får en blodprop i benet.

Så længe blodproppen er i benet, er den ikke direkte livstruende. Her kan du typisk nøjes med hævelse og smerter i læggen.

Men river den sig løs og føres med blodstrømmen mod hjertet, ja, så har vi et problem.

Lungerne er som et håndboldmål

Når Mikkel Hansen sender bolden forbi målvogteren Ganzalo de Vargas med 139 kilometer i timen, skal vi huske at sætte pris på netmaskerne. De sørger for, at bolden hurtigt kan komme i spil igen.

Men måske endnu vigtigere sørger de for, at bolden ikke fortsætter igennem målet og rammer en tilskuer i hovedet.

Vores lunger tjener samme formål.

Når en rød blodprop i benet river sig løs, ender den til sidst i hjertets højresidige kamre, hvorfra den føres ud i lungekredsløbet.

På et tidspunkt bliver blodkarrenes forgreninger dog så smalle, at blodproppen sætter sig fast og ikke kommer videre. Og dét er sådan set ret smart.

Lungekarrerne producerer nemlig stoffer, der nedbryder blodproppen og samtidig sørger de for, at blodproppen ikke ender i hjertets venstresidige kamre, hvorfra den kan ende i hjernen eller i hjertets kranspulsårer.

Desværre er det ikke altid en ubetinget fordel at kunne fange en blodprop i lungekredsløbet.

Er blodproppen tilpas stor, vil den sætte sig fast i den tidligere del af lungekredsløbets forgreninger og give os åndenød.

Og er blodproppen rigtig stor, fanges den i begyndelsen af lungekredsløbet og blokerer blodets vej fra højre til venstre hjertehalvdel, hvilket kan være livsfarligt. 

Min lægekollega fra Odense Universitetshospital, Pernille Just Vinholt, vurderer, at det formentlig er den type rød blodprop, Mikkel Hansen har fået – og jeg er enig.

Denne tre minutters video illustrerer, hvordan blodpropper i lungerne opstår, hvad risikofaktorerne er, m.m. Videoen er på engelsk. (Nature Video/YouTube)

Stor forskel på blodpropper i hjerte, hjerne og lunger

Får du en blodprop i hjertet, skal du behandles med en ballonudvidelse.

Her fører en hjertelæge et lille kateter fra lysken igennem blodkarrene til kranspulsårene, hvor blodproppen fjernes, og der indsættes et gitter, der holder blodkarret åbent.

Blodpropper i hjernen er noget sværere at komme til med et kateter – det kan lykkes i kyndige hænder, men førstevalget er stærk, blodpropsopløsende medicin.

Fælles for de hvide blodpropper er, at du herefter opfordres til at tage medicin, der hæmmer dine blodplader.

For Mikkel Hansen er behandlingen dog en anden. Får man en blodprop i lungen, kan man i langt de fleste tilfælde nøjes med tabletter, der hæmmer blodets evne til at størkne og dermed også forhindrer blodproppen i at vokse.

Denne behandling gives ofte i tre til seks måneder, imens lungekarrenes egen evne til at opløse blodpropper forhåbentlig får ryddet helt op i lungekredsløbet.

Er man uheldig at have en blodprop, der blokerer hele lungekredsløbet, må man dog gå anderledes aggressivt til værks med samme stærke blodpropsopløsende medicin som ved en blodprop i hjernen.

Mere om blodpropper i lungerne
  • En blodprop i lungerne skyldes oftest, at størknet blod fra en blodåre i benet eller bækkenet har revet sig løs og er blevet transporteret med blodstrømmen op til lungerne
  • Det kan ske, hvis man ikke har bevæget benet i længere tid, f.eks. fordi man har ligget i sengen efter en operation (som i Mikkel Hansens tilfælde, red.)
  • Ca. 3.500 danskere rammes hvert år af en blodprop i lungerne

Kilde: Sundhed.dk – læs mere om symptomer, behandling m.v. her.

Sådan garderer du dig bedst mod blodpropper

Hvis du vil undgå blodpropper, skal du selvfølgelig have sådan en slagplan.

De hvide blodpropper er typisk de farligste og kræver en langsigtet plan. Her er dit mål så vidt muligt at undgå, at der ophober sig kolesterol i dine pulsårer.

Vil du undgå blodpladehæmmende og kolesterolsænkende medicin, skal du således være opmærksom på at være fysisk aktiv, spise fornuftigt og undgå tobak.

Ja, det er egentlig ikke så spøjst, at vi sjældent ser hvide blodpropper hos elitesportsudøvere.

De røde blodpropper er derimod svære at gardere sig imod.

Deres opståen er ikke nær så afhængig af livsstilsfaktorer som de hvide, men ses hyppigt i forbindelse med sygdomme, der stimulerer blodets størkning, eller i forbindelse med operation eller lang transport, hvor benet ikke bevæger sig.

I disse tilfælde er det vigtigste at være opmærksom på symptomer på en blodprop i benet eller lungen – og i visse tilfælde give forebyggende blodfortyndende behandling.

Ved længere bus-, tog- eller flyrejser – eller efter en operation – er det en fordel at rejse sig og bevæge sig, når det er muligt.

Hvad med Mikkel Hansens fremtid og VM 2023?

Det store spørgsmål er naturligvis: ’Hvad med Mikkel Hansen? Kommer han sig helt? Og kan vi forvente at se ham forblænde os til VM 2023?’

Mikkel Hansens sygehistorie er der naturligvis kun få, der kender til, men Paris Saint-Germain oplyser, at han er ude resten af sæsonen.

Det er ikke overraskende, da blodfortyndende behandling og kontaktsport sjældent går godt i spænd.

Heldigvis kan vi glæde os over, at behandlingen formentlig kun varer tre til seks måneder, og at blodproppen i lungen med stor sandsynlighed er helt opløst efterfølgende.

Hvis dét er tilfældet, vil Mikkel Hansen kunne vende tilbage og brage bolde i netmaskerne – helt uden mén.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk