Bliver svineinfluenza skyld i den næste pandemi?
Introduktion af nye virustyper fra andre arter gør svin til potentielle mellemled i udvekslingen af influenzavirusser mellem forskellige arter.
COVID-19 Sars Mers H1N1 virusser receptor vaccine svin zoonose svineinfluenza G4-virus dyr arter smitte pandemi pandemisk overførsel genetisk reassortment

Et nyligt studie har fundet, at svineinfluenza er dukket op i Kina, som har mange af de egenskaber, vi frygter i potentielt pandemiske virusstammer. (Foto: Shutterstock)

Et nyligt studie har fundet, at svineinfluenza er dukket op i Kina, som har mange af de egenskaber, vi frygter i potentielt pandemiske virusstammer. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Frygten for pandemiske sygdomme har eksisteret i mange år.

Før COVID-19 fokuserede opmærksomheden sig omkring influenzavirusser som den mest sandsynlige årsag, og et nyligt studie påminder os om, at influenza stadig er en meget virkelig trussel.

Studiet rapporterer, at en svineinfluenza er i omløb i Kina, som har potentiale til pandemisk spredning blandt mennesker.

Det lyder jo meget foruroligende; hvor bekymrede bør vi egentlig være?

Vi har ingen eller kun lidt immunitet overfor influenza A

Verden over er millionvis af influenzatilfælde hvert år skyld i flere hundredetusinde dødsfald. Årsagen er 'sæsoninfluenza' eller influenzavirus B.

Der findes også andre influenzavirusser, der lever i dyr; fugleinfluenza (H5N1) er et eksempel på en influenza A-subtype.

Heldigvis er smitteoverføringen til mennesker dårlig, men fordi de adskiller sig fra de forskellige sæsonvirusser, har mennesker ingen eller kun lidt immunitet overfor dem.

Hvis en influenza A får evnen til let at smitte mennesker samt mennesker imellem, kan det få katastrofale konsekvenser og føre til en pandemi, ligesom vi ser med SARS-CoV-2.

Den Spanske Syge, som var skyld i cirka 50 millioner dødsfald, demonstrerer, hvorfor pandemiske influenzavirusser har været fokus for Verdenssundhedsorganisationen samt regeringer verden over.

Sådan kan influenza A smitte mennesker

Influenzavirusserne binder sig til en specifik receptor på cellerne i menneskets luftveje, næse og svælg.

Mennesker og fugle har forskellige udgaver af denne receptor, og derfor binder fugleinfluenzavirusserne sig dårligt til menneskecellerne. Derfor er smitteoverførslen lav.

Men influenzavirusserne kan næsten vilkårligt kombinere segmenter i deres genetiske materiale ved en proces, der kaldes 'genetisk reassortment' (reassortering, red.), hvis en celle er inficeret med to influenza A subtyper på samme tid.

Det kan resultere i nye influenzavirusser, der har elementer fra begge de oprindelige virusser.

Frygten er, at virusser opstået ved genetisk reassortment kan kombinere visse fugleinfluenzaers skadelighed med høj smitsomhed for mennesker - en potentiel katastrofal kombination.

Fakta
Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Svin er mulige mellemled

Det kan svin muligvis gøre.

Svinenes respiratoriske celler har begge versioner af den tidligere omtalte receptor, hvilket gør dem modtagelige overfor en lang række influenzavirusser.

De kan derfor fungere som 'blandekar', hvor nye virusser kan opstå ved genetisk reassortment.

Derfor arbejder et omfattende globalt overvågningsnetværk på at identificere nye og potentielt farlige influenzavirusser. 

Det nylige studie har fundet, at svineinfluenza er dukket op i Kina, som har mange af de egenskaber, vi frygter i potentielt pandemiske virusstammer

Problematiske G4-virusser i omløb

Forskere har fundet seks forskellige virustyper blandt virusserne isoleret fra svin i Kina mellem 2011 og 2018.

I 2011 dominerede virusvarianter af H1N1-svineinfluenzavirus (som opstod i Mexico City i 2009).

Senere virusser havde tegn på at være opstået som følge af genetisk reassortment.

Særligt en type - kaldet G4, som blev påvist i prøver i 2013 - var i 2018 den dominerede og eneste isolerede variant.

Det indtraf samtidig med en tilsyneladende stigning i luftvejssygdomme blandt svin, hvilket indikerer, at en oprindelig G4-virus, som har tilpasset sig og nu let kunne smitte svin, har afløst andre svineinfluenzavirusser i Kina.

Det var årsagen til en række problematiske G4-virusser, som nu var i omløb.

Fritter viser faren ved de nye virusser

Tests af G4-virussernes potentielle smitteoverførsel til mennesker leverede bekymrende resultater.

Fritter (en variant af ildere, især brugt som husdyr eller til rotte- og kaninjagt, red.) har receptormønstre, der ligner menneskets, udviser lignende influenzasygdomme som mennesker og kan overføre influenzavirusser imellem sig. 

Derfor er fritter velegnede til at studere de potentielle effekter af influenzavirusser i mennesker.

G4-virusserne forårsagede mere alvorlige sygdomme i fritterne end de andre influenza-typer.

Smitter både via kontakt og små dråber fra luftvejen

G4-virusserne smittede desuden både via kontakt og små dråber fra luftvejen.

Det afslører, at G4-virusserne potentielt kan blive skyld i alvorlig sygdom hos mennesker, samt at de let kan smitte mennesker imellem.

Studiets forfattere testede, om antistofferne, som genkender influenzavirusser, der har været skyld i sygdom blandt mennesker i løbet af de seneste år - heriblandt virusser genereret som respons på en nylig version af influenzavaccinen - genkendte G4-virusserne.

Det gjorde de ikke, hvilket indikerer, at menneskeheden kun har lidt eller ingen eksisterende immunitet overfor disse virusser.

Hvor foruroligende er det?

Blodprøver fra den bredere population, personer, der arbejder i svinestalde, og som har tæt og regelmæssig kontakt med svin, blev testet for antistoffer, der genkender G4-virusser.

Overraskende nok fandt forskerne antistoffer i:

  • 10 procent af blodprøverne fra personer, der arbejder i svinestalde
  • 4 procent af blodprøverne fra den bredere offentlighed

Det indikerer, at mennesker allerede er blevet smittet med G4-virusser.

Forskerne bemærkede også, at hyppigheden af positive blodprøver - og dermed smittehyppigheden - er steget i løbet af de seneste år.

Har alle de egenskaber, vi frygter i en pandemisk virus

G4-virusserne lader til at have alle de egenskaber, vi frygter i en pandemisk virus:

  • Effektiv binding til og replikation i humane respiratoriske celler
  • Høj virulens (mikroorganismers evne til at fremkalde sygdom, red.) og transmission i frittemodellen
  • Manglende immunitet overfor andre influenzavirusser og vacciner

Men det  signifikante smitteniveau blandt personer, som arbejder i svinestalde, som tilsyneladende er gået ubemærket hen, indikerer, at sygdommen på nuværende tidspunkt ikke er årsag til alvorlig sygdom, eller at virussen spreder sig let.

Men måske repræsenterer de virusser, som har tilpasset sig til at smitte mennesker, og som måske kun har brug for mindre adaptioner, før de kan smitte mennesker imellem og/eller med øget alvorsgrad.

Grund til reel bekymring

Det ser ud til, at der er grund til reel bekymring.

Planlægningen af vores respons på pandemier har hidtil koncentreret sig om influenza. COVID-19 har imidlertid afsløret behovet for at udvide planlægningen.

Studiet er en rettidig påmindelse om behovet for mere robust planlægning, før den næste pandemi dukker op - selvom vi endnu ikke har vundet over COVID-19.

Ekstreme hændelser bliver ofte beskrevet, som noget der kun sker én gang i livet.

SARS, MERS, H1N1 og nu COVID-19 er alle dukket op i løbet af de seneste 20 år, hvilket demonstrer, at pandemiske virusser forekommer med alarmerende regelmæssighed.

Og det vil de formentlig blive ved med.

Andrew Preston hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.