Bliver alle hjerner gamle?
ældre hjernen aldring overlever

Voksne har langt færre hjerneceller end børn, da hjernen med tiden 'sparer' nogle væk. Hastigheden, hvormed hjernen bliver mindre, er dog meget forskellig fra person til person. (Foto: Shutterstock)

Voksne har langt færre hjerneceller end børn, da hjernen med tiden 'sparer' nogle væk. Hastigheden, hvormed hjernen bliver mindre, er dog meget forskellig fra person til person. (Foto: Shutterstock)

Hjernen er aldrig i en stabil tilstand.

Fra vi bliver undfanget, til vi dør, er hjernen og centralnervesystemet i rivende udvikling. I de tidlige stadier udvikler hjernen konstant et væld af nye hjerneceller.

Med tiden bliver mange af disse celler 'sparet væk' fra hjernens energibudget. Efterhånden som vi når voksenalderen, har vi derfor langt færre hjerneceller, end da vi var små kræ. Dette er en naturlig udvælgelsesproces, som gør, at hjernen fungerer bedre.

Men hvad sker, når vi bliver ældre? Det har været agendaen for en række forskere inden for psykologi og medicin.

Hjernen skrumper med alderen

Mange af fundene har bekræftet, hvad vi allerede ved fra egne erfaringer: alderdom gør, at vi husker dårligere, er langsommere til at reagere, og at vi måske også ændrer den måde, hvorpå vi reagerer følelsesmæssigt.

Flere studier har indtil nu vist, at disse forandringer afspejles meget i ændringer i hjernen. For hjernen er netop kendt for ikke at forandre sig ens over det hele. Nogle områder er tidligere påvirket af alder, mens andre områder er mere modstandsdygtige.

De fleste undersøgelser har dog vist, at hjernen 'krymper' ved højere alder: de forskellige områder mister hjerneceller og forbindelser mellem celler i et stigende tempo.

Nu viser en ny undersøgelse, at dette måske ikke er helt rigtigt alligevel.

Hvad er aldring egentlig?

I en undersøgelse, hvor personer blev fulgt i en årrække, fandt hollandske forskere ud af, at man måske burde opdele de ældre i to grupper: folk, som med tiden viser forandringer i f.eks. hukommelse og opmærksomhed, og folk, som tilsyneladende ikke forandrer sig.

Hvis man gør dette, vil gruppen, som ikke viser forandringer, netop heller ikke vise alderssvarende forandringer i hjernen. Sagt på en anden måde: det er ikke alle ældre, som viser de 'gængse' aldersforandringer i hjernen.

Studiet springer lige ned i en af de ophedede debatter i hjerneforskning, der omhandler aldring. For hvad definerer egentlig aldring?

Måske kan man kritisere det hollandske studie netop for ikke at studere aldring som sådan, men i større grad personer, som er mere modstandsdygtige over for tidens tand.

De skannede personer er 'overlevere'. Disse personer kan umiddelbart måske vise en forsinket alderseffekt, dvs. at de også vil vise de samme forandringer – bare først i højere alder.

Studiet peger dog på, at de forandringer, man ser hos ældre i deres hukommelse osv., tilsyneladende er forbundet med strukturelle forandringer i hjernen.

Viden om dette, og hvad der gør en person til en 'overlever', er måske noget, vi alle sammen med tiden kan have gavn af.

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg. Der kan derfor forekomme personlige betragtninger, der normalt ikke optræder i Videnskab.dk's artikler.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk