Alkohol på hjernen – hvor skidt er det?
teenager alkohol druk hjernen

Vi ved alle, at tømmermændene bliver værre med tiden, men selv om teenagere kan holde til at drikke mere, er det faktisk dem, der rammest hårdest af at drikke alkohol. (Foto: Shutterstock)

Vi ved alle, at tømmermændene bliver værre med tiden, men selv om teenagere kan holde til at drikke mere, er det faktisk dem, der rammest hårdest af at drikke alkohol. (Foto: Shutterstock)

I den seneste tid har politikere i Danmark diskuteret alkoholpolitik.

Specielt har fokus været på at hæve aldersgrænsen for alkohol.

Nyere kampagner forsøger også ændre på de unges holdninger til alkohol, og netop alkohol i unge hjerner er et emne, hvor nyere hjerneforskning peger på nogle urovækkende resultater.

Ikke alene er det skadeligt for alle hjerner, men de unge hjerner har en livsfarlig cocktail af høj tolerance for alkoholeffekten, blandet med lav tolerance for de skadelige effekter.

Hjernen modnes i teenageårene

Teenageårene er en periode med store hjernemæssige forandringer.

Der sker både regionale og globale ændringer i hjernens opbygning og funktion. Hjernen modnes, og specielt i livets andet tiår er denne forandring dramatisk.

Meget tyder nu også på, at hjernens modning i teenageårene er specielt vigtige for dannelsen af personligheden, såvel som forskellige psykiske sygdomme. Men stadig har relativt få undersøgelser set på sammenhængen mellem rusmiddelbrug og teenagehjerner.

Undersøgelser har gentagne gange peget på, at alkoholforbruget i Danmark er blandt de højeste i verden: 60 procent af danske teenagere siger, at de har prøvet alkohol, inden de var 15 år gamle. Og de fleste siger, at dette skete i en alder af 12 år.

Så meget som 8 procent siger, de debuterede med alkohol, inden de fyldte 9 år.

Drikker mere og tager større skade

Meget tyder på, at det netop er drikkestilen, som er det afgørende: I modsætning til, hvad du måske troede, så er weekend-druk den største synder.

For netop det at bælle alkohol i store mængder på samme tid, ser ud til at være det, som skader mest, mens moderate mængder gennem ugen ikke gør.

De unge er netop udsatte her: de drikker stort set udelukkende i weekenderne.

Undersøgelser peger på, at unge skal have mere alkohol for at vise de samme rus-tegn. Men samtidigt viser det sig, at tolerancen for alkoholens giftige side er lavere hos unge. Så teenagere drikker mere, fordi de kan tåle det, men forgiftes meget mere. En kedelig cocktail.

I undersøgelser af de unges hjerner, har man netop set på, om områder i hjernen påvirkes af weekendens drukture.

Her har man fundet, at områder, som er specielt involverede i hukommelse (hippocampus), er mindre hos unge, som drikker meget alkohol. Tilsvarende strukturelle forandringer finder man i hjernebjælken, som forbinder de to hjernehalvdele.

Alkohol forstyrrer hjernens udvikling

Og tester man unge, som drikker meget alkohol, kan man se, at de klarer sig dårligere på mange forskellige tests: dårligere koncentration og hukommelse er bare nogle af de problemer, de har.

Problemet er sådan set ikke, at mange unge ikke kommer relativt velbevaret igennem denne periode. For det gør de.

Men at vide, at hjernen fysisk forandrer sig, og gør de unge mentalt dårligere, vil forhåbentlig give en forælder noget at tænke over.

Ikke mindst betyder dette, at politikernes forsøg på at regulere de unges alkoholforbrug er godt underbygget af videnskaben.

Det handler ikke om at forbyde alkohol, for drikke som øl og vin kan også have gavnlige sider. Det handler om at begrænse overforbruget, som er direkte skadeligt.  

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg. Der kan derfor forekomme personlige betragtninger, der normalt ikke optræder i Videnskab.dk's artikler.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk