Ældre som Trump har øget corona-risiko, på grund af måden immunsystemet ældes
Dele af kroppens forsvar forandrer sig i takt med alderen.
COVID-19 corona sygdom smitte Donald Trump bakterier immunforsvar virale protein genetisk vilde dyr får antistoffer epidemi pandemi udbredelse udbrud global spredning vaccine behandling

Som 74-årig har Donald Trump alderen imod sig. Han bliver anset som værende midt i den risikogruppe, som er blevet ramt hårdt af coronapandemien, og som har øget risiko for at få et sværere sygdomsforløb. (Foto: Shuttertsock)

Som 74-årig har Donald Trump alderen imod sig. Han bliver anset som værende midt i den risikogruppe, som er blevet ramt hårdt af coronapandemien, og som har øget risiko for at få et sværere sygdomsforløb. (Foto: Shuttertsock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Præsident Donald Trumps udmeldning om, at han er blevet testet positiv for COVID-19, er særligt bekymrende på grund af hans alder.

Donald Trump er 74 år gammel og bliver derfor anset som værende midt i den risikogruppe, som er blevet ramt hårdt af coronapandemien, og som har øget risiko for at få et sværere sygdomsforløb.

Alle mennesker i alle aldre kan blive smittede og syge med SARS-CoV-2, den virus som forårsager COVID-19, men jo ældre den smittede var, desto længere og mere alvorligt var sygdomsforløb. 

I løbet af september var 79 procent af alle dødsfald som følge af COVID-19 i USA patienter, som var over 65 år gamle, og det er en statistik, vi i store træk ser verden over.

Kroppens forsvar

Hvorfor har ældre personer øget risiko for virusser som eksempelvis SARS-CoV-2? Forskerne mener, det hovedsagligt skyldes, den måde det menneskelige immunsystem forandrer sig, i takt med at vi bliver ældre.

Livet igennem bliver vores kroppe konstant bombarderet med patogener - bakterier, svampe og virusser, som kan gøre os syge.

Menneskekroppen er et fantastisk hjem for disse organismer; her kan de vokse og formere sig i et varmt miljø med masser af næringsstoffer.

Her kommer vores immunsystem ind i billedet. Det er kroppens forsvarssystem mod alle disse indtrængende organismer.

Før vi overhovedet blev født, begyndte kroppen at producere specialiserede B-celler og T-celler, som er en slags hvide blodceller, der kan genkende patogenerne, og som hjælper til at standse deres formering.

COVID-19 corona sygdom smitte Donald Trump bakterier immunforsvar virale protein genetisk vilde dyr får antistoffer epidemi pandemi udbredelse udbrud global spredning vaccine behandling

Dødstal som følge af COVID-19 fordelt efter alder. Data fra 26. september 2020. (Graf: The Conversation, CC-BY-ND Source: CDC Get the data)

I løbet af en infektion kan vores B-celler formere sig og producere antistoffer, der hæfter sig fast på patogenerne og blokerer deres evne til at sprede sig i kroppen.

T-celler fungerer ved at genkende inficerede celler og dræbe dem. Sammen udgør de det, som forskere kalder det 'adaptive' immunsystem.

Måske har din læge målt antallet af hvide blodlegemer i dit blod. 

De hvide blodlegemer er en del af immunforsvaret, der beskytter kroppen mod infektioner, og hvis tallet er højere end normalt, kan det være tegn på, at de er i gang med at bekæmpe en infektion eller betændelsestilstand.

Kæmper en brav kamp for at beskytte os

Meget unge personer har ikke mange B- eller T-celler, og derfor kan det være en udfordring for kroppen at holde infektionen i skak, fordi den ikke er vant til det.

I takt med at vi bliver ældre, lærer det adaptive immunsystem at genkende patogenerne og at tackle de konstante angreb, så kroppen kan bekæmpe infektioner hurtigt og effektivt.

Selvom de hvide blodlegemer kæmper en brav kamp for at beskytte os, kan de ikke klare mosten alene.

Heldigvis er kroppen også udstyret med det medfødte (innate) immunforsvar, som bibeholdes hele livet – og som ikke ændrer sig. Det består af huden og slimhinderne, komplementsystemets mange proteiner og cellerne, der cirkulerer i blodbanen.

Signalstof begrænser infektion

Hver eneste celle har sit eget immunsystem, der gør den i stand til at reagerer på patogener hurtigere, end hvis hele den adaptive respons skal mobiliseres.

Den medfødte immunrespons er tunet til at angribe molekyler, som almindeligvis findes på bakterier og vira, men ikke i humane celler. Når en celle opdager de indtrængende molekyler, udløser cellen produktionen af et antiviralt interferonprotein, der er en af kroppens vigtige signalstoffer. 

Interferon fører til, at den inficerede celle dør, så yderligere infektion begrænses.

En velolieret maskine

Endnu en type medfødte immunceller, såkaldte monocytter, fungerer som en slags cellulær 'dørmand', der skaffer sig af med alle de inficerede celler, de støder på.

Monocytterne sender signaler til det adaptive immunsystem om, at det er på tide at komme ind i kampen.

Det medfødte og det adaptive immunsystem arbejder sammen som en velolieret maskine, der opdager og rydder patogenerne af vejen.

COVID-19 corona sygdom smitte Donald Trump bakterier immunforsvar virale protein genetisk vilde dyr får antistoffer epidemi pandemi udbredelse udbrud global spredning vaccine behandling

Kumulative hospitalsindlæggelser som følge af COVID-19 per 100.000 indbyggere i USA efter alder. (Graf. The Conversation, CC-BY-ND Source: CDC Get the data)

Ældre immunsystemer er svagere

Når et patogen invaderer kroppen, er forskellen mellem sygdom og sundhed et kapløb mellem, hvor hurtigt patogenet kan sprede sig i kroppen, og hvor hurtigt kroppens immunrespons kan reagere uden at forårsage for mange følgeskader.

I takt med at vi bliver ældre, ændrer vores medfødte og adaptive immunforsvar denne balance.

Monocytterne producerer mindre interferon som respons på viral infektion.

De får også sværere ved at dræbe inficerede celler og ved at sende signaler til det adaptive immunsystem om, at det er på tide at komme ind i kampen.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.  

Virussen udnytter immunsystemets sløve respons

Mindre alvorlig kronisk betændelse, som ofte opstår i løbet af aldringsprocessen, kan sløve det medfødte og det adaptive immunrespons evne til at reagere på patogener. Det svarer til at vænne sig til en irriterende lyd over tid.

I takt med at vi bliver ældre, betyder det medfødte og det adaptive immunrespons' begrænsede opmærksomhedsspændvidde, at det er sværere for kroppen at reagere på virale infektionen.

Det betyder, at virussen får overtaget.

Virussen kan udnytte immunsystemets sløve respons til at overvælde kroppen, hvilket kan føre til alvorlig sygdom og død.

Social distancering er afgørende

Alle - uanset alder - skal beskytte sig mod infektion. Ikke bare for at holde sig sunde og rakse, men også for at hjælpe med at beskytte de mest sårbare og udsatte.

Når vi tager højde for, hvor svært ældremennesker har ved at holde viral infektion i skak, er det selvfølgelig bedst, hvis de helt kan undgå at blive smittede.

Derfor er det vigtigt, at de undlader at røre ved deres ansigt, at de følger påbuddet om ‘social distancering’, nedbringer antallet af sociale kontakter, sikrer behørig afstand mellem hinanden og øger effekten af social afstand.

COVID-19 smitter gennem bittesmå luftbårne dråber. Større dråber falder hurtigt til jorden, og meget små dråber tørrer hurtigt ind.

Mellemstore dråber er mest bekymrende, fordi de svæver i luften, før de tørrer ind. Disse dråber kan ende i lungerne.

Vi skal beskytte alle

Hvis vi holder behørig afstand mellem hinanden, mindsker vi risikoen for at blive smitte markant.

Der er stadig risiko for, at virussen kan kontaminere overflader, og derfor skal ældre og personer i risikogruppen være ekstra opmærksomme.

Ved at afværge smitteoverførsel i hele samfundet, kan vi beskytte alle dem, der har ekstra store udfordringer med at bekæmpe infektioner. 

Brian Geiss modtager støtte fra National Institutes of Health. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.