Omikron-varianten af SARS-CoV-2, den virus, der forårsager COVID-19, har ført til en hurtig stigning i antallet af smittetilfælde globalt.

Mediet The Conversation har bedt et team af virologer og immunologer fra University of Colorado Boulder, USA, om at svare nogle af de presserende spørgsmål, som bliver stillet om den nye variant.

Spørgsmål 1: Hvordan adskiller Omikron sig fra tidligere varianter?

Der er to vigtige forskelle mellem Omikron og tidligere varianter af SARS-CoV-2-virussen, der dukkede op i slutningen af 2019. 

Tidlige data indikerer, at Omikron-varianten forårsager mildere sygdom end Delta-varianten. Til gengæld er Omikron langt mere smitsom, hvilket betyder, at varianten spreder sig lettere end tidligere varianter.

Det kan være svært at holde styr på de overordnede konsekvenser af en mildere virus, der også er langt mere smitsom.

Da Delta-varianten blev dominerende og fortrængte Alfa i sommeren 2021, lykkedes det, fordi Delta-varianten var mellem 40 procent og 60 procent mere smitsom. Men i dag er Omikron-varianten endnu mere smitsom end Delta.

Menneskelig adfærd og vaccinedækning spiller stor rolle

Det er svært at sætte tal på, hvor meget mere smitsom en variant i sig selv er i forhold til en anden variant, fordi menneskelig adfærd og vaccinedækning konstant er i forandring. Disse faktorer påvirker sammen med smitsomheden, hvor hårdt en virus slår ned i en population.

Sammenlignet med den oprindelige SARS-CoV-2-virusstamme har Omikron 72 mutationer i hele genomet. Nogle af disse mutationer er årsag til de komplekse nye egenskaber, der karakteriserer denne variant. 

Halvdelen af disse ændringer er i spike-proteinet, det kritiske overfladeprotein, der gør det muligt for virussen at binde sig til og inficere celler. Det er også den vigtigste virusfunktion, som vores immunsystem  genkender.

Spørgsmål 2: Hvorfor spredes Omikron så hurtigt?

Indledende studier indikerer, at Omikron reproducerer mere effektivt i de øvre luftveje, som næse, hals og mund, end tidligere varianter, hvilket gør, at den ligner en almindelig forkølelsesvirus mere. 

Hvis data fra disse foreløbige studier holder stik, kan det være med til at forklare Omikron-variantens høje smitsomhed: Virusser, der replikerer i de øvre luftveje, spredes lettere, selvom de bagvedliggende årsager ikke er helt forstået.

Desuden er Omikron-varianten ofte i stand til at undvige eksisterende immunitet længe nok til at starte en infektion, forårsage symptomer og overføre smitte videre til den næste person. 

Det forklarer, hvorfor reinfektion og 'breakthrough-infektioner' (hvilket er infektion blandt vaccinerede personer, red.) ser ud til at forekomme hyppigere med Omikron.

Den perfekte storm

Disse egenskaber og tidspunktet for denne variant, der dukkede op lige før den amerikanske højtid Thanksgiving og jul, resulterede i den ekstraordinære stigning i COVID-19-infektion i USA. 

Derudover var det også blevet vinter (så vi er mere indendørs), og sammen med en generel 'pandemi-træthed' stod vi pludselig midt i den perfekte storm.

De gode nyheder er, at vaccination og vaccineboostere ikke desto mindre leverer god beskyttelse mod alvorlig sygdom og hospitalsindlæggelse. 

Men i betragtning af det nuværende antal tilfælde betyder det stadig en stor del sygdom, indlæggelser og dødsfald i de kommende uger.

Spørgsmål 3: Kan Omikron flytte os et skridt tættere på flokimmunitet?

Flokimmunitet opstår, når en vis andel af befolkningen er blevet immun over for sygdommen, så den ikke længere spredes så hurtigt i samfundet. 

Det er kun muligt, når to betingelser er opfyldt: 

• En stor andel af befolkningen er blevet vaccinerede eller har haft sygdommen og har udviklet antistoffer.
• Tilstrækkeligt mange er blevet immune som følge af vaccination, og vaccination eller tidligere infektion leverer tilstrækkelig immunitet til at blokere eller bremse fremtidige infektioner. 

Vil vaccinationskampagner, kombineret med udbredt Omikron-smitte, være nok til at skabe flokimmunitet?

Komplicerer håbet om langsigtet flokimmunitet

Tre faktorer komplicerer håbet om at opnå langsigtet flokimmunitet efter Omikron:

1. Immuniteten aftager naturligt over tid, uanset om den kommer fra en vaccine eller tidligere infektion. Det er endnu ikke klart, hvor længe efter infektion eller vaccination immunitet mod denne virus varer, da SARS-CoV-2 kun har smittet mennesker i to år. Kontrollerede studier vil kunne afklare dette spørsmål.
2. Børn under 5 år bliver endnu ikke vaccineret mod COVID-19, og hver dag bliver der født børn, som er modtagelige over for sygdommen. Så indtil alle aldersgrupper bliver vaccinerede, vil der sandsynligvis løbende være smitte hos børn.
3. Vi kan ikke udelukke, at nye varianter kan undslippe eksisterende immunitet. Som Omikron har vist, garanterer infektion med én variant ikke beskyttelse mod infektion med fremtidige varianter.

Samlet indikerer disse tre faktorer, at selvom en stor nok del af befolkningen kommer sig efter Omikron, er langvarig flokimmunitet ikke sandsynlig. 

Det er den samme årsag til, at vi aldrig opnår langvarig flokimmunitet over for influenza og er nødt til at få en ny influenzavaccine hvert år.

Det er vigtigt at huske i forhold til alle varianter til dato, at de fleste personer, der er indlagt på grund af COVID-19, er uvaccinerede. Det viser, at vaccinerne er et effektivt værktøj, som kan reducere sygdommens sværhedsgrad og kan være gavnlige selv mod nye varianter.

Spørgsmål 4: Hvor kommer nye varianter som Omikron fra?

Når virusser laver kopier af sig selv inde i menneskelige celler, laver de fejl – mutationer – som ændrer deres genetiske kode. 

De fleste af disse mutationer er ikke gavnlige for virussen, men i visse tilfælde skaber virussen én eller flere gavnlige mutationer, der fyrer op under dens spredning i befolkningen. 

Alfa-varianten havde en række mutationer i spikeproteinet, der gjorde det nemmere for virussen at inficere cellerne. Delta-varianten havde yderligere mutationer, der forbedrede viral spredning. 

Svimlende antal mutationer

Omikron-varianten, med dens svimlende antal mutationer, er en kuriositet. Det er sjældent, at en coronavirus akkumulerer så mange mutationer i sit genom så hurtigt.

Der er meget, vi stadig ikke ved om Omikron-variantens oprindelse. En fremherskende teori er, at en immunkompromitteret person var inficeret med en coronavirus i en længere periode, hvilket førte til accelereret viral udvikling. 

En anden teori lyder, at Omikron muligvis udviklede sig i en anden dyreart og derefter smittede mennesker. Alternativt udviklede Omikron sig gradvist på et sted med dårlig overvågning af sekventeringen af virus. 

Der er stadig meget at lære om de faktorer, der førte til fremkomsten af denne stærkt muterede variant.

Spørgsmål 5: Kan Omikron mutere og blive mere dødelig?

De varianter, der er blevet fremherskende, er blevet det, fordi de indeholder mutationer, som er fordelagtige for coronavirussen. Vi er i bund og grund vidne til et eksempel på darwinistisk evolution – survival of the fittest – i realtid. 

Varianter med gavnlige mutationer, som gør virussen i stand til at undvige antistoffer, eller som er skyld i kortere inkubationsperioder, fortrænger hurtigt deres mindre overlevelsesdygtige forgængere.

Den vigtigste ting at huske på i forhold til virusudvikling er, at naturlig selektion favoriserer varianter, der bliver spredt bedre end andre varianter. 

Den gode nyhed er, at mere patogene – eller farlige – varianter er mindre tilbøjelige til at blive spredt godt. Det skyldes, at personer, der bliver meget syge, har en naturlig tendens til at isolere sig, hvilket reducerer virussens chance for at smitte.

Det er også gode nyheder, at Omikron-variantens hurtige spredning har ført til en hurtig tilbagegang af Delta-varianten, fordi infektion med én variant leverer delvis immunitet mod andre.

På nuværende tidspunkt forventes det, at alle nye varianter, der spredes bredt – såkaldte VOC, som står for 'Variant of Concern' (bekymrende variant) – fortsat vil være meget smitsomme.

Spørgsmål 6: Hvad med 'deltacron' og 'flurona'?

I begyndelsen af januar 2022 rapporterede forskere på Cypern tilfælde af COVID-19-infektioner indeholdende sekvenser af både Omikron og Delta, kaldet 'Deltacron'. 

En del forskere mener dog, at der er tale om laboratorieforurening – en Omikron-prøve, der er forurenet med Delta. 

Selvom der er behov for yderligere information, er der ikke grund til at bekymre sig om denne mulige hybrid, fordi den ikke er blevet observeret bredt.

I de seneste uger er udtrykket 'flurona' også dukket op. Det refererer til en person, der er inficeret med både influenzavirus og en coronavirus på samme tid. 

Selvom det er sjældent, kan det faktisk ske, så det er vigtigt, at vi reducerer risikoen ved at blive vaccineret mod både influenza- og COVID-19. 

Men det er vigtigt at huske, at 'flurona' ikke er en ny kombination af influenza- og coronavirus-genomerne, hvilket gør, at dette udtryk er en lidt misvisende betegnelse.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.