3 tips fra ernærningseksperter: Sådan tackler du et 'hangry' barn
Og mindsker risikoen, for at det sker igen!
Hangry sulten børn ernæring mad

Det er de færreste forældre, der ikke kender til det: Et overtræt, sultent barn. Ernæringseksperter giver gode råd til, hvordan du bedst kan hjælpe de kære håbefulde poder. (Foto: Shutterstock)

Det er de færreste forældre, der ikke kender til det: Et overtræt, sultent barn. Ernæringseksperter giver gode råd til, hvordan du bedst kan hjælpe de kære håbefulde poder. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Ligesom voksne kan børn også blive 'hangry'. Ordet, som er en sammentrækning af 'hungry' og 'angry', beskriver, hvordan følelsen af sult kan være koblet til øget vrede og irritabilitet.

Det kan være forårsaget af faldende et blodsukkerniveau, hvilket fører til irritabilitet, dårligt humør, vrede eller raserianfald.

Børn har mindre maver end voksne, så de kan blive sultne hurtigere. 

Nogle børn bemærker måske slet ikke, at de er blevet meget sultne, indtil kriseøjeblikket.

Så hvad kan forældre gøre, hvis de står med et hangry barn - samt mindske risikoen for, at det sker igen?

Hvad sker der egentlig?

Først og fremmest: Er barnet virkelig sultent, eller bare vredt og irriteret? Et tilbud om mad med det samme er ikke altid svaret. Spørg dig selv:

  • Hvor længe er det siden, barnet sidst har sovet, og hvordan var nattesøvnen? 
  • Hvis de virkelig er trætte, kan højtlæsning, legetøj eller et kram gøre underværker. 
  • Skal barnet have det næste måltid tidligere i dag – før de er for trætte til at spise?
  • Hvor længe er det siden, barnet sidst spiste? Glemte du et måltid i forældretravlheden? Det sker! Måske er det på tide, I holder en pause og får en sund snack.
  • Er der andet, der generer barnet? Hvis det er tilfældet, skal du handle på det i stedet for at bruge maden til at distrahere eller trøste.

Hvis der ikke er længe til frokost eller aftensmad, kan du:

  • Bare vente
  • Lad dem begynde med grøntsagerne, der hører til måltidet
  • Spise grøntsager (måske i staver) som gulerod, peberfrugt eller agurk.
Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet,  Syddansk Universitet & Region H. 

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Bland ikke mad og følelser

Aftensmaden er straks sværere, hvis de er fyldt op med yoghurt eller kiks, så prøv ikke at servere ting, de elsker (bortset fra grøntsager) på dette tidspunkt.

Hvis dit barn siger, det er sultent, men kun vil have en bestemt slags mad eller nægter grøntsager, så er barnet måske ikke rigtig sultent.

Det er vigtigt, at mad og følelser ikke bliver rodet alt for meget sammen.

Mange voksne kæmper med overspisning for at styre deres følelser, en adfærd ofte lært i barndommen.

Det er vigtigt at finde andre måder at løfte humøret på, så børn ikke lærer at bruge mad til at håndtere følelser. 

Musik, leg, kram og knus

Udforsk andre aktiviteter som at lytte til musik, lege eller et kram og et knus. Vi kan også lære børn andre måder at håndtere deres følelser på, som ikke involverer mad, som eksempelvis mindfulness og dyb vejrtrækning.

Brug af mad som belønning eller for at berolige kan også føre til 'at vi spiser med følelserne'. Det kan øge barnets forbrug af mad uanset sult.

På den anden side kan alt for streng begrænsning af mad have utilsigtede konsekvenser og føre til emotionel spisning.

Her er tre måder, du kan reducere risikoen for at barnet bliver hangry:

1. Regelmæssige, faste spisetider

For de fleste små børn fungerer tre måltider og to mellemmåltider om dagen godt. 

Forudsigelige tidspunkter for måltiderne hjælper barnet med at lære at spise ved måltider og være i stand til at vente til næste måltid.

Prøv at begrænse småspiseriet. Det kan skabe en cyklus, hvor barnet ikke er sultent ved måltiderne og derfor kun spiser lidt, for så at føle sig sulten (eller hangry) igen kort efter.

Det kan være frustrerende forældrene, der har tilberedt et måltid, der ikke bliver spist, men så føler sig presset til at tilberede ekstra mad mellem måltiderne. Småspiseriet, selvom det er nærende fødevarer, øger også risikoen for huller i tænderne.

2. Husk fødevarer, der hjælper barnet med at føle sig mæt i længere tid

Prøv at servere nærende snacks. Protein og kulhydrater kan hjælpe med at holde energiniveauet i vejret fra det ene måltid til det næste.

Prøv yoghurt naturel, mælk, hummus, nødder/nøddesmør (af alderssvarende konsistens), æg, havregryn, fuldkornsbrød med frugt eller grøntsager.

Hangry sulten børn ernæring mad

Protein og kulhydrater kan hjælpe med at holde energiniveauet i vejret fra det ene måltid til det næste. Hummus laves primært af kikærter, som er sprængfyldte med både protein og kostfibre samt en lang række vigtige vitaminer og mineraler. (Foto:  Ludovic Avice/Unsplash)

3. Hjælp barnet med at være opmærksomme på deres sult- og mæthedssignaler

Det kan være fristende at presse barnet til at spise mere ved måltiderne eller tilbyde anden mad, hvis barnet afviser det, der bliver serveret.

Men det hjælper næppe i det lange løb og kan faktisk ende som ris til egen balle. Det kan gøre måltiderne til en kamp og forældre til 'tjenestefolk'.

At presse barnet til at spise kan tilsidesætte evnen til selvregulering; overspisning risikerer at blive en vane i stedet for at lytte til deres sult- og mæthedssignaler.

'Parents provide, kids decide' (forældrene leverer, barnet bestemmer', red.) er en påmindelse om, at det er forældernes opgave at levere nærende mad med jævne mellemrum; det er barnets rolle at bestemme, hvor meget det skal spises.

Måske er barnet bare ikke sulten

Hvis du inkluderer noget ved hvert måltid, du ved, at dit barn vil spise, som en yndlingsgrøntsag, så vil de sandsynligvis spise noget, hvis de er sultne.

Hvis de virkelig ikke vil spise noget, er de måske ikke sultne, og det er helt okay.

Andre tips er at spise sammen, spise den samme mad, vise at du nyder at spise disse fødevarer og slukke for skærmene, mens I spiser.

Det er et generelt råd til raske børn, men nogle børn kan være mere interesserede i eller opleve større glæde ved mad, eller være mere kræsne og være særligt tilbøjelige til vanskelig adfærd, når de er sultne.

Okay at holde fast og ride stormen af

Hvis dit barn oplever stor kræsenhed, begrænset spisning, eller du har bekymringer om ernæring eller helbred, skal du tale med din børnesundhedsplejerske, læge eller akkrediteret praktiserende diætist.

Hvis du finder det økonomisk vanskeligt at få nok nærende mad til din familie, er støtte tilgængelig for at få adgang til mad og billige opskrifter.

Et sundt barns helbred og ernæring vil næppe lide under lejlighedsvis korte anfald af sult.

Ja, hangriness sker af og til (det er normalt for børn at teste grænserne!). Men det er okay at holde fast og ride stormen af. Med faste, regelmæssige spisetider er det næste måltid ikke for langt væk.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk